Kommentarer til <i>Nyheder: Advarsel...Rant om SMS og Politiet</i>Kommentarer til Nyheder: Advarsel...Rant om SMS og Politiet Tilbage til Hovedsiden

Gå tilbage til Nyheder


KOMMENTARER (23)

n/a12Næste side
1:   Michmach Advarsel...Rant om SMS og Politiet   15. dec 2001 08:37
Uddrag fra DR Tekst-TV 15/12-2001:
"Børn har fundet på en ny dille med at sende anonyme sms-beskeder til et udvalgtt offers mobiltelefon. Ofte er der tale om koordinerede angreb, hvor en hel flok unge sender ondskabsfulde beskeder til offeret.

Københavns Politi undersøger problemet for at forhindre det i at brede sig, og Landsforeningen Børns Vilkår opfordrer forældre og lærere til at holde øje med børnenes brug af mobiltelefoner.

Samtidig foreslår foreningen teleselskaberne at gå ind i et oplysende og opdragende arbejde, og det er Sonofon og TDC interesseret i."
-------------

Puha, hvor er jeg altså glad for at politiet nu endelig går igang med at løse den hårdkogte kriminalitet i Danmark. Det var da på tide at vi for stoppet disse hensynsløse gangstere med deres guerilla våben. Hvorfor bruge penge på at opklare mord og voldtægter når gerninger som disse foregår i enhver skolegård? Nu har vi skåret ned på politistyrken i årevis, men alligevel har de mandskab til at profilere sig i denne sag.

En advarsel til alle børn på Bispebjerg Skole: Politiet vil i de kommende uger foretage buksevands razziaer på samtlige toiletter. Man har samtidigt sat PET agenter ind for at stoppe madkampe på alle Københavnske gymnasier. Det vil snart være lettere at købe crack i skolegården end at sende en SMS.

Heldigvis er det ikke kun de skatte-betalte betjente, som vil tage kampen op med Sonopranos mafian. De kære telefon-selskaber er allerede klar med højere takster på SMS, lokale opkald samt alle opkald til frøken klokken (man kan jo ikke være FOR forsigtig nu til dags). Jeg foreslår, at vi alle sender en SMS til justitsministeren, der fortæller ham at der stadig er tre og en halv måned til 1. april.

 
 
2:   RockBear Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Peter Paaske Juul SMS og mobning   15. dec 2001 11:28
Jeg kender ikke meget til sagen, men kan udmærket huske hvor rædsomt et fænomen mobning var, da jeg gik i folkeskolen. Jeg var stort set altid offeret og jeg har bestemt følger af det i dag, som jeg dog heldigvis, her 20 år efter, så småt er ved at have identificeret som sådan, hvilket er et langt skridt på vejen til at komme sig helt over det.


Dengang var det ligetil: Hvis en lærer opdagede hvad der foregik, blev de skyldige straffet.


Hvis man i dag bruger anonymiserede SMS-beskeder til at mobbe med, så er der vitterligt tale om et alvorligt problem, og vi har nu engang lovgivet sådan, at kun politiet kan udbede sig de oplysninger, der kan opklare hvor beskederne kom fra.

 
 
3:   CSW Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Christian S. Wittus Mobning er en sag for Politiet.   15. dec 2001 17:03
Hvad skete der med dine plageånder, Peter? Blev de nogensinde knaldet, eller måtte du selv traske op på lærerværelset og råbe deres navne højt?


Mich: For helvede, hvor er det bare morsomt skrevet! Jeg forstår udmærket din holdning - og deler den fuldt ud. Vi skal sgu' ikke til at bruge vores skattepenge på den slags. Ligesom i gamle dage må forældre og lærere opdrage og uddanne poderne.


"Lussinger tilbage til folkeskolen" er mit motto. Det er for sent for mig, men der er måske håb for ungdommen, hvis vi giver dem noget korporlig afstraffelse, haha.

  Opdateret: 15. dec 2001  
 
4:   Luksusbugen Det indlæg er fabelagtigt godt skrevet.   22. feb 2002 12:12
Jeg vækkede hele kontoret af grin.
Skal mobningen afskaffes må man også indfører bøder for kindheste og Olferter, skat på øgenavne og bandeord plus en gruppepresafgift. Det vil naturligvis dække udgiften til et effektivt overvågningssystem. "John Spartan, du idømmes en afgift på 5 dask for gentagen brug af beskidt sporg".


Det er på tide, nogen kæmper for Fri Hash i Børnehaven.

