Roujin Z

4 out of 6 stars

Med et manuskript af Katsuhiro Otomo (Akira) kan man aldrig gå helt galt i byen. Konceptet er også kendt fra Akira; en mand udsættes for militærets hemmelige eksperimenter, undergår en transformation og bliver noget helt, helt andet. Undervejs smadres store dele af Tokyo af kæmperobotter.

Akira 2? Næppe, når du hører detaljerne: Manden er en sengebunden pensionist og militæreksperimentet er en AI-styret robotiseret atomdrevet hospitalsseng, der bare gerne vil se stranden..

Filmen er hylende skæg og samtidig tackler den det seriøse problem med alderdommen i et moderne samfund. At lave komedie og samtidsdrama har ikke forhindret Katsuhiro i at designe og animere nogle fantastisk flotte robotter, der smadrer løs. Der er også blevet plads til et par pæne unge sygeplejersker og en hysterisk hackertrio på plejehjemmet.

Roujin Z er topanimeret topunderholdning. Hvis du har lyst til at se, hvad Anime også kan være, så check endelig denne skive ud!

Roger Ebert har anmeldt Roujin-Z og samtidigt givet et indblik i Anime/Disney-forskellen.
Køb skiven på DVD Expressicon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.