Glog-indlægGlog: Second LifeBrian Rocatis2007-07-26 Tilbage til forsiden


Forleden faldt jeg over en artikel i Politiken som kunne komme med den rystende afsløring, at "Second Life ikke er så populært, som medierne vil have det til at være". Well, I'll be damned.

Nu skal det indledningsvis siges, at jeg aldrig har været på Second Life, og for hver artikel eller omtale, jeg har læst, er min lyst til at prøve (som startede på 0) kun blevet mindre.

Da jeg var til forpremiere på Die Hard 4.0 var der en lille "godbid" inden filmen: et interview med Bruce Willis i Second Life, introduceret af en af de få, eksklusivt indbudte journalister, Niels Frid-Nielsen.

Hold da kæft en gang ufortyndet bræk! Jeg er med på, at Imperials massive lærred på ingen måde gør den klodsede grafik på tekst-tv-niveau nogen tjenester, men hele seancen var bare tåkrummende pinlig. Jeg er overbevist om, at Bruce Willis er blevet røvrendt og simpelthen ikke har set det, der stod med nanoskrift på hans kontrakt, for jeg har svært ved at tro, at man frivilligt kan sige ja til at deltage i sådanne pinligheder.

Jeg kan sådan set godt forstå de virksomheder, som af ren angst for at komme for sent til Det Næste Store vælger at bruge penge og ressourcer på en tilstedeværelse i et givent community. Hvad jeg ikke forstår er, hvordan ganske almindelige mennesker kan finde det interessant at bevæge sig formålsløst rundt i et ligegyldigt univers og med grafik, der mest af alt minder om Sims eksekveret på en ZX Spectrum. Og jeg forstår slet ikke, hvorfor de vil bruge bunkevis af kroner på at købe virtuelle ting og sager, som ikke kan bruges til noget som helst. Jeg kan se ideen i communities som World of Warcraft og den slags, hvor man kan købe en større kølle og smadre nogle flere orker (or whatnot, aner heller ikke en fis om WoW). Men hvorfor skulle jeg købe et stykke land og betale for at få et arkitekttegnet hus på det?

I don't get it. Kan nogen forklare mig det?

Kommenteret 39 gange


Andre glogs af Brian Rocatis




Hadden: First rule in government spending: why build one when you can have two at twice the price?
-- Contact