Fushigi Yûgi, Suzaku Box

Miaka Yuki prøver at komme igennem skolens sidste år og har planer om at komme på Jonan Akademiet sammen med sin bedste ven Yui når eksamen er overstået. Hvis hun altså ikke dumper, fordi hun bruger timerne på at dagdrømme om mad. Da hun og Yui går på biblioteket for at aflevere en bog, får Miaka et syn af en flammende rød fugl. Hun fortæller Yui om det og i deres søgen efter fuglen, havner de to piger i et historisk arkivrum på biblioteket. Her finder de en gammel kinesisk bog, som de begynder at læse.

Ikke længe efter befinder vi os i en japansk historie inspireret af Michael Endes Den Uendelige Historie, de to piger transporteres til det mystiske land Konan, der minder om et middelalder-kina, hvor de i løbet af få sekunder er overfaldet af slavehandlere og lige så hurtigt reddet af den mystiske Tamahome med det glødende kanji-tegn i panden. Yui transporteres pludselig tilbage til vores verden, og Miaka bliver efterladt på den anden side. Her starter et enormt, komplekst og vidunderligt eventyr.

Det viser sig at Miaka er den profeterede Suzaku-princesse, som vil samle de syv Suzaku-kræfter og frelse hele Konan. De syv Suzaku er stjernebilleder i menneskelig form med glødende kanji-tegn på kroppen. De har hver især deres unikke overnaturlige evne og sammen kan de gøre utrolige ting.

Hvis du er begyndt at gabe og mumle om kedeligt Fanatsy-plot, så hæng lige på. Ja, Fushigi Yûgi har et stort og alvorligt hovedplot til at holde historien på sporet gennem alle 26 episoder (der er næsten 11 timers underholdning fordelt over fire DVD’er i denne box), men undervejs løber handlingen stort set af sporet hvert andet minut i lårklaskende situationer. Miaka er lidt kold overfor det med at redde Konan – hun vil hellere samle de syv Suzaku, fordi hun så kan få tre ønsker opfyldt (gå i stramme kjoler, spise masser af mad og komme hjem). Men hun synes alligevel at Tamahome er lækker. Kejseren Hotohori er heller ikke helt dårlig – han er jo utrolig smuk. Og Hotohori synes også at hun er et skår. Ind i billedet kommer Nuriko, der synes at Hotohori er for lækker, men han vil ikke have noget med hende at gøre. Så hun lægger an på Tamahome for at gøre Hotohori jaloux, hvilket resulterer i at Miaka bliver jaloux og så begynder møblerne at flyve. Det bliver endnu mere sindssygt, da Miaka finder ud af at Nuriko ikke har så mange bryster, som piger normalt har..

Ud over de hysteriske situationer (man spoler konstant tilbage for at genopleve dem og få alle detaljerne med) er karaktererne også vidunderlige. I sådan et fantasy-plot vil man forvente hvide helte, der ikke kan gå to skridt uden at donere en halvtredser til røde kors og sorte skurke, der bruger weekenden på at spille dart på hunden. Men her tager karaktererne ikke deres roller specielt højtideligt. Tamahome, der egentlig skal være en nobel, overmenneskelig do-good’er, er tilsyneladende kun fokuseret på penge. I stedet for at passe Miaka mens hun er syg, sniger han sig ud på markedspladsen for at sælge hendes tyggegummi til de undrende middelalder-folk. Kejseren, der først fremstår som en venlig, veltalende og intelligent hersker, sidder en aften og lader sit kølige blik hvile på spejlet. Han ser ud til at vurdere femårs-planer for landets økonomi. Efter et stykke tid udbryder han “Holdaop, hvor ser jeg enestående godt ud!”. Hoffet ta’r sig til hovedet.

Ikke nok med at personer og plot afviger fra det forventede, selve animationsstilen er også meget vekslende. Når historien er seriøs, er animationen flot og karaktererne ser modige og kloge ud. Når Miaka fem minutter senere kaster en hestevogn i nakken på Tamahome skifter animationsstilen over til super-deformed dukkestil (den slags animation er meget rammende kaldt for chunky anime). Det virker godt, fordi humor netop handler om uventede drejninger.

Et show som dette kunne nemt falde mellem to stole – er det alvor eller en komedie? Men Fushigi Yûgi ved præcis, hvor den skal hen, og på den måde smelter alle de modsatrettede stilarter, personer og situationer perfekt sammen. Hajime Kamegaki har forstået formlen for at blande olie og vand: Ryst det hele tiden.

Helt unikt ved et 11-timers show som Fushigi Yûgi er, at personerne stille og roligt udvikler sig, får mere erfaring, bliver mere voksne, og får nye mål. Det er gjort meget subtilt og man lægger ikke mærke til det undervejs, men ved senere reflektion opdager man, hvor meget de enkelte karakterer har ændret sig i historiens forløb. En feature der normalt kun er at finde i den litterære verden.

Pioneer har gjort et blændende arbejde i at samle hele første sæson af serien i én box til en overkommelig pris. Skivernes chapters er arrangeret i intro-show-commercial-show-outtro-preview, så man nemt kan se serien på den måde man bedst kan lide; nogen vil have alt (jeg måtte høre den superbe OP alle 26 gange), andre vil kun have showet. Der er ingen special features på skiverne (de er fyldt til bristepunktet med animation) ud over en handy “footnotes” sektion, der forklarer de lidt mere spidsfindige ordspil eller kulturelle fænomener, man oplever i diskens episoder. Den sidste skive indholder et appendix med et par interviews (kun tekst), en lille omake-sektion ned de