 
 
5:   mogensp Fail to see the humor   22. feb 2002 14:00
Er det kun mig der syntes det er for alvorligt et problem til at man skal grine af det ?


At folk i den grad griner af det, er kun en bekræftelse for mig om at det er et alvorligt problem.

 
 
6:   RockBear Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Peter Paaske Juul @luksusbugen   22. feb 2002 14:24
Wake up and smell the Coffee, prettyboy!


Situationen i dag er jo, at organiseret uddeling af Olferter, kindheste, øgenavne og ekstremt gruppepres faktisk straffes hårdt, når det ellers opdages (i hvert fald i skolerne, hvor den slags går hårdest for sig).


Og da disse hændelser typisk foregår ved direkte kontakt er det muligt at udpege de skyldige.


Problemet med mobil-terroren er jo netop, at det er umuligt at udpege de skyldige uden politiets mellemkomst. Derfor er det nødvendigt at bruge de ressourcer.


Hvis folk lod være med at terrorisere andre "bare for sjov", så ville samfundet spare mange penge både der og andre steder. Lad være med at gøre det til ofrenes problem.


Men lad mig komme med nogle kvalificerede gæt om de, der har så travlt med at latterliggøre problemstillingen:


- I har aldrig oplevet, at turen fra klasseværelset op til skolebiblioteket (hvor der var voksne til stede og man derfor havde "helle") var noget af det man frygtede mest på en skoledag? (Tilbageturen kunne typisk klares efter det havde ringet ind, så det gik lidt lettere.)


- I har aldrig måttet opbyde alt hvad I havde af taktiske evner og fysisk styrke for at flygte fra et folkebibliotek, fordi I vidste, at hvis I bevægede jer udenfor og plageånderne fik fat i jer, så stod I til et lag tæsk?


- I har aldrig siddet indenfor tre uger af en sommerferie, fordi I simpelthen ikke turde løbe risikoen for at møde nogle af plageånderne?


- I har ikke måttet slås med de psykiske følgevirkninger i 15-20 år?


Jeg får det stadig helt dårligt ved at tænke på ovennævnte episoder, som blot er enkelte eksempler fra min rædsomme skoletid.


Og nej, CSW, jeg gik ikke op på lærerværelset og råbte navne. Sådan gør man ikke, det ved du sikkert godt. Børnenes verden og de voksnes verden er to helt adskilte eksistenser, når man er i den alder, og enhver ved at angiveri kun gør næste runde endnu værre.


Enkelte gange opdagede lærerne situationen, fordi jeg brød sammen under presset.


Men det eneste, der reelt hjalp, var da familien flyttede midt i fjerde klasse og jeg kom til en anden skole.


Klynk? Det kalder man det nok kun, når man ikke selv har været der.

 
 
7:   Rudi Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Rudi U. Rasmussen @ Mogenp   22. feb 2002 17:07
Jeg forstår din kommentar, men kan ikke bruge den til noget - ikke fra din side ihvertfald.
Måske hvis du et andet sted her på siden ikke havde skrevet (om den 11. september):


"Hvis de havde haft lidt humor havde de tændt den olympiske ild ved at crashe et fjernstyret fly ind i den."


Jeg morede mig - ikke kosteligt - men morede mig da over den bemærkning.
Ligesom jeg morede mig over Michmachs og CSW's bemærkninger i denne tråd.


Jeg er klar over at der er stor forskel mellem de to sager, men slap nu lige af. Jeg syntes at I kører et morsomt oplæg op til noget unødvendigt.

 
 
8:   mogensp @ Rudi   22. feb 2002 19:31
Jeg har bestemt intet imod humor og heller ikke sort humor, hvorfor jeg jo også skrev det indlæg du refererer til.


Men jeg mener der er en forskel.


Jeg er personligt ikke i tvivl om at Michmach's rant var oprigtigt ment, og at han syntes det er latterligt at Politiet bruger kræfter på den slags. Derfor kunne jeg ikke se noget morsomt i indlægget.


Efter min overbevisning er et af de største problemer med mobning at folk slår det hen som ligegyldige barnestreger. Men som du kan se ud fra Peter's indlæg er dette bestemt ikke tilfældet.


Men jeg vil da give dig ret i at jeg umiddelbart fremtræder dobbeltmoralsk og at kommentaren måske ikke skulle være faldet fra mig. Men jeg står nu ved den.

 
 
9:   Luksusbugen @Rockbear   27. feb 2002 18:40
Det er ikke fordi, jeg kan lide lugten i bageriet. Jeg var ganske vist ikke yndlingsofferet, men næsten alle har prøvet at blive mobbet. Og prøvet, at bøllerne gik fri.


