Kommentarer til <i>Shop at Night</i>Kommentarer til Shop at Night Tilbage til Hovedsiden

Gå tilbage til billedet Shop at Night


KOMMENTARER (18)

1:   henrikmk Det var så æ' lukkelov   13. sep 2008 17:04
Undskyld min uvidenhed, men hvad er den egentlige motivation for lukkeloven? Nogle steder læser jeg at den er til for at sikre at butikkerne ikke holder for lidt åbent, men loven i sig selv er skrevet så den begrænser hvor længe der holdes åbent, nemlig at der skal f.eks. være lukket mellem lørdag kl. 17 og mandag kl. 6 (hvilket jeg altid har fundet røvirriterende). Derudover er der underlige begrænsninger på både beliggenhed, butikstype og en øvre omsætningsgrænse på 29.1 mio kr for hvorvidt man må have åbent udenfor de gældende lukketider.

Jeg synes også at læse rundt omkring at der er politisk flertal for at fjerne den nu.
Svar: #2 #3
 
2:   ljorg Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Jørgensen Denne kommentar er skrevet af billedets ophavsmand m/k @1   13. sep 2008 17:13
Jeg har altid hørt, at lukkeloven blev lavet for at beskytte de små forretninger og for at give bedre vilkår for medarbejderne, så de ikke skal arbejde søndag aften.

Men hey, de små butikker, der sælger sjove ting, overlever jo alligevel. De små butikker, der sælger mælk og kaffe lukker. Det tror jeg også de gør helt uden en lukkelov.

Med en god vagtplan, tror jeg ikke der er mange, der vil være kede af at tage en aftentjans i ny og næ, den giver jo sikkert en fin overtidsbetaling eller dejlige fridage.
 
 
3:   jfallesen @1   13. sep 2008 22:35
Lukkeloven hører til i en fjern fortid, og dens fortalere er dels butiksansatte, der er bange for, at de så får mulighed for at arbejde på sjove tidspunkter, dels Danmarks Samvirkende Købmænd, der er i panik over, at de ikke vil kunne eksistere i et frit marked, hvor kunderne ikke er tvunget til at bruge deres butikker men i stedet frit kan vælge, hvor og hvornår de vil handle.
 
 
4:   jfallesen Ikke så sjældent   13. sep 2008 22:37
Det er faktisk ganske udbredt med døgnåbne supermarkeder i lande, hvor der ikke er en lukkelov til at forhindre det.

I England har både Tesco og ASDA/Wal-Mart en del af dem – og det er generelt meget store supermarkeder frem for blot forstørrede døgnkiosker. Begge virksomheder er meget dygtige til at tjene penge og ville ikke have sådanne supermarkeder, hvis der ikke var god økonomi i det.

De har i øvrigt typisk tre myldretider: Morgen og aften i forhold til normale arbejdstider og ved 2- eller 3-tiden om natten, fordi folk benytter at købe ind på vej til eller fra deres skifteholdsjob.

Om et par uger bor jeg selv cirka 400 meter fra et sådant døgnåbent supermarked. Hvorfor nøjes med tanken eller 7-11? :-)
 
 
5:   odin Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Anders Petersen Orv. Jeg troede faktisk   14. sep 2008 00:35
at Wal-Mart kun eksisterede på amerikansk jord, men det har åbenbart spredt sig. Så lærte jeg også noget nyt idag.
Svar: #6
 
6:   jfallesen @5   14. sep 2008 17:13
I England findes de som ASDA'er med mere eller mindre tydelig Wal-Mart. I Tyskland nåede de at åbne 85 supermarkeder, før de i 2006 trak sig tilbage og solgte supermarkederne til Metro.
 
 
7:   tori lukkelov   25. sep 2008 04:13
Som ultraliberalist mener jeg ogsaa lukkeloven er en gang konkurrenceforvridende socialdemokratisk pladderlovgivning. Ikke engang i Sverige har man den samme forbugeruvenlige stalinist-agtige politik. Lad os komme af med den lov nu! Desvaerre er det vist et meget ideologiseret emne, der har roedder dybt i vort samfund, helt tilbage til enevaelden, saa det sker nok ikke foreloebigt.

