Kommentarer til <i>Priser på e-bøger</i>Kommentarer til Priser på e-bøger Tilbage til Hovedsiden

Gå tilbage til billedet Priser på e-bøger


KOMMENTARER (53)

n/a123Næste side
1:   JoaCHIP cyberspace skal udfyldes   22. jan 2012 13:03
Jamen tænk på hvor mange penge det koster i papir, tryksværte, indbinding og fragt! Og så skal de også hele tiden sørge for at der er nok eksemplarer på lager. Hvis nu folk downloader rigtigt hurtigt, skal lagrene jo fyldes op igen!?

Nej... jeg forstår det ikke.
 
 
2:   trez Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Thomas Würgler De vil ikke have success   22. jan 2012 13:21
Prøv at tænkte på hvor meget af forretningen, der skulle lægges om. Det er lettest at sørge for, at man går ned med skibet. I dette tilfælde er skibet bare bøger af træ.
 
 
3:   ljorg Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Jørgensen Har vi ikke talt om den før?   22. jan 2012 14:37
Langt den mindste del af en bogpris er det fysiske papirmedie. De store udgifter ligger i redaktion og markedsføring.

Redaktion er ikke noget med at en studentermedarbejder lige kører spellcheck på manuskriptet. Det er et parløb mellem forfatter og redaktøren, der støtter og hjælper. Jakob Ejersbo (Nordkraft, Afrika-trilogien) har flere gange sagt at uden Johannes Riis (hans redaktør på Gyldendal), var ingen af de bøger blevet til noget.

Andre forfattere kan naturligvis klare sig uden, men prøv engang at lægge mærke til, hvor ofte redaktøren bliver nævnt med dybfølte tak på bøgers allerførste side. De laver et kæmpearbejde.

Vi kan være mere eller mindre uenige om priserne på ebøger. Jeg synes også de er høje. Men at kalde dem "sindssyge" fordi man tror at eneste omkostning ved en bog er papir og distribution, er helt hen i vejret.

En (e)bog er et værk skabt af en række mennesker, og man betaler for at få lov til at læse det. Om det så er på papir eller en skærm er irrelevant.

Problemet med de her e-bøger (og e-spil, og e-whatnot) er, at man ikke længere har udsalg i ordets egentlige forstand. Der kommer ikke kæmpe prisfald fordi man skal have tømt hylderne og gjort plads til nye varer, der er ingen rodekasser med virkeligt gode tilbud.

Der er heller ingen konkurrence mellem boghandlere mere, for nu er der kun én boghandel (well, der er vel i princippet nogle stykker, men det device, man har købt, har det med at låse brugeren fast til en eller to specifikke butikker), og det betyder at e-boghandlerne ingen grund har til at sænke priserne.

Jeg tror priserne vil finde ned i et lavere leje, men vi kommer til at savne de lejlighedsvis store besparelser[1], man i dag finder blandt de trykte bøger i de fysiske boghandler.

[1] Især kommer vi til at savne det årlige bogudsalg. Æv.
Svar: #5 #6
 
4:   Glitch Hestens mund   22. jan 2012 15:38
Jeg har et par gange haft lejlighed til at spørge en repræsentant fra Gyldendal om netop prisen på danske e-bøger. Hver gang har svaret mindet om det, som ljorg også skriver, nemlig at der i virkeligheden ikke er så stor prismæssig forskel på at lave en papirbog og en e-bog. Mange af udgifterne er til brug af oversættere, redaktører og lignende.

Med hensyn til udsalg og tilbud på ebøger, så har forretningen Booksnob jævnligt tilbud på ebøger.
  Opdateret: 22. jan 2012  
 
5:   mshDenne kommentar er skrevet af billedets ophavsmand m/k @3   22. jan 2012 15:45
Det er nu ikke kun prisen på ebøger jeg synes er gal, prisen på papir bøger synes jeg også er gal. Jeg synes ikke prisen på en ny dansk bog står i rigmeligt forhold til den værdi jeg får.

Mht bogudsalget er det jo bare en tydelig manifestation af et marked der ikke virker.
 
 
6:   odin Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Anders Petersen @3   22. jan 2012 20:09
Jeg har intet andet at tilføje end: "præcis." Og igen henlede folks opmærksomhed på Charles Stross' fine Common Misconceptions About Publishing-serie. Og specifikt indlægget om e-bøger.
 
