Shining Force III

De taktiske RPG’er tilhører en svunden tid i disse dage, hvor alt drejer sig om framerates, milliarder af polygoner og surround sound. Savner du at sidde med en kop kaffe og tænke over din bueskyttes næste træk, så følg med på en tur tilbage til 1998.

Det sidste Shining Force-spil blev udgivet i 1998 til den nu hedengangne Sega Saturn-konsol. Saturn og PlayStation kom på markedet nogenlune samtidig – Sega sad tilbagelænet i den polstrede lædersofa i direktørlokalet og tænkte “nå, vi laver bare en lidt kraftigere version af vores sidste konsol, og så skal det nok gå altsammen”.

Det var dengang verden var domineret af 2D. Så kom Sony og annoncerede deres PlayStation, som havde 3D. Rygterne siger, at Segas top-boss spurtede ned til sine R&D-folk og skabte sig fuldstændigt firkantet over, at ingen havde tænkt på at lave 3D. Saturn fik så med lynets hast hamret noget 3D-hardware oven i sit design og man skal ikke være raketforsker for at regne ud, at det naturligvis ikke kunne hamle op med Sony’s hardware, der havde 3D designet med fra starten.

Resten er historie. PlayStation trampede Saturn under fode og ved udgangen af 90’erne stoppede Sega produktionen af Saturn-maskinen.

Men hver konsol har sine perler, og Saturn fik også sin del af guldkornene. Når man har spillet i mange år, indser man at grafik og lyd ikke er de altafgørende faktorer for et spils underholdningsværdi, og det kan være rigtig underholdende at støve en gammel konsol af og spille nogle af dens bedste spil. For Saturn drejer det sig om Radiant Silvergun, Panzer Dragoon Saga, NiGHTS, Burning Rangers og Shining Force III. Det dejlige ved retro-gaming er, at man som regel kan finde konsollen til meget få penge på ebay – en Saturn koster under kr. 300. Ulempen ved retro-gaming er, at nogle af spillene efterhånden er så sjældne, at de er hundedyre. Radiant Silvergun (en 2D-shooter fra de skøre kugler hos Treasure og generelt fremhævet som den bedste 2D-shooter man kan få) løber snildt op i kr. 1.500, Panzer Dragoon Saga koster normalt omkring kr. 1.000 og Shining Force III fås til spotprisen af kr. 700. Disse spil blev udgivet kort før Saturn officielt døde, og derfor var oplagene ret små.

Denne gang kigger vi på Shining Force III produceret i 1998 af Camelot Software, der også står bag Golden Sun på Game Boy Advance.

Tre scenarier

Historien i Shining Force III er en serie af politiske intriger, der fører til krig mellem imperiet Destonia og republikken Aspia. Plottet er enormt og fyldt med veludviklede personager. Selvom man spiller på republikkens side, er der brådne kar blandt republikanerne og ægte helte blandt imperialisterne. Man har fornemmelsen af, at begge sider har gode motiver for at angribe den anden part, og man holder kun med republikken fordi det tilfældigvis er den side, man selv befinder sig på.

I Japan blev Shining Force III udgivet som tre spil, hver med sin side af historien. Det er et helt unikt koncept, hvor man i hvert scenarie spiller den samme historie, set gennem en ny karakters øjne. De tre scenarier er vævet smukt sammen, så personer man kæmper mod i scenarie 1 kan blive allierede i scenarie 2 eller 3 – medmindre man slog dem ihjel.

Desværre er denne specielle fornøjelse forbeholdt det japanske publikum, da kun scenarie 1 er udgivet på engelsk. En enorm skam, da historien er meget større end den bid man får præsenteret her, og der er mange områder man gerne vil vide mere om.

Synbions strabadser

Du spiller Synbion (eller hvad du nu vælger at kalde dig selv), og i de japanske rollespils stolte tradition er din far mistænkt for forræderi. Du går ud i verden for at rense familienavnet, og bliver hvirvlet ind i konflikten mellem Destonia og Aspia – og en kult ved navn Bulzome som har deres helt egen dagsorden for de to fejdende stormagter.

Undervejs støder en stor og broget samling af krigere, præster, troldmænd, fuglemænd, ninjaer, munke og andet godtfolk til din gruppe, og sammen udvikler I jer fra en bunke vatarme til en slagkraftig og velfungerende kampenhed. For det er jo kernen i ethvert taktisk RPG: Kampene

Kæmp, kæmp og kæmp

Der er 30 slag i Shining Force III. Det lyder ikke af meget, når man tænker på de tusindvis af kampe man oplever i andre RPG’er. Men kampene i Shining Force III er ikke blare bunkevis af random encounters, man udsættes for på sin færd gennem landskabet. Det er scriptede, timelange episke kampe, der kræver yderst strategisk tænkning fra spilleren. Hvis man bare render skrigende ind i fjenderne og begynder at slå løs, er man død på meget kort tid.

