Glog-indlægGlog: Degrassi - igen og igen og igenPeter Paaske Juul2008-06-21 Tilbage til forsiden


Da jeg var sidst i teenageårene havde jeg nogle jævnaldrende venner, hvis liv jeg fulgte meget med i. Det var folk som Caitlin, Spike, Joey, Snake og Wheels, og de gik allesammen på Degrassi High School i Toronto, Canada.

Jeg havde fulgt dem i nogle år - helt siden de gik på Junior High - og jeg oplevede sammen med dem frustrationerne over ulykkelig kærlighed, traumet ved at miste sine forældre i en ung alder, de tunge overvejelser omkring teenage-graviditeter og chokket ved at finde resterne af en selvmorder. Disse og mange andre mere eller mindre alvorlige ting, set med voksne øjne, blev behandlet i TV-serierne Degrassi Junior High og Degrassi High.

Faktisk startede det endnu tidligere. Linda Shuyler og Kit Hood, som stod bag serierne, havde tidligere lavet serien The Kids of Degrassi Street, hvor nogle af skuespillerne var de samme, men spillede nogle andre roller. Den kørte, så vidt jeg husker, i magasin-programmet Mellem Himmel og Jord på DR og var bestemt også en god serie. Jeg husker bare ikke meget om den. Lidt googling afslører, at den igen voksede ud af en række korte TV-film, så reelt er der tale om en kæde af canadiske produktioner om børn og unges liv og problemer, der strækker sig fra 1979 helt frem til 1991, hvor Degrassi High sluttede.

For nylig faldt jeg over Degrassi Junior High og Degrassi High, der nu er ude på DVD, og besluttede mig for et gensyn, vel vidende, at ting jeg holdt af for så mange år siden typisk er falmet noget i dag. Jeg blev overrasket. Selvfølgelig går folk i lige så håbløst tøj og har lige så forfærdeligt hår, som vi havde dengang, men seriernes dækning af virkelige, universelle problemer er stadig glimrende og fortællingerne fungerer endnu.

Jeg blev ydermere overrasket over at se, i hvor høj grad mine holdninger er blevet dannet af denne serie. Holdninger til dette og hint, som jeg troede, at jeg helt selv havde formuleret, bliver næsten ordret opregnet i forskellige afsnit af serierne. Det er nok ikke kun fordi jeg er en ussel medløber, men også fordi behandlingen af problemerne i serierne er så glimrende, at de holdninger de afføder, var de eneste, der virkede rimelige bagefter.

Efter at have været det hele igennem på langt kortere tid, end jeg havde forventet, kastede jeg mig ud på det dybe vand og tog fat på Degrassi: The Next Generation. En ny serie efter den gamle model, men med nye teenagere i nye roller. Da jeg gik i gang med denne serie, havde jeg ikke engang nostalgien til at overbevise mig om, at det holdt, Troede jeg.

Men det viste sig, at den nye serie starter med det gamle holds ti års jubilæums-gilde, hvilket bød på gensyn med mange af personerne fra de gamle serier. En af hovedpersonerne i den nye serie er Emma, datteren, som Spike fik tilbage i Junior High. Snake er tilbage på skolen, nu som lærer. Joey er brugtvognsforhandler og stedfar til en anden elev på skolen. På den måde er der klare forbindelser tilbage til de gamle serier - og gamle romancer og problemer tages da også op igen her i den nye serie. Men serien bæres - nu som dengang - af en horde af børn og unge, der faktisk har omtrent den alder, de foregiver at have i serien (Ja, Beverly Hills 90210, jeg kigger ondt i din retning...) og med min begrænsede indsigt i hvordan det er at være teenager i det 21. århundrede, er det også mit indtryk, at seriens temaer og problemstillinger er blevet opdateret, så de er relevante for moderne teens.

Mig er de vel egentlig ikke relevante for... Alligevel har jeg fået set fem sæsoner af Degrassi: TNG. Er du gammel Degrassi-fan, bør du afgjort tage et kig. Ellers er det et værktøj, som det er værd at overveje, hvis du selv har en teenager i huset.

Kommentarer: 9


Andre glogs af Peter Paaske Juul




IBM Executive: All the money's in the hardware, anyway.
-- Pirates of Silicon Valley