 
7:   RockBear Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Peter Paaske Juul ebøger   22. jan 2012 20:26
Charles Stross har skrevet et par gode indlæg om emnet. Et om hvilket arbejde der skal lægges i at få en bog klar til salg og et andet om hvor fucked up meget udgiverne har misforstået ebogs-markedet
 
 
8:   jens Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Jens Mogensen E-bøger   23. jan 2012 02:31
Jeg har i øvrigt hørt, at Charles Stross har skrevet en del om det emne.
Svar: #9
 
9:   RockBear Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Peter Paaske Juul @8   23. jan 2012 08:20
Jeg åbnede kommentarsiden 19.55, men begyndte først at google links 20.19. Funny. Jeg er i hvert fald uskyldig i tldr. Bemærk i øvrigt at mine links er til to andre artikler end odins.
  Opdateret: 23. jan 2012  
 
10:   FrankBuck for dyre   23. jan 2012 09:23
Generelt er priserne for danske bøger for høje og det gælder også for e-bøger.
Jeg køber mange bøger, 1-2 om måneden, men har i mange år købt engelske bøger. Både fordi jeg kan lide at læse på engelsk, men også fordi de er langt billigere selv når man skal betale fragt for dem.
Sammenligner man med musikbranchen (hvor der jo også råbes om for høje digitale priser), så ligger der vel ikke mindre arbejde i at udgive et musikalbum end en bog? Og danske musikere tager jo ikke mere for deres albums end udenlandske kunstnere? Så den med det store, dyre forarbejde køber jeg altså ikke helt.

Køber jeg danske bøger, så er det på udsalg. Desværre, men når jeg kan få 2-3 gode engelske bøger for samme pris som én dansk, så er valget rimelig nemt for mig. Især da nu, hvor det mest er engelske e-bøger der ryger i indkøbskurven, for så har jeg bogen 2 minutter efter betalingen er gennemført. Jeg havde håbet at man med omstillingen til e-bøger ville få kigget på priserne i DK og få dem justeret ned, men det er åbenbart ikke tilfældet. Så det bliver fortsat engelske bøger der bliver læst af mig, med en enkelt dansk udsalgsbog i ny og næ.
Svar: #14
 
11:   jacob_tf Bogsprog   23. jan 2012 09:47
Jeg gennemgik lige de sidste 10 års bogkøb (nemt, da de står på hylden efterhånden som de er erhvervet). Ud af 74 bøger var der 2 på dansk. Og ja, det er netop de høje priser, der er resultatet af den fordeling.
Svar: #13
 
12:   fum + at ikke alle   23. jan 2012 09:51
de bøger jeg vil læse, får en dansk oversættelse.
Må jeg iøvrigt lige gøre opmærksom på ereolen.dk.
Et ganske glimrende sted til at låne ebøger. Det er et samarbejde mellem alle danske biblioteker. Som bosiddende i Århus, kan man låne op til 5 om måneden. Indtil videre.
Epub ganske vist formatet, men så har man jo calibre til at MOBI-ficere dem.
 
 
13:   RockBear Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Peter Paaske Juul @11   23. jan 2012 09:53
Danske bøger er altså faldet noget i pris de seneste år. Jeg tror jeg betalte 200 kr pr. bog i Stieg Larssons Millenium-trilogi. Jeg tror jeg betalte noget i samme retning (måske lidt mindre) for Guillous bøger. Ja, det er så svenske bøger, men danske udgivelser af samme. Det var i stort format og en del af dem i hardcover.
 
 
14:   Peter @10   23. jan 2012 10:06
Ifølge denne artikel, så er 3000 eksemplarer godt for en bog i Danmark, og med de oplag er det svært at konkurrere på prisen. De høje bogpriser er en ond spiral, for mange yngre læsere foretrækker bøger på engelsk, både på grund af udvalget og på grund af de lavere priser.
Svar: #15
 
15:   FrankBuck @14   23. jan 2012 11:59
Så må man jo håbe at forlagene har lavet deres analyse arbejde grundigt og har nogle gennemarbejdede tal der tydeligt viser at det ikke vil kunne svare sig at sætte prisen ned. For ellers har de vel ikke nogen undskyldning for ikke at bryde den onde spiral og levere billigere bøger?
Billigere bøger må vel give mere salg? Spørgsmålet er så hvor den magiske grænse er, hvor der er mest indtjening på en bog og der håber jeg virkelig at forlagene er sikre på hvor den grænse ligger. Ellers er de blot godt i gang med at skyde sig selv i foden.
 
