Ninja Scroll

Da en landsby udraderes af en fatal sygdom, sender den lokale shogun en skare ninjaer ud for at finde grunden til sygdommen. De slagtes alle pånær én af et stenmonster kaldet Tessai med et dobbeltægget boomerang-sværd. Ninjapigen Kagero’s liv spares, og Tessai tager hende med hjem for at hygge sig. Her reddes hun af den ultra-coole freelance-ninja Jubei, der starter med at spørge om vej og ender med at slagte Tessai i et af de mest velkoreograferede voldsorgier jeg endnu har set.

Efter at have skippet tilbage og set det tre gange, var jeg klar til at fortsætte med filmen og involvere mig i historien. Vi er i det feudale Japan i 1600-tallet. Lord Gemma har samlet Kimons otte dæmoner omkring sig med det formål at styrte regeringen og føre Japan ud i borgerkrig. Regeringen har lugtet lunten og sendt den mystiske Dakuan ud, en lille og vindtørret mand (der selvfølgelig kan de vildeste tricks). Dakuan danner team med Jubei og Kagero, og de tre drager ud på en lang rejse, hvis eneste formål er at præsentere os for overdådige kampscener, der simpelthen må nydes igen og igen. DVD’ens chapters er smart nok lagt, så man nemt kan finde alle slåsserierne.

Der er intet nyt i plottet, og der er få overraskelser undervejs. Historien er slet ikke ringe, men eksisterer primært for at guide Jubei og Co. fra den ene kampscene til den næste, den ene dæmon til den næste for endelig at stå ansigt til ansigt med Gemma, der har den uheldige egenskab, at han ikke kan dø.

Ninja Scroll er høj-oktan action, filmen har ikke mange stille scener, og man sidder på kanten af sædet hele vejen igennem. Jubei er en helt af Indiana Jones’ støbning (eller Chow Yun-Fat, hvis vi skal holde os i Asien). Han får så mange tæv, at det halve kan være nok, men alligevel klarer han ærterne. Dakuan er filmens komiske side-kick med de skægge bemærkninger, og Kagero er den kølige pige, der aldrig har elsket, men selvfølgelig falder som en sten for Jubeis rå charme. The Bad Guys er for en gangs skyld ikke bare en bunke dummernikser, der stiller sig i kø for at få klø. De har motiver, de har lune, de har interne konflikter – alt i alt udgør de et interessant ensemble (enkelte får man helt ondt af efterhånden som de nedslagtes).

Ninja Scroll er ekstrem voldelig, folk bliver kløvet på kryds og tværs, sønderlemmet på alle tænkelige måder og kropsdele flyver i alle retninger. I 1600-tallet havde mennesker åbenbart 40 liter blod i kroppen og blodtryk som et trykluftsanlæg. Et hak med et sværd og – vussssssshhhh! – bliver de transformeret til sprinkleranlæg på højtryk. Ikke specielt realistisk, men det komplementerer kampene fint.

Ninja Scroll minder om de film, John Woo lavede da han arbejdede i Hong Kong (f.eks. Hard Boiled): Plottet prøver forgæves at hæve filmen over det, den egentlig er: Action så flot sat sammen, at det bliver smukt som en ballet. Filmen er et fint eksempel på, hvor stor kunstnerisk frihed Anime giver. Effekter, der havde kostet millioner af dollars at realisere i live-action, skal blot tegnes. Kun instruktørens fantasi og animatorernes dygtighed sætter grænserne – og Kawajiri Yoshiaki har en særdeles livlig fantasi, bragt til live med animation i den bedre ende af skalaen.

Arctic Nightfall har en
Ninja Scroll sektion der er et besøg værd.