Og da fysisk/verbal mobning ikke bliver håndteret konsekvent virker det en anelse Mickey Mouse at forsøge at dæmme op for Sms-ere, der aldrig kan ramme helt lige så personligt.


Når det gælder elektronisk mobning så jeg gerne, de skred ind noget før mod stønnere. F.eks.


 
 
10:   Rudi Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Rudi U. Rasmussen Elektronisk mobning: Nej tak!   27. feb 2002 20:15
Jeg vil også gerne ha' sat en stopper for elektronisk mobning.
På mit arbejde har vi sådan en gulvtæppe, som får en til at få stød når man rører noget metal.
Det gør ondt og jeg bliver forskrækket og jeg har fortalt det til vores receptionist, som mener at der intet kan gøres.
Kan det virkelig være rigtigt?


En anden form for elektronisk mobning som jeg bliver udsat for, er de der døre i de nye togvogne. Lige meget hvor meget jeg bevæger mig for sensoren kan jeg ikke få døren til at gå op.
Jeg er bevidst om, at der et eller andet sted sidder tre-fire DSB-mænd og kigger på mig via et overvågningskamera, mens de griner og spiser kage.
De bedste svipsere viser de så til deres kolleger til firmafester og julefrokoster.


Så stop den elektroniske mobning NU!

 
 
11:   RockBear Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Peter Paaske Juul @Rudi   28. feb 2002 01:01
Nemlig!


Politiet bør afsætte to-tre mand til enhver, der føler sig generet, som du gør. Disses opgave skal så være at aflade tæpper og åbne døre.


Det med dørene er der en forklaring på. Jeg har selv set i Simpsons, at hvis man sælger sin sjæl virker automatiske døre ikke for en.

 
 
12:   mogensp Den med sjælen...   28. feb 2002 09:03
Er det så derfor at det eneste der kan åbne de automatiske døre er korsets tegn ?
 
 
13:   jfallesen Tæpper   28. feb 2002 10:13
Rudi: Har du prøvet at undersøge, om fejlraten på jeres computere er højere end gennemsnittet? Jeg har en gang som konsulent været ofte på besøg i et firma, der havde lignende tæpper, og der undrede man sig i IT-afdelingen over, at firmaets edb-udstyr havde en kortere levetid end normalt (ifølge deres serviceleverandør).


Sidst jeg besøgte dem, havde man fra IT-afdelingens side prøvet at lave en beregning, der viste, at nye antistatiske tæpper ville være tjent ind på ca. et års tid på grund af mindre spildt arbejde og mindre service på udstyret. Om ledelsen købte argumentationen, ved jeg dog ikke.

 
 
14:   Luksusbugen djævelske tog-døre.   28. feb 2002 16:09
Der findes vel ikke et tegn der virker konstant fra gang til gang. Der er muligvis snarere tale om, at DSB optager passagerernes besværgelser og sælger dem til udenlandsk Hjemmevideo TV. Hvor meget, du skal akrobatisere, inden kontrolløren forbarmer sig og trykker på knappen, afhænger helt og holdent af hans humør.


Russerne har en anden strategi. Når du stiger på toget derovre, klapper døren uden varsel sammen som en guiliotine. Hvordan de timer det er uvist, for de gamle bumletog har ikke overvågningskameraer.

 
 
15:   zonk Re: Mobning   5. apr 2002 15:37
Jeg blev mobbet frygteligt meget i folkeskolen. Det kan jeg ikke forestille mig at jeg er den eneste nørd der er blevet. (Nærmere tværtimod.)


Jeg kan også sagtens forestille mig hvordan nogle kan få frygtelige mén af mobning. (Som i Stenbjørns tilfælde.)


Når det er sagt er jeg dog fuldt enig i Michmachs oprindelig rant: at bruge politiresourcer på mobning er totalt fejlbudgetteret. Lærere og forældre bør uddanne og opdrage børn og unge.


Målet skal rigtigt nok være at folk ikke "terroriserer for sjov", men sålænge børn overlades til sig selv i så stor en del af deres tid, kan vi ikke forvente de selv kan hæve sig op over menneskets primitive instinkter. (Som i denne sammenhæng er at tryne andre i et forsøg på at hæve sig selv; sådan har evolutionen nu engang fungeret.)


Princippet med at "straffe" børn hvis de gør noget forkert er egentlig godt nok; det er en skam at man næsten helt har afskaffet den mulighed fordi man ikke har kunnet se isoleret på forskellige afstrafningsformer.


