Glog-indlægGlog: RadioLars Kim Lund2010-03-05 Tilbage til forsiden


Jeg bor 40 km fra arbejdet, så jeg har en times tid i bil hver dag. Den bruger jeg som regel på at høre radio, og udover det er glimrende tidsfordriv, er det også en okay mulighed for at følge lidt med i den nye populærmusik.

Jeg hører ikke radio derhjemme. Jeg har ikke et antennekabel til receiveren i stuen, og det radio jeg kan høre via YouSee Plus STB'en eller over internettet via Squeezeboxen har det til fælles, at det er upraktisk, besvæligt og lyder forfærdeligt. Så det gider jeg ikke bruge min tid på.

Nå, men af og til falder man over et eller andet genialt, der bare totalt klikker og rammer den rigtige nerve. Det er på den måde, jeg har fået øjnene op for blandt andet The Ting Tings, Jokeren og Trentemøller. Numre der på hver deres måder er fremragende. Ofte er der noget rytmisk i sangene, der rammer mig i hjertet. Og ofte er de synkoperede. Jeg aner ikke hvorfor.

I dag skete det så igen. Jeg var på vej hjem i bil efter et par temadage på Koldingfjord med radioen tunet ind til P3. Det er den ellers ikke så tit, for som regel bryder jeg mig ikke om den musik, de spiller. Men det var den altså i dag. Pludselig var der noget der lød godt. Jeg reagerede prompte ved at skrue volumenknappen i bund og banke fingrene i takt på rattet, men fik desværre ikke fat på andet, end at nummeret var rimelig nyt, og at det hed "I Like That".

Min første tanke var at finde den via P3's playliste, men enten har jeg ikke hørt P3 og ellers er listen forkert. Efter lidt overtalelse fandt Google dog nummeret til mig: "I Like That" med Richard Vission & Static Revenger starring Luciana. Aldrig hørt om dem før, men for pokker da også, hvor det er et fedt nummer. Det har en eller anden ubeskrivelig firser-kvalitet over sig, som næsten virker nostalgisk på mig.

Hvordan opdager I ny musik?

Kommenteret 26 gange




Number Two: Dr. Evil, wouldn't it be easier to use your knowledge of the future to play the stock market? We could literally make trillions!
Dr. Evil: Why make trillions when we could make... billions?
-- Austin Powers: The Spy who Shagged Me