Billeder fra vores mobilerGeek Peeks - Billeder fra vores mobiler Tilbage til Hovedsiden



 Checkout!  vist 5960 gange  Indsendt af ljorg 17. september 2008 kl. 14:48 
Klik for næste billede

Japan har Drug Stores, ligesom man finder i USA, der sælger alt, man
lige står og har behov for, om end det er medicin, rengøringsmidler,
snacks eller blanke cd'er.

Man stiller sin kurv på disken, og kassedamen tager hver enkelt ting op
fra den, scanner den, og læser den indscannede pris højt. Muligvis så
man kan gøre indsigelser, men priserne er altid korrekte her. Når varen
er scannet, puttes den i en pose, og man får scannet sit "pointo cardo"
for at optjene en lille smule points, der senere kan udløse en kontant
rabat. Alle butikker har et point card, om så det er den mest snuskede
ramen-biks i en baggyde, og det resulterer i at de helt enormt
prisbevidste japanere render rundt med tommetykke bundter af de her kort
i deres tegnedrenge. Man betaler stort set altid kontant, og kassedamen
tæller omhyggeligt byttepengene - altid to gange, hvis der er sedler i
blandt dem - og afleverer dem sammen med kvitteringen og et lille buk.

Posen lukkes med et lille stykke farvet tape, der angiver at disse varer
altså er betalt, og man behøver ikke kvie sig med at have dem i hånden
ind i en anden butik. Køber man bare en Caffe Latte fra køledisken, får
den også sit lille stykke tape på, så man stolt kan fremvise sit
økonomiske overskud.

Supermarkederne forstår jeg dog ikke helt. Det er nogenlunde samme
koncept som her, bortset fra at kassedamen tager varerne op ad kurven,
scanner dem, og putter dem ned i en ny kurv. Efter man har
betalt, tager man så kurven og går over til et pakkebord, hvor man kan
tage tingene op ad kurven igen og pakke dem i poser. Det går ikke
specielt hurtigt, til gengæld kompenserer de ved at have mange kasser og
stor bemanding, så man oplever sjældendt at stå i kø i mere end et par
minutter.

Den gule plade i midten af billede (til venstre for pinkode-tastaturet)
bruges til at betale med sin mobiltelefon, en teknik de ellers meget
konservativt kontant-betalende japanere langsomt er ved at tage til sig.
Man holder bare sin telefon i nærheden af feltet, hvorefter beløbet
overføres. Teknikken er ved at brede sig, så man kan låse sin hoveddør,
købe en togbillet, starte sin bil osv, blot ved at have telefonen på
sig. Jeg har ikke set det i virkeligheden, men ifølge tv-reklamen skal
man blot have sin telefon i lommen, og når man så lægger hånden på sin
hoveddør overføres et signal igennem huden, og døren låses op. Ren
sciene fiction.
 Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til dette billede
 

Der er 13 kommentarer til dette billede
  EXIF-data 

De nyeste Geek Peeks
 Vis de mest populære  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24  25  26  27  28  29  30  31  32  33  34  35  36  37  38  39  40  41  42  43  Hvordan sender jeg billeder? 
Hvor mange batterier?Fist at hand?Swin CityEr det et ord nu?En skult detektor...
Helt ny udgaavePeter og de andre kopierGodt tilbudLækkert!Aunty's Spotted Dick
Hjaelp, vi kommerSprogjoke MASTERArbejdsloes i WagrainAnti-Skid0 rigtige
 Vis de mest populære  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24  25  26  27  28  29  30  31  32  33  34  35  36  37  38  39  40  41  42  43  Hvordan sender jeg billeder? 


Homer: Hey boy! Wanna play catch?
Bart: No thanks dad.
Homer: When a son doesn't want to play catch with his father something is definitely wrong.
Grandpa: I'll play catch with you!
Homer: Go home.
-- The Simpsons