Mareridtsfabrikken Og Andre Rædsler

5 out of 6 stars

Det er nu ved at være tre et halvt år siden John Kenn Mortensens langlemmede underbevidsthed sidst trak mig ind i en baggyde og åbnede frakken. Bedst som minderne var ved at fortage sig, vender skrækhøkeren nu tilbage med et nyt sortiment.

Mortensens seneste illustrationsbog hedder Mareridtsfabrikken Og Andre Rædsler, og de tegnede gespenster har omsider vristet sig løs af post-it-formatets lænker for at myrde sig gennem vore mørklagte parcelhuskvarterer i bredformat. – Og netop bogens dimensioner er værd at bemærke, da format og illustrationer virkelig går op i en højere enhed her. Illustrationerne er næsten uden undtagelse 2-siders spreads, der drager fuld udnyttelse af panoramaet, og papirvalget understøtter den skyggevirkning som Mortensen bruger i flere af sine tegninger for at sikre sig, at visse af rædslerne først fanges i øjets periferi. Især bogens åbning og afslutning, der til sammen fortæller en sammenhængende historie uden ord, bruger sidernes bredde til at opbygge et setup og en punchline, der ikke ville have fungeret nær så godt i et traditionelt højformat.

 

Mareridstfabrikken Og Andre Rædsler 4

 

Ved første øjekast er der ikke noget nyt under solen og bogen er stadig fyldt med illustrationer af børn i selskab af deres marer – ofte få sekunder fra deres endeligt. Monstrene i denne udgivelse er dog mere håndgribelige og menneskelige, og de volumiøse fjeld- og dybhavsrædsler fra hans tidlige bøger skal man kigge langt efter. Det er indholdet dog på ingen måder blevet mindre forstyrrende af – tværtimod. Hvad denne bog gør skidegodt er at bringe hele Mortensens rædselsmenageri hjem til parcelhuskvarteret.

Denne bog taler især til de af os som – i ly af vores relativt beskyttede barndom – voksede op som provins-eventyrere. Os, der kendte hvert eneste forladte hus i sognet, vidste præcis, hvor man kunne mave sig under hegnet hos skrothandleren med den store hund og bryggede gruopvækkende historier om kvarterets særlinge, kan i dén grad genkende scenerne fra denne bog. Hver eneste baghave, udhus, hegn og legeplads forekommer uhyggeligt familiært og det er dét, Mortensen har stukket snablen i. Da jeg var barn kendte alle én, der kendte én, der vidste hvor der lå et lig begravet, og bogen legemliggør alt det pis, vi bildte hinanden og vores mindre søskende ind for at fyre op for den angst og spænding børn hungrer efter i et stille rækkehuskvarter. Illustrationerne ligger på mange måder i forlængelse af Mortensens ungdomsroman fra 2014 – De Utilpassede – Et Blodigt Eventyr Fra Udkantsdanmark, og det er bestemt ikke en skidt ting.

Som altid er tegningerne en fryd for øjet. Springet fra post-it-formatet har givet grobund for en langt højere detaljegrad, og for en som mig, der længe har fulgt manden, er det især interessant at se, hvordan hans stil har udviklet sig. For de fleste er det sikkert marginale ændringer, og illustrationerne er stadig umiskendeligt Mortensen’ske, men for mig er det tydeligt at se, at anatomien i blandt andet ansigter og hænder er mere naturtro, tredimensionel og udtryksfuld, og selv de flade baggrunde har en dybde nu, som de ikke havde i hans første udgivelser. Der er i denne ombæring også brugt digitale værktøjer til visse gradienter og kompliceret baggrundsrepetition, men det er sparsomt og subtilt anvendt og opvejes til fulde af håndværket. En tykkere og varierende outline på hans karakterer bidrager også til et mere dynamisk udtryk, og før denne anmeldelse ender i en kurende tastatursolo for et ikke-eksisterende publikum af kunstkritikere, vil jeg bare pointere, at det altsammen er virkelig klædeligt.

 

Mareridstfabrikken Og Andre Rædsler 5

 

Hvad der fungerer mindre godt, er til gengæld Mortensens beslutning om, at sætte rim til sine tegninger. Det kan selvfølgelig lyde som noget forfærdeligt hykleri fra en idiot, der selv i kådhed besluttede at rime løs over mandens forgående to bøger, så lad mig i stedet omformulere: Ideen er god. Resultatet knapt så meget. Rimene er der i og for sig ikke noget i vejen med; de gør præcis hvad de skal – rime. Problemet er rytmen, der får teksten til at føles som at køre tandemcykel med en mand på træben. Mortensens debutroman viste, at han ikke har nogen problemer med at skrive underholdende historier med bid, men lyrik er immervæk et lidt andet bæst, der handler om kadence og timing, og rimene i denne bog har ingen af delene. Det gør dem klodsede at læse og svære at huske – hvilket gør udgivelsen en smule sværere at anbefale som børnebog. Dertil kommer, at de små gruk ofte er mere beskrivende end finurlige, eller bidrager med en punchline, som tegningerne selv fint ville kunne levere. Med få undtagelser bærer teksterne også præg af at være en eftertanke. Om det er tilfældet eller ej, ved jeg ikke, og det ville ærligt talt også være ligegyldigt, hvis bare de to ting gik op i en højere enhed, men det gør de desværre ikke.

Det kan være svært at afgøre, hvor meget ovenstående betyder for en anmeldelse af en bog, der først og fremmest bliver solgt på sine illustrationer, og jeg tror ikke Mortensen har gjort sig nogen aspirationer om at være en moderne Halfdan Rasmussen. På den anden side var det netop rimene der gjorde Edward Goreys The Gashlycrumb Tinies (Gravengrum-ungerne) til en klassiker, så man kan godt ærgre sig lidt over det spildte potentiale.

Hvad jeg til gengæld nyder ved rimene er, at de er håndtekstede i Courier-fonten fra en gammel skrivemaskine – noget som Gorey også praktiserede i flere af sine bøger. Det vil formentlig være en detalje som få bemærker, men det illustrerer fint den pertentlighed og omhygge, der gennemsyrer mandens illustrationsarbejde. Med Mortensen er et hus er ikke bare et hus, et møbel ikke bare et møbel og en dør ikke bare en dør. Hans arkitektur og interiør er helt specifik og de indledende siders gengivelse af et typehus fra 60’erne med tidstypiske udelamper kastede mig direkte tilbage til det kvarter, hvor jeg voksede op. Selvom tegningerne er sort-hvide, kunne jeg tydeligt se de gule mursten, og efterhånden som man bladrer sig gennem bogens 104 sider, bemærker man gang på gang miljøer og elementer, der er umiskendeligt danske. – Og det er den genkendelighed og vanthed, der for alvor puster liv i mareridt, for intet er mere skræmmende end den trold, der bor i netop naboens baghave.

Mareridtsfabrikken Og Andre Rædsler er udgivet af forlaget Carlsen og kan erhverves for 129kr.

One thought on “Mareridtsfabrikken Og Andre Rædsler

  • 3. maj 2016 at 14:26
    Permalink

    Rigtig flot bog lavet i et meget lækkert udstyr.

    Jeg er dog helt sikker på, at jeg selv kommer til at se i John Kenns forrige bog, Turen gennem Midnatsskoven, langt flere gange.
    Turen … er trykt i et stort format på 24 x 35 cm., og mange af siderne er ikke bare opslag, men folde-ud sider, så billederne bliver fire gange så store. Og så er det en sammenhængende historie – dog kun på 32 sider – men for mig bliver det mere interessant, end en bog, som kun for mig, bliver nedslag på enkelte sider.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.