Glog-indlægGlog: Et lille stykke himmel kom til DanmarkMatias Stuven2007-11-02 Tilbage til forsiden


En kold onsdag formiddag i et industrikvarter i Herlev. Kører desperat rundt for at finde en parkeringsplads i nærheden af indgangen - men uden held. Finder en, men der står "reserveret til Peekyma gæster" - tager den alligevel, hiver notesblok med forberedte spørgsmål og observationer samt mit Nikon digitale spejlreflekskamera ud af tasken, og småløber hen mod indgangen.

Der er egentlig rigeligt med tid, men det viser sig som en fordel at være i så god tid, for jeg får i receptionen at vide, at jeg skal sætte en gæsteparkeringsbillet i ruden, med mindre jeg vil have en seddel fra CarPark. Endnu hurtigere løber jeg tilbage, klasker sedlen i forruden og styrter derefter op på 1.salen, hvor en håndfuld andre journalister venter. Småsludrer med et par stykker af dem...: "Vi ved jo godt, det ikke er spillet, vi er her for, hva'? Hø hø..." Suk... det kan godt være, I er kommet for noget andet end spillet, men denne seriøse spilreporter kan godt finde ud af at fokusere. Geek Culture bedriver seriøs spiljournalistik, og der skal stilles kritiske spørgsmål.

Pludselig går der bullet-time i min verden. I slow-motion hører jeg en sprød kvindestemme og begynder at dreje kroppen for at se, hvem der taler, men mit hoved er drejet i forvejen på en måde, så jeg næsten er ved at falde over mig selv. Jeg får rettet op på den kejtede krop, og mine øjne fokuserer på det lange, mørkebrune hår, der langsomt leder blikket op til det store smil, den perfekte næse og de flotteste øjne. Hvis ikke jeg hurtigt igangsætter min beviste tankegang, begynder jeg snart at savle - det må for alt i verden ikke ske nu. Inden jeg får koblet tankecentret sammen med talecentret, kommer de sødeste lyde ud af hendes mund:

"Hi, I'm Jade Raymond, and you are?"

Som en anden neanderthaler får jeg fremstammet mit navn, min hånd møder hendes spinkle hånd, og jeg sætter mig ved det lille intime mødebord i det relativt lille mødelokale, der til dagens anledning er blevet omdannet til presselokale. Der er dækket op med alskens søde sager på bordet, men jeg tager resolut en kildevand for at have en klar stemme, når mine velforberedte og kritiske spørgsmål skal stilles.

Et stykke inde i præsentationen gør jeg klar til det første spørgsmål, men Jades tilstedeværelse klods op af mig får mig til at tvivle på kvaliteten af spørgsmålene:

"With such a historical setting, how come you're not using the obvious religious elements?".

Jade kigger mig i øjnene i det mørke rum, og mens hun elegant svarer på mit spørgsmål, er jeg pludselig blevet 10 år igen og må fokusere for at virke kølig og ikke prøve at imponere hende, som dengang jeg ville imponere søde Gitte fra klassen ved at hive stolen væk under hende, lige før hun skulle sætte sig. Som en sidebemærkning kan det noteres, at jeg aldrig blev kærester med Gitte.

Den halve time med Jade forsvinder afsindigt hurtigt og afløses af en demo af spillet, som hun og hendes to canadiske kolleger er kommet til Europa for at fremvise. Lige så hurtigt som hun dukkede op, forsvinder hun igen for at blive interviewet af Gamereactor TV, og det er først en halv time senere, at jeg igen får mulighed for at snakke med Jade og tage det obligatoriske billede, inden holdet rejser videre til Amsterdam og derefter til Moskva:

Nå ja, jeg fik også spillet Assassin's Creed - det er lige så godt, som det er hypet til at være, og det er helt klart Xbox 360-versionen, der havner i min indkøbskurv, når det udkommer den 15. november.

66 kommentarer


Andre glogs af Matias Stuven




Dhblah sidled closer. This was not hard. Dhblah sidled everywhere. Crabs thought he walked sideways.
-- Terry Pratchett (Small Gods)