Der er mange myter om, hvor afsindigt dyrt det er at leve i Japan, men
de fleste af dem hører til bobleøkonomiens dage, hvor landet flød med
mælk, honning og ufattelige mængder af penge.
Men den boble brast for snart 20 år siden, og nu koster det ikke længere
kr. 100 at bestille et glas appelsinjuice på en café.
Faktisk er her ganske billigt, hvis man bare skal have dagligdagen til
at hænge sammen. Selvfølgelig kan man kaste sig ud i vild luksus og
kbøbe 400-kroners-meloner og dyre kro-ophold, men det kan man jo også
hygge sig med alle mulige andre steder.
De basale ting koster ikke ret meget. Mad og tøj er billigt, det halve
eller mindre i forhold til Danmark. En lejlighed på 100 kvadratmeter i
et godt område i Kanazawa går for kr. 800.000. Lånet? Det løber såmænd
over 40 år og koster sølle 2,4% i rente, så man sidder med et månedligt
afdrag i omegnen af et par tusindlapper. Biler behøver jeg nok ikke
engang at nævne - jo, det skulle da lige være det fantastiske
kei car-koncept, hvor
man udnytter et hjørne af skatteloven, der dikterer at biler op til en
hvis størrelse og med en motor på maks 660cc stort set er fritaget for
afgifter. Markedet er eksploderet i takt med de stigende benzinpriser,
og bortset fra den ringe motorkraft, der til gengæld er billig i benzin,
er de små biler overraskende rummelige, har automatgear, GPS og
aircondition som standard, og koster omkring kr. 30.000.
Og har man brug for et par nye sandaler til at tøffe rundt i huset (i
Japan tager man altid sine sko af, inden man går ind i et hus - det
gælder også skoler og hospitaler), kan man da lige hælde et par, som dem
på billedet, i indkøbskurven til en flad femmer.
| |