(Fysisk afstrafning er forfærdelig og bør ikke tillades, ligesom fængselsstraf har den næppe heller den tiltænkte virkning. Langt mere effektivt ville det være at udsætte børnene for noget som er forfærdeligt for dem, men godt fra et samfundsmæssigt/voksent synspunkt. Når de så bliver voksne vil brikkerne falde på plads og de vil derfor ikke blive efterladt med traumer. Et eksempel kunne være en eller anden form for "samfundstjeneste" overvåget af voksne; altså lidt ligesom en eftersidder, men ikke kun for straffens skyld -- der skulle definitivt komme noget konstruktivt ud af det; ellers dør den pædagogiske pointe.)


Målet må være at opdrage/uddanne folk til at benytte deres frihed under ansvar. (Mange "voksne" mennesker har stadigvæk ikke fattet dette.)


Det korte af det lange: ja, gu' skal der bruges resourcer på at løse problemet; gu' skal der bruges skattepenge på det; men det er sgu ikke politiet der skal løse opgaven (politistat, nej tak).


Giv skolerne (og resten af uddannelserne) nogle fornuftige forhold at arbejde under i stedet for.

 
 
16:   RockBear Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Peter Paaske Juul @zonk   8. apr 2002 17:25
Umm.. Jeg tror i hvert fald, at vi taler forbi hinanden. Jeg er ret enig i det du siger, men det som der er tale om at bruge politiressourcer på er jo at finde misdæderne, hvilket ikke kan gøres på anden vis, når det er omtalte SMS-terror.
 
 
17:   Squall Mobning kan ikke stoppes...   22. aug 2002 16:08
det er det i hvert fald ikke endnu, og det er sur røv...


Men stadigvæk, man har vel alle en indre sadist?......
Jeg må indrømme at jeg synes det var mægtig sjovt at se en af mine fjender få en banan splattet ud i hoved...
Men så tænkte jeg på den gang hvor en nar puttede tygge gummi i mit, stadigvæk..., MEGET LANGE hår...
Damn hvor klippede dansk læreren dårligt!

 
 
18:   kimchen Ikke at jeg skal lyde hellig   23. aug 2002 07:46
.. men hvorfor er det sjovt at se en anden få en banan splattet ud i ansigtet? Hvorfor ønsker vi, at dårlige ting skal gå ud over dem, som vi ikke kan lide, eller eventuelt bare nogle uskyldige? Er det fordi vi er os selv nok, at vi er ligeglade med andre eller måske endda fryder os over andres nedtur?


Jeg anklager ikke dig direkte, Squall. For jeg genkender selv følelsen. Men måske ligger et af vor tids problemer her.....

Svar: #19 Opdateret: 23. aug 2002  
 
19:   Rudi Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Rudi U. Rasmussen @18 og jer andre   23. aug 2002 08:07
Det er ikke en ny ting at mennesker kan lide at andre folk komme til skade. Jeg tror at man morer sig over, suset over at det man ser ikke sker for en selv.
Derfor griner man når man ser fremmede mennesker gå ind i en parkeret bil, glider i en bananskræld eller lignende. Det er såmænd ikke nyt - det har folk altid gjort.


At vi ønsker dårlige ting over folk vi ikke bryder os om, er vel noget der ligger så dybt begravet i os mennesker, at vi skal helt tilbage til den tid hvor vi gik på alle fire.


En meget aktuel sag er jo om drabet på den pædofile mand, som blev slået ihjel at den piges far, som han havde rodet ved.
Jeg er ikke sikker, men jeg tror at en stor del af befolkningen i virkeligheden tænkte at det var egenligt i orden, og har samtidig gjort sig tanken om, om man ikke ville gøre det samme selv?


Svar: #20 #21
 
20:   kimchen @19   23. aug 2002 09:43
Men der ligger en fundamental forskel i at tænke på at gøre det og så at gøre det. De voldelige, egoistiske følelser ligger dybt i os alle sammen, det er naturen, det er instinkterne.


Men vores opdragelser, vores civilisering, vores menneskelighed burde holde disse følelser i skak. Moralen er, hvad der gør os til mennesker.

 
 





n/a12Næste side

SKRIV EN KOMMENTAR 

Du skal være logget ind for at kunne sende kommentarer. Gå til login-siden og klar detaljerne dér eller login med Facebook.


Police Chief Wiggum: They only come out in the night. Or in this case, the day.
-- The Simpsons