Kommentarer til <i>Natmad</i>Kommentarer til Natmad Tilbage til Hovedsiden

Gå tilbage til billedet Natmad


KOMMENTARER (50)

n/a123Næste side
1:   ljorg Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Jørgensen Velkommen til Facebook   10. jul 2012 16:32
Okay, så er det er ret flot billede, men altså: Hvad er idéen med at lægge billeder af sin mad ud?

Jeg kan forstå, hvis det var et eller andet eksotisk/sjældent/klamt, som andre kunne have en interesse i at se på og blive klogere/sultnere/frastødte af.

Men pandekager? Fucking pandekager?

Det er slet ikke din skyld, du var bare dråben. Min friendliste på facebook indeholder mange af de folk, som jeg er gået i skole med igennem tiderne. I starten var det skægt at se, hvordan folk, som man ikke har set i nær ved 30 år, er gået hen og blevet. Men de er allesammen så normale, og de poster allesammen billeder af deres aftensmad[1].

Hvis det var mig, der havde lavet mad til dem, ville jeg blive skidesur: "Øjeblik, jeg skal lige lave en facebook-opdatering med et billede af min tallerken! Og en tekst! Og se om nogen liker den! Kan vi spise om en halv time?"

[1] Eller deres børn med maling i hele krydderen. Eller deres have med en blomst. Eller nogle boller, de har bagt. Det er okay at have et hyggeligt liv, og det er rart at mange mennesker bare nyder at gøre det, som alle de andre også gør. Det er vel grunden til at de allesammen gør det. Men jeg kan ikke forstå, at de vil afbryde et hyggeligt øjeblik, finde telefonen frem og bruge tid på at poste lortet på facebook. Som om de skal blære sig over, hvor ekstraordinært heldige de er, men i virkeligheden bare udstiller en dyb konformitet, der giver mig en let kvalme.

Rarh. Det hjalp.
Svar: #2
 
2:   Kochie Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Peter Koch Denne kommentar er skrevet af billedets ophavsmand m/k @1   10. jul 2012 18:34
For mig er det ret eksotisk at lave pandekager. Jeg tror, det er tredje gang, siden jeg flyttede hjemmefra for 4+ år siden.

Derudover; jeps. Det er et flot billede. Derfor røg det også på GC. Der ryger vist også på min blog i aften, hvor jeg i øvrigt også har et billede af en stak bacon fra i søndags.

Jeg tror, de fleste mennesker, der agerer, som du beskriver, tager den slags billeder af netop de årsager. For mig er det selvfølgelig en del af det. Jeg bliver helt selvfed og saglig (og i aftes havde jeg så også kvalme), når jeg har lavet noget, der ikke bare ser spiseligt ud men faktisk også smager godt.

Men derudover handler det for mig om at tage billeder. Jeg tog vist 7 billeder af den tallerken med pandekager, hvor jeg arbejdede med at placere fokuspunktet helt rigtigt. Efterfølgende sad jeg og redigerede billedet, mens jeg spiste pandekager. Jeg undereksponerede det en anelse og gav det lidt mere lys.

Det er altså den anden del. Jeg tager relativt mange billeder af min gudsjammerligt kedelige hverdag. Det være sig af det mad, jeg selv laver eller de ting, jeg laver med folk fra min omgangskreds.
Svar: #3 #4
 
3:   odin Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Anders Petersen @2   10. jul 2012 19:11
Dine grunde er fuldkommen legitime.

Jeg har det dog også rigtig meget som Lars. Jeg får knopper af folk der lægger billeder op af deres halvt ædte burrito fra deres ferie i syden. Det er sjovt nok også nummer to på The Oatmeals liste.

Jeg har dog en undtagelse der involverer flot anrettede måltider. Kreative bento-bokse, vildt pyntede tema-kager og den slags. Madkunst, med andre ord.
Svar: #6
 
4:   Peter @2-3   10. jul 2012 20:08
Jeg er en mindst lige så sur og gammel mand som Lars og synes også billedet er ganske undværligt. Jeg har det bare sådan at der ikke er nogen grund til at tage sådan på vej, for jeg kan jo bare ignorere billedet. Faktisk kan jeg ignorere hele Facebook og spare mig selv for en masse unødig ophidselse. Nogle gange går jeg endda så vidt som til at undlade at læse bestemte artikler her på sitet.
Svar: #5 #8 #9 Opdateret: 10. jul 2012  
 
5:   odin Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Anders Petersen @4   10. jul 2012 20:24
"Jeg har det bare sådan at der ikke er nogen grund til at tage sådan på vej, for jeg kan jo bare ignorere billedet."