Kampsystemet følger traditionen for de taktiske RPG’er. Hver figur på banen har en tur, hvor man kan rykke og udføre en handling. Rækkefølgen af turene afgøres af karakterernes agility, hvilket betyder at fjenderne ofte får lov til at rykke nogle af deres karakterer inden du har rykket alle dine. Det giver en god dynamik i kampene, hvor man nøje må overveje sine træk og tage en masse chancer – “jeg har to angreb på den Sølvridder inden han går i flæsket på min magiker. Skal jeg trække magikeren ud og dermed miste muligheden for at angribe fjendens boss, eller skal jeg satse på at få bugt med Sølvridderen?”. Det dynamiske tur-system gør, at hver eneste sværdslag, øksehug og lynregn bliver intenst fulgt af spilleren.

En kamp kan snildt tage en eller to timer, og når man vinder den – nogle gange med kun én mand i live – føler man virkelig at man har udrettet noget. Fjenden er som regel i stærkt og hårdtslående overtal (selvom spilleren kan have op til 12 karakterer med i kampen), og man skal tænke taktisk og udnytte landskabets fordele for at vinde. Taber man – og det gør man mange gange, især hen mod spillets slutning, er intet dog helt tabt. Man bliver returneret til den sidst besøgte kirke, hvor man har mulighed for at genoplive sine faldne kammerater og købe nye forsyninger før man igen giver sig ikast med den imperialistiske overmagt.

Shining Force III byder på en friendship mode, hvor man får ekstra styrke af at kæmpe sammen mod fjenden. Er man flere om at slås mod den samme fjende, vil de involverede parter se hinanden som venner og det vil give et ekstra boost til deres angreb. Falder en kammerat i kampen, føler vedkommende sit venskab forrådt og hans tro på kammeraterne vil falde. Det er altså vigtigt at kæmpe i grupper og passe på hinanden – et ekstra strategisk element, som giver en god fordel, hvis det udnyttes rigtigt.

En anden superb detalje ved spillet er, at våben også har levels. Når man har brugt sit sværd tilpas mange gange, stiger det en level, og man får adgang til et nyt og kraftigt special attack. Derfor er det vigtigt at vælge et godt våben, og lade være med at falde for fristelsen til skifte det ud når man falder over et kraftigere.

Computeren spiller sine karakterer mesterligt. De beskytter hinanden, prøver at lokke dig i baghold og handler ud fra historien. Skal du nedkæmpe en specifik boss, skal magikerne nok sørge for at holde ham i live og ridderne danner en ring omkring ham. Skal du nå et specifikt mål på kortet, lægger de fælder for dig undervejs og angriber dig hårdest på de steder, hvor du er mest udsat.

Magi-systemet i Shining Force III er blandt de bedste, jeg har prøvet i et rollespil. Normalt ser man at magikerne enten er ligegyldige i starten og bliver de altafgørende krigere ved slutningen eller omvendt. Her er det perfekt balanceret således at en magiker er i stand til at udrette stor skade men kun på en begrænset gruppe fjender. Ydermere er magikerne ganske habile krigere, så man kan sagtens bruge dem strategisk når de er løbet tør for magic points.

3D på Saturn?

I indledningen skrev jeg, at Saturns 3D-hardware var en nødløsning og underlegen i forhold til PlayStation. Det er en sandhed med modifikationer: Saturns 3D-system er ikke dårligt, det er bare pokkers svært at programmere (der sidder to grafiske processorer, som man skal have til at arbejde i tandem), og derfor er de fleste 3D-spil til Saturn ikke imponerende. Men Shining Force III ser mindst lige så godt ud som et hvilket som helst PlayStation-spil fra samme periode. Alle lokationerne er i fuld 3D og kameraet kan frit roteres 360 grader.

En Skinnende Perle

Shining Force III er et rigtig godt taktisk RPG. I denne spiltype er kampene den altafgørende faktor, og de er sjældent set bedre udført end her. Enhver kamp er en lille historie for sig, så det handler sjældent om bare at udrydde fjenderne fordi de er onde; Der er altid en god grund til at generalen på klippetoppen skal dø. I nogle af kampene skal man løse en opgave inden fjenden forpurrer det hele – redde nogle stakkels landsbyboere fra imperiets kløer på tværs af en travl jernbane, eller åbne for en dæmning inden en anden gruppe soldater bliver udslettet af en overvældende overmagt. Disse veltilrettelagte kampe udspillet i et af de bedre turbaserede kampsystemer gør Shining Force III til en vidunderlig oplevelse.

Har du ikke lyst til at spendere en formue på en Saturn og spillet på eBay, er du desværre løbet tør for held med hensyn til at nyde spillet på legal vis. Jeg har igennem de sidste 15 år håbet på en udgivelse på Nintendos Virtual console, især da Shining Force, det første spil i serien, dukkede op på Wii’s Virtual Console i 2007. Men 3’eren er til stadighed udeblevet og det er næsten kriminelt. Spillet har mange paralleller til den lige så eminente Fire Emblem-serie, så den kan vi da heldigvis slukke tørsten med, mens vi stadig venter.

Manglen på Scenarie 2 og 3 slår skår i stemningen, da historien virkelig fortjener at blive uddybet, og da man har ikke mulighed for at følge op på mange af de handlinger man foretager i dette scenarie, står historien tilbage som ufuldstændig. Men tag ikke fejl: Er du til taktiske RPG’er, er Shining Force III et af de absolut bedste bud på genren, og det ene spil, vi fik i sin tid, står stadig som en skinnende perle, der er lige så spilbar i 2015 som den var tilbage i 1998.