Popcorn

Bruce Delamitri har netop vundet en Oscar for filmen Ordinary Americans, der handler om to unge white-trash psykopatiske massemordere, der går amok tværs over USA og dræber folk på må og få. Efter filmens premiere sker det uheldige, at et par unge white-trash psykopatiske massemordere går amok tværs over USA og dræber folk på må og få. Mediernes uundgåelige konklusion er naturligvis at Delamitris film har skabt de to monstre.

Efter Oscar-gallaen lykkes det Bruce at score en Playboy centerfold (“I’m an actress!”) med hjem, men i den luksuriøse Beverly Hills-villa venter ham en grum overraskelse i form af to white-trash psykopatiske massemordere, der nu har en plan.

Popcorn er Ben Eltons (manuskriptforfatter på Black Adder) portræt af et Amerika styret af massemedier og Hollywood. Et land, hvor det er vigtigere at nyhedsoplæseren ser godt ud og billederne er gode end den egenlige historie. Bogen stiller samtidig et stort, sundt spørgsmålstegn omkring ansvarsplacering – det er ikke Doom’s skyld at din søn lige har udraderet skolen. Det er din skyld, du er en dårlig forælder. En meget skarpsindig del af bogen afslører Amerika som et samfund af Ofre, der ikke kan drages til ansvar for deres egne handlinger. Det var lige før jeg rejste mig og råbte “Hørt!”, da jeg læste det, for det rammer meget præcist hovedet på sømmet. Ud fra denne betragtning væves bogens hovedhistorie om de to massemordere, der selv hævder at være ofre og derfor ikke kan drages til ansvar. Her er masser at tænke over og debatere over kaffebordet i lang tid.

Men bogen har også sine fejl. Det morderiske par med den stærke mand Wayne og lille nervøse pige Scout er cut’n’paste-kopieret fra Natural Born Killers. Det havde været rart med lidt originalitet. Ydermere ændrer Wayne karakter mange gange i løbet af bogen og fremstår til sidst som en omnipotent skabning, der maner forståelse i os stakkels dødelige. Godt gået for en white-trash nobody massemoder, men det får handlingens autencitet til at forsvinde som sand mellem fingrene på læseren og tilbage står kun Elton’s observationer om en ansvarsløs mediekultur. Desværre er Elton’s beskrivelse af medie- og Hollywoodfolk så karikeret og absurd at mange af hans ellers skarpe observationer bliver sløvet af direkte utroværdige karakterer.

Popcorn er solgt som bogen, man bare skal læse for at være med på noderne. Det er bestemt ikke tilfældet, men det er en veloplagt kommentar til det amerikanske mediesamfund pakket ind i en til tider spændende thriller, hvor slutningen ikke er givet før bogens sidste side. At Engelske Elton ikke er en del af det beskrevne samfund ses desværre i hans to-dimensionelle personskildringer.

Bizart nok er Popcorn ved at blive filmatiseret i Hollywood med Joel Schumacher i instruktørstolen.

Læs mere om forfatteren i The Ben Elton FAQ