Glog-indlægGlog: Gametap på MacThomas Würgler2007-07-10 Tilbage til forsiden


Gametap har langt om længe lanceret en Mac-udgave (kun til Intel-Macs) af deres Lite-klient. Hvad betyder det? Det betyder såmænd, at man kan spille en bred vifte af klassiske arcade-spil - nogle af dem endda ganske gratis takket være reklamer. Senere på året kommer deres deres "Deluxe Player" også til Mac, som vil benytte Transgamings Cider-teknologi til også at kunne køre Windows-titlerne. Den nuværende klient benytter dog også Cider, og det kører faktisk ret så imponerende. Kigger man således i Gametap-applikationens indre, finder man mapper som "c_drive", "windows", "system32" m.m. - noget hærdede Mac-brugere formentlig er glade for, at de aldrig får at se, medmindre de aktivt leder efter det.

I første omgang har vi som sagt kun Lite-klienten, og den er skam en hel del bedre end ingenting. Der er mulighed for blandt andet at prøve et af spillene i den nyligt anmeldte Metal Slug-serie. Der er også en god portion andre Neo-Geo-titler og andre arcadespil. Lite-klienten er begrænset til at køre i et vindue, og man skal vælge spil gennem sin browser, hvorefter klienten tager over og henter spillet.

Styringen virker ganske glimrende. Som standard bruger man enter-tasten til at starte spillene og piletasterne til at styre med. Det er lidt forskelligt, hvor mange knapper der bliver brugt i de forskellige spil, men knapperne i Z til V-området plejer at have effekt og piletasterne sørger altid for retningen. Heldigvis kan man også bare styre med en controller, der har Mac OS X-driver. Jeg satte derfor min Xbox 360-controller til og efter at have startet spillet med tastaturet, virkede resten af spillet, helt som man kunne forvente, med controlleren.

Jeg prøvede et par af de mere krævende Neo-Geo-titler, og de kørte alle fortrinligt, selv om jeg anede en lille smule tearing i ny og næ. Forhåbentligt noget, der bliver fikset, selv om det på ingen måde er frustrerende nok til at være en deal-breaker.

Udvalget af gratis spil kører en turnus-ordning, så man må altså hoste op for at have frit valg på alle hylder. Det kræver desværre bare, at man enten bor i USA eller Canada, før man kan få lov at give dem penge. Til gengæld vil mange sikkert synes, at et tilfældigt spil, fra det relativt store gratis-udvalg, vil være fint til at finde underholdning i ny og næ. Jeg klager i hvert fald ikke, selv om jeg gerne ville have mulighed for at have det fulde katalog ved fingerspidserne. Derfor krydser jeg fingre for, at de vil udvide deres kundegruppe geografisk så vel som platformsmæssigt.

Windows-brugere har selvfølgelig også mulighed for at benytte tjenesten på samme vis som Mac-brugere.



Kommentér glog-indlæg


Andre glogs af Thomas Würgler




The person on the other side was a young woman. Very obviously a young woman. There was no possible way that she could have been mistaken for a young man in any language, especially Braille.
-- Terry Pratchett (Maskerade)