Jeg tror såmænd også bare det var en rant som længe havde presset sig på og bare behøvede et påskud. Det blev så Hr. Kochs billede. Nu fik Lars jo også lettet trykket, hvilket bare gav billedet berettigelse som ventil.
Guderne skal vide at jeg går og svumler op af alt muligt pis som jeg også bare venter på nogen giver mig anledning til at eksplodere over.

(og nu slår det mig hvorfor jeg aldrig bliver inviteret nogen steder hen)
 
 
6:   henrikmk @3   10. jul 2012 20:33
Det er sjovt nok også nummer to på The Oatmeals liste.

Nu skal han heller ikke selv komme for godt igang, når han nu bare bruger sin tid på at tage billeder af sine penge og lægge dem ud på nettet.
 
 
7:   NerdBird Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lærke Pickering Thomasen Hellere mad...   11. jul 2012 09:05
End de "pseudo-dybe" citater og såkaldt "livsvisdom", som nogle mennesker poster i brækfremkaldende mængder på FaceBook. Maden er i det mindste noget personligt og viser, at Kochie kan tænke selv (i hvert fald nok til at kunne bage en pandekage). Hvorimod de, der bare deler andres billede af pandekager og sætter en tekst på såsom "Før du erkender din indre pandekage, vil dit ydre altid være falsk! Lao Tse-tung" - dem kan jeg godt undvære...

Jeg er glad for FaceBook i og med, at det er min hovedkilde til kontakt med venner og familie i andre lande, og hvis nogen hygger sig med pandekager, så ved jeg da, at de har det godt.
 
 
8:   ljorg Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Jørgensen @4   11. jul 2012 09:44
Jeg har det bare sådan at der ikke er nogen grund til at tage sådan på vej

Nej, men face it: Er du nogen sinde taget på vej over noget som helst? Det er usundt, og med dit helbred i mente vil jeg anbefale dig at bevæbne dig med en kraftig riffel og kravle op i det nærmeste tårn. Du får det helt sikkert bedre.
Svar: #12
 
9:   ljorg Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Jørgensen @4   11. jul 2012 09:53
Faktisk kan jeg ignorere hele Facebook og spare mig selv for en masse unødig ophidselse.

Det synes jeg også i mange år, men det er altså hyggeligt at forbinde med mennesker, man normalt sjældent eller aldrig ser. Nogle af dem husker jeg kun som hende den irriterende med bøjlen, der løb hurtigere end mig til rundbold. Det er skægt at se, hvilke veje folk går fra barndom og ud i voksenlivet, og selvom det er trivialiteter, synes jeg også det for det meste er interessant at følge med i, hvad der sker i deres liv.

"Interessant", som en forsker, der betragter en myrefarm gennem et forstørrelsesglas. Jeg bliver aldrig en del af den konformitet, men det er skægt at være plugged-in i den og se, hvad der optager almindelige mennesker på almindelige hverdage. Det, der undrer mig, er at de gider bruge tid på at poste totale ligegyldigheder - de bruger jo uforholdsmæssigt meget mere tid på at kreere indlægget end jeg gør på at sukke over det.

Så jo, Facebook er bestemt interessant. Selvom jeg sagtens kunne leve et liv uden det (jeg har postet noget en enkelt gang. Da Steve døde. Jeg var følelsesmæssigt ude af balance), så er det alligevel blevet en del af min daglige rutine at tjekke op på, hvad der er sket i myreturen siden i går.

Men hey, du har heller ikke mikrobølgeovn. Jeg kan godt se, at det her slag allerede er tabt.
Svar: #14
 
10:   NerdBird Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lærke Pickering Thomasen Og her...   11. jul 2012 10:23
har man postet en løve og nogle flodheste, og det er pandekagerne, der får al opmærksomheden. Onde verden.
Svar: #11 #22
 
11:   CSW Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Christian S. Wittus @10   11. jul 2012 10:27
Hey! Jeg er pjattet med dine dyrebilleder. Top of the class!
 
 
12:   Peter @8   11. jul 2012 10:31
Min grænse for at tage på vej går bare et andet sted end din. Jeg kan for eksempel gå uden både kaffe og smøger i flere timer uden at have behov for at se verden gennem et kikkertsigte.
Svar: #13 Opdateret: 11. jul 2012  
 
13:   ljorg Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Jørgensen @12   11. jul 2012 10:47
Jeg kan for eksempel gå uden både kaffe og smøger i flere timer uden at have behov for at se verden gennem et kikkertsigte.

Hvad er du, sådan en slags zen-munk? Freak!
 
 
14:   Peter @9   11. jul 2012 11:18
Mikrobølgeovnen skal nok komme en dag hvor jeg får lyst til at være konform. Eller får et større køkken.

Jeg forstår heller ikke hvorfor folk hælder trivialiteter op på Facebook. Er det fordi de er bange for at ophøre med at eksistere hvis de ikke er synlige online?
  Opdateret: 11. jul 2012  
 
15:   CSW Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Christian S. Wittus Måske snarere at   11. jul 2012 11:29
...de ikke kender sin målgruppe godt nok. Hvis man kun har sine gode venner på Facebook, så er jeg sikker på, at både afsender og modtager er positivt stillet overfor eventuelle trivialiteter. Problemet kommer, når man partout skal være "venner" med 117 mand og så poster noget, som reelt set kun tre mand har interesse i.

Vi deler alle trivialiteter med vores familie, venner og kolleger hele tiden. Og det er ok. Man skal bare ikke forvente, at hele kloden er interesseret, og så er vi tilbage ved Kochs pandekager....
 
 
16:   NerdBird Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lærke Pickering Thomasen Præcis   11. jul 2012 12:24
Der mangler lidt mere præcis afgrænsning af vennegrupper (circles?).

Ca. 1/3 af mine Facebook-venner er kaninfanatikere, for hvem det er helt naturligt at poste et billede af det, der nu kommer ud af den anden ende på kaninen (man kan aflæse helt utroligt meget information om kaninens helbredstilstand) - jeg ved også, at 2/3 af mine venner ville finde et sådant billede enten frastødende eller dybt irrelevant. Derfor har jeg personligt ikke postet den slags billeder, men jeg har det helt fint med, at andre gør det. Til gengæld gider jeg egentlig ikke høre om småbørnsforældres erfaringer med farven på det, der er i bleen...
Svar: #17
 
17:   jfallesen @16   11. jul 2012 14:26
Der mangler lidt mere præcis afgrænsning af vennegrupper (circles?).

Du kan oprette lister i Facebook og placere folk på en eller flere lister, herefter kan du, når du poster, begrænse din posting til en bestemt liste. Er det ikke, hvad du efterlyser?
 
 
18:   DarkLight G+   11. jul 2012 14:48
Af netop de kritikpunkter omkring FB, er jeg mere og mere begejstret for Google+. Jeg kan rigtig gode lide at forholdet er 1-N, og at det er nemt at dele cirkler med andre.
Således kan man med et klik på "Tech" og "Uhh Mad der ser pænt ud som kunst"-cirklerne, være relativt opdateret med dagens vigtigste fund.

Dette gør faktisk G+ som den foretrukne nyhedskilde her, foran FB, Twitter og RSS.

Derudover kunne jeg egentlig godt lide billedet af pandekager. Fik lyst til selv at lave nogle :)

Det sjove er at, du skulle bare have smidt en legomand ind på billedet, så havde du været home free her på GC :)
Svar: #24
 
19:   henrikmk FB   11. jul 2012 15:11
I morges ville jeg prøve et Autodesk tegneprogram og det første, programmet bad mig om, var at logge på et socialt netværk, før jeg kunne bruge det. Et skide tegneprogram vil have adgang til min Facebook konto. Der var ikke anden vej udenom end at afinstallere programmet igen.

Det er der, vi er nået til. De sociale netværk er ikke længere beregnet til, at du kan holde styr på dine venner, men til så 3. parter kan bruge den information ukritisk til, hvad de ønsker, og det har jeg ikke som bruger ingen indflydelse på.

I det mindste er det endnu muligt at styre udenom, så snart man ser Facebook skiltet, men det er så hvor længe det varer.

Hvis der nogensinde kommer en "Log på via Facebook" her på GC, vil jeg nok overveje min fremtid på sitet.
Svar: #21 #23 #25 #26 Opdateret: 11. jul 2012  
 
20:   jens Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Jens Mogensen Fjæsbog   11. jul 2012 15:19
Hvis der nogensinde kommer en "Log på via Facebook" her på GC, vil jeg nok overveje min fremtid på sitet

Bare rolig, det ligger langt væk. Langt foran det i vores pipeline ligger "Log på via din netbank"
 
 





n/a123Næste side

SKRIV EN KOMMENTAR 

Du skal være logget ind for at kunne sende kommentarer. Gå til login-siden og klar detaljerne dér eller login med Facebook.


Shall we shag now or shall we shag later?
-- Austin Powers