Angaaende butikker der har doegnaabent her i Japan, synes jeg de sjoveste eksempeler jeg har set er slagter-kaeden Niku No Hanamasu, som har doegnaabnet (jeg har altid droemt om at stege mine egne friske svinekotelleter klokken 3 om natten), eller toejforretningen Jeans-Mate, der ogsaa har doegnaabent (det maa da vaere for at tilgodese de mange salary men der kommer ploerefulde hjem fredag nat UDEN bukser paa!)
  Opdateret: 25. sep 2008  
 
8:   henrikmk Det var så æ' lukkelov, Part Deux   28. sep 2008 15:27
Jeg vidste mit indlæg her på GC havde noget at sige.
Svar: #10 #11
 
9:   Glitch Deja-vu   28. sep 2008 16:12
jeg får konstant en besked om, at der er en ulæst besked i denne tråd. Så jeg laver hermed en post og håber, det fixer problemet. :-)
 
 
10:   trez Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Thomas Würgler @8   28. sep 2008 17:54
Det må være skæbnen.
 
 
11:   henrikmk @8   28. sep 2008 17:57
Det var mig der postede. Straks efter fik jeg denne side igen minus overskrift. Jeg gik ud på forsiden og posten var forsvundet.
 
 
12:   maty Geek-Fakta   1. okt 2008 08:23
Problemet med de mærkelige, ulæste poster er ligesom Fakta-reklamerne: "Vi vil så gerne have, at du bliver 5 minutter længere"
Svar: #15 #17
 
13:   Stampe Er der nogle af jer .....   3. okt 2008 23:01
... der arbejder i detailhandlen og derfor kan udtale jer på personalets vegne? Personligt har jeg et 8 - 4 job og kunne A L D R I G drømme om at søge et job hvor min arbejdsgiver efter forgodtbefindende kunne placere min arbejdetid kl 20 - 04, 06 - 14, 15 - 23 eller noget i den stil.

Jeg går ud fra at det ikke er noget problem for fortalere af afskaffelse af lukkeloven selv at arbejde midt om natten, om aftenen, tidligt om morgen og andre spændende tidspunkter.
  Opdateret: 3. okt 2008  
 
14:   McBrain well   4. okt 2008 00:17
Der er jo mange andre der arbejde på de tidspunkter. De klarer sig vist fint. Også selv om de har familier og andet.
 
 
15:   the LU @12   4. okt 2008 01:38
Jeg har meget afvekslende arbejdstider, hvor aften og natarbejde ikke er usædvanligt, og jeg er da rigtig glad for at jeg kan handle i de fleste dagligvarebutikker indtil klokken 20 (og Døgn-Netto lidt senere) og at der ikke er tilstande som for 10-20 år siden, hvor stort set alt lukkede ved 18-tiden, for ellers kunne jeg da ikke få det til at fungere.
Så derfor ser jeg meget frem til ikke at skulle tage pauser midt i arbejdstiden for at kunne købe ind.
 
 
16:   Pedefup Detailjob   4. okt 2008 02:07
Jeg arbejde i en årrække i butik og havde skiftende arbejdstider. Generelt var jeg meget glad for det på daværende tidspunkt, det gav nogle fordele på andre tider af døgnet og ugen, som jeg ikke har i dag.

Det var bestemt ikke arbejdstiderne der fik mig til at søge væk fra butik!
 
 
17:   ljorg Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Jørgensen Denne kommentar er skrevet af billedets ophavsmand m/k @12   4. okt 2008 14:44
rbejdsgiver efter forgodtbefindende kunne placere min arbejdetid kl 20 - 04, 06 - 14, 15 - 23 eller noget i den stil.

Jeg mener der er ret stramme regler for, med hvor kort varsel man kan lave om på arbejdstiden, uden at det kommer til at koste basseører.

Jeg har også haft både aften- og (en sjælden gang) nattevagter, og det var en udmærket oplevelse at have fri til at gå i butikker om dagen, og hygge sig på et stille kontor om aftenen.
 
 
18:   jens Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Jens Mogensen Forgodtbefindende   4. okt 2008 15:09
Forgodtbefindende er jo en helt forkert måde at anskue det på. Der ville jo aldrig være tale om at arbejdsgivere bare ændrede ens vagter spontant. Folk ville komme ind i et fast vagtskema hvor man den ene uge har vagt x og den næste uge vagt y.

Mange folk har intet imod den slags og foretrækker det fremfor normal 8-16 vagt. Jeg er selv meget tilfreds med at have skiftende vagter. I detailhandlen vil især studerende være vilde med det, da det nemt kan skræddersys til deres hverdag.
 
 






SKRIV EN KOMMENTAR 

Du skal være logget ind for at kunne sende kommentarer. Gå til login-siden og klar detaljerne dér eller login med Facebook.


An expert is a man, who has made all the mistakes which can be made in a very narrow field.
-- Niels Bohr