 
16:   jacob_tf Billigere bøger? Ja tak!   23. jan 2012 12:32
Jeg køber stakkevis af blurays, men giver aldrig over 99 pr. film. Hvorfor skal jeg egentlig gøre det for en bog? En film koster da nogen gange 100x så meget at producere? Ja, der er et større publikum for film, men der er garanteret en masse gode forfattere, som aldrig får en chance, NETOP fordi bøger er for dyre.

De fleste af os nyder sikkert bogudsalget. Jeg gør, for er prisen nede på 50-100 kr., kan jeg godt snuppe en 5-10 bøger i "kurven", uden at blinke. Men det samme til dobbelt (oftest højere) pris? Nopes.
Svar: #17
 
17:   Rudi Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Rudi U. Rasmussen @16   23. jan 2012 13:42
Når en film kommer under hundrede kroner, er det næsten altid den samme version som blev solgt til 199,- tre måneder tidligere. Når en bog laves som billigbog er det betydeligt dyrere, da der ofte ligger en del mere arbejde i det.
Oftest bliver teksten ombrudt da den tit ikke kan nedfotograferes, og når en bog sættes om, skal der læses korrektur endnu engang. Omslagene skal laves om, der skal i ny og næ genkøbes rettigheder osv.
Så der er rent faktisk dyrere at lave en billigbog end det er at sælge film til billige priser, da sidstnævnte ikke har så mange ekstraudgifter.

I øvrigt sammenligner du også film der har været ude et stykke tid med helt nye bøger. Hvis du venter, så kommer bøgerne jo også ud i udgaver til under - eller omkring - en hundredelas.
Svar: #18
 
18:   Peter @17   23. jan 2012 14:05
Supermarkederne har også gjort deres for at give os billigere bøger. Man kan tit se populære bøger til forholdsvis lave priser noget tid efter udgivelsen.

Det er mit indtryk at afskaffelsen af de faste bogpriser har gjort de populære titler billigere og de smalle titler dyrere. De starter måske alle til alt for høje priser, men senere udgaver bliver til mere rimelige priser. For de smalle bøger kommer der bare aldrig en billig udgave, og ikke engang ebogen bliver billig.
Svar: #19
 
19:   Rudi Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Rudi U. Rasmussen @18   23. jan 2012 14:18
Nej, boghandlerne og forlagene har gjort deres for at give os billigere bøger.
Branchen stemte selv for frie priser, og derfor har den selv gjort supermarkederne til en stor - endda meget stor - spiller på det danske bogmarked.

Det er dejligt at der på den måde kan ryge flere bøger ud til slutbrugerne, men som du selv siger, er det på bekostning af de smalle titler, som supermarkederne bestemt ikke har tænkt sig at investere i.
Og det er godt nok en skam.
Svar: #21
 
20:   trez Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Thomas Würgler Massemarked   23. jan 2012 14:22
E-bøger er måske den sidste chance for at genvinde en central placering i underholdningsverdenen. Jeg kan fint følge indlæggene om omkostninger ved bogproduktion, men jeg holder det koldt og kynisk op mod, at der er en bunke bøger, som koster 2-300 kroner og har nul gensalgsværdi. Jeg har købt en enkelt bog til under 100 kroner i Bøger app'en. Mere bliver det ikke til, før prisen på bøger ligger i det prisleje. Det er mit indtryk, at det samme gør sig gældende for andre herinde - og blandt folk i al almindelighed.

Jeg håber også, at der er regnet på det, men jeg tvivler på, at de rette tal har været i maskinen. Koster en ebog meget mere end 100 kroner, er jeg fuldstændig ligeglad med dens kvaliteter. Det er stadig kun en ebog, og uanset indholdet har den ikke den samme værdi som en papirbog.

Jeg ville have købt bøger for adskillige 100 kroner, hvis priserne var fornuftige. I stedet har jeg købt én bog - og det mest for at teste systemet. Antager vi, at der er andre med samme indgangsvinkel, er det mange gange flere hundrede kroner per person per år, som branchen går glip af.

Hvis 3000 er normalt salg af bøger i Danmark, skal der ikke mange flere solgte eksemplarer til for at gøre en håndgribelig forskel.
  Opdateret: 23. jan 2012  
 





n/a123Næste side

SKRIV EN KOMMENTAR 

Du skal være logget ind for at kunne sende kommentarer. Gå til login-siden og klar detaljerne dér eller login med Facebook.


Thomas Edison: "Well knock off a hundred IQ points and call me Tesla!"
-- Jimmy Neutron