Dark City

Alex Proyas’ oversete mesterværk Dark City fortjener at blive set af alle

Når du ser denne film, så gør dig selv en tjeneste: Vent til klokken er præcis midnat. Sluk alt lys. Start filmen og vær beredt på en horisontudvidende oplevelse.

John Murdoch (Rufus Sewell) vågner pludselig op i et badekar. Han aner ikke, hvem eller hvor han er. Loftlampen svinger vildt, som om nogen lige har været der. Telefonen ringer, det er en læge ved navn Dr. Schreber (Kiefer Sutherland), der trygler John om at komme væk hurtigst muligt. John når lige at undslippe, før tre meget høje og blege mænd i sorte frakker træder ind i værelset, skarpt forfulgt af politiet med den livstrætte inspektør Bumstead (William Hurt) i spidsen.

Ovenstående er de første tre minutter af filmen. John Murdoch kastes herefter hovedkuls ud i en verden, der er helt ny for ham, hvor The Strangers styrer flere ting end man kan forestille sig. Han er plaget af forvirring, frygt og skyld – har han virkelig myrdet de fem prostituerede? Hvorfor kan han ikke huske, hvad han lavede igår? Hvad er det hans kone (Jennifer Connelly) skjuler og Hvorfor stopper alting hver midnat?

Klipningen er gennemført med noget nær manisk perfektionisme og underbygger fuldstændigt Murdoch’s forvirring. Vi er Murdoch, vi er lige så forvirrede og lige så overraskede over det vi umuligt kan se, men som alligevel udspiller sig i uendeligt smukke detaljer lige for øjnene af os. Dark City er uden tvivl en af de flotteste film, du nogensinde kommer til at se.

Dark City minder på mange måder om The Matrix i en film-noir version. Murdoch og Neo bliver kastet ud i samme univers, hvad er virkeligt og hvad er kunstigt? I The Matrix har vi agenter, i Dark City har vi Strangers. I begge film har vi overdådige visuelle effekter, der får kæben til at hænge slapt.

Når filmen er færdig sidder vi åndeløse tilbage og tænker “Wow”. Den næste tanke er utvivlsomt “Hvorfor pokker har den aldrig været i biografen herhjemme?”. Man kan kun håbe på, at en distributør får øjnene op for dette mesterværk, så vi kan nyde den i det format, den er beregnet til. Inden da kan vi glæde os over en af de bedste DVD’er på markedet.

Newline har altid været flinke til at lægge ekstra features på deres DVD-udgivelser. Denne er bestemt ikke nogen undtagelse. Der er blevet plads til både en 4:3-version og en 2.35:1 anamorphic widescreen-udgave (på hver sin side af disc’en). Herudover er der to kommentarspor; det ene er med Alex Proyas og fire andre filmfolk. Det andet er med Chicago Sun Times’ anmelder Roger Ebert. De er begge interessante at lytte til, så man har god anledning til at se filmen tre gange. Der er også blevet plads til en lille essay af Neil Gaiman om filmens univers, en sammenligning med Fritz Lang’s Metropolis, cast & crew bios og det obligatoriske trailer-show. Og sørme om der ikke også ligger et skægt lille “find-the-clues” spil på skiven.

Hvis du har DVD, skal denne Science Fiction Noir perle stå i din samling.