Kan du skrive?Kan du skrive? Tilbage til Hovedsiden


Artikler til Geek Culture

Geek Culture er altid på udkig efter nye talenter. Har du lyst til at være med til at drive et af de længst kørende sites i Danmark? Efter 10 år og mere end 3.000 artikler har flere af vi gamle rotter gearet lidt ned og sidder nu magelige og halvfede på sofaen. Men det behøver ikke at gå ud over Geek Culture - og her kan du hjælpe.

Sidder du og har noget på hjerte og lyst til at komme ud til et større publikum? Så kom glad. Vær ikke bange for at dit emne falder uden for vore kategorier og stofområde, for et af aspekterne ved Geek Culture er netop, at vi ikke har noget fast område. Den ene dag anmelder vi et spil til PlayStation 3 og dagen efter fortæller vi om fortræffelighederne ved at reparere en dør med fugeskum. Gæt selv, hvilken af de to artikler, der fik flest læsere!

Da Geek Culture er en non-profit fritidsbiks, så kan vi ikke tilbyde dig penge for dine skriblerier. Til gengæld vil din artikel blive læst af en lind strøm af besøgende lidelsesfæller - i form af med-geeks. Og du kan give artikel-URL'en til alle dem, som du kender.

Du beholder selv copyright til det du skriver. Du giver os lov til at bruge dine artikler på www.geekculture.dk og i andre sammenhænge - præcist på samme måde, som vi bruger de eksisterende artikler på Geek Culture.

Har du skrevet en artikel, som du mener passer til Geek Culture's koncept, så send den rask væk per email til os på submit (snabela) geekculture.dk - så kigger vi på den og vender tilbage. Du er naturligvis også velkommen til at sende mail for at høre om vores mening, hvis du har en god idé til en artikel.


Scuttle: I haven't seen this in years, this is wonderful!
Flounder, Ariel: What is it?
Scuttle: A banded, bulbous snarfblatt.
Flounder, Ariel: Ooooooh.
Scuttle: Now the snarfblatt dates back to prehysterical times when humans used to sit around and stare at each other all day. Got very boring. So the snarfblatt was invented to make fine music.
 
--The Little Mermaid