Det er ikke en opmuntrende oplevelse at gå igennem A-bomb-museet i
Hiroshima (interessant dog) men mindesmærket udenfor er nu nydeligt. Og
det vrimler med skolebørn, som har fået til opgave af deres engelskærer
at finde turister, som de kan stille spørgsmål såsom "what is your
name", "where are you from" og "please show on the map where your
country is".
Udenfor turistsæsonen er villige ofre jo en mangelvare, så man bliver på
det nærmeste overfaldet af præpubertære bander, der kaster sig over en
som frådende ulve. Mere fredsommelige var den japanske udgave af Jehovas
Vidner, som chokerende nok havde en pamflet på dansk, som de
storsmilende overrakte mig, så jeg kunne tænke over mit forhold til gud.
| | Brugernes karakter | | 2 brugere har givet den gennemsnitlige karakter 4.5 | | 6: |  | (0) | | 5: |  | (1) | | 4: |  | (1) | | 3: |  | (0) | | 2: |  | (0) | | 1: |  | (0) |
|
| |
|