Glog-indlægGlog: Om at være afbrudtThomas Würgler2008-04-14 Tilbage til forsiden


Der er en vis fornøjelse i at være afbrudt.

For tiden kommer der flere og flere tilbud om, at man nu kan være online, næsten uanset hvor man er henne i verden. Før det var det telefonen, hvor vi pludselig kunne få fat i folk - og folk kunne få fat i os - uanset hvor vi befandt os.

Lige nu sidder jeg i et rumlende skrummel af et regionaltog ikke så langt fra Hadsten. Jeg har godt nok ikke fået læst nyheder. Jeg har heller ikke let adgang til hele min omgangskreds via instant messenger. I teorien kunne jeg ganske vist sende en sms eller ringe til nogen, men min telefon har egentlig heller ikke så meget strøm på, så jeg lader være.

Det er dog ikke kun derfor, at jeg lader være. Nogle gange er det ikke så tosset at være uden kontakt. I hjemmet er man selv indenfor rækkevidde, og det er alle vennerne også. Men det kan være en lille åbenbaring at være et sted, hvor der ikke er nogen, der skal snakkes med, eller nyheder, der skal læses, eller underholdning, der stjæler opmærksomheden.

Af samme grund får jeg ofte lavet mest, når jeg sidder i et tog. Faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, at den bedste kur mod en skriveblokering er, at man tager en tur i et tog, hvor man ikke har andet at give sig til.

Det virker endda til mange forskellige ting. På universitetet fik jeg aldrig lavet så meget skriftligt arbejde eller læsning, som når jeg sad i et tog. Det virker endda som om, at regionaltogene er lidt bedre. Man sidder ikke nær så behageligt. Der kommer små ryk i ny og næ, og man mærker helt sikkert skinnerne og den mindste ujævnhed i modsætning til de noget hurtigere skinnesøstre i IC-modellerne.

Jeg tror, at næste gang jeg flytter, så vil jeg indrette en togkupé. Den gammeldags slags med lange lædersæder og et lille bord, man kan folde op. Der skal være optagelser af regionaltoge, der med høj troværdighed kan spille fra skjulte højttalere. Måske endda få optaget den lille jingle, som kommer forud for annonceringen af næste station. Ikke at de bliver det her i regionaltoget, men det er vel ikke skidt for illusionens skyld.

Jeg vil naturligvis også have nogle motorer, som kan rokke med kupéen. Samtidig skal jeg sørge for, at det ikke er muligt at modtage telefonsignaler derinde, så jeg kan arbejde helt uforstyrret. Man kan samtidig få et nyt favorithvilested. Enhver ved, at man alligevel sover bedst i togkupéer. Så godt, at man er lige ved at miste sit stoppested.

Tænk, hvis vi alle havde vore egne togkupéer. Det kan godt være, at det ville koste lidt ekstra i strøm, men vi ville kunne spare flere år på uddannelse, der ville være længere og bedre artikler i aviserne, der ville være tid til at sidde for sig selv og tænke tingene igennem.

Jeg er sikker på, at jeg vil få lavet meget mere, når jeg får min helt egen togkupé. Det er både sikkert og vidst. Men vigtigst af alt vil jeg sørge for, at jeg kan få en stor kop kaffe af fine bønner, som ikke koster på den forkerte side af femten kroner.



Kommenteret 64 gange


Andre glogs af Thomas Würgler




Roz: Tell me something, do I have the word "loser" tatooed across my forehead?
Frasier: No, Roz, but there is a rumour about a "Tweety Bird" on your upper thigh.
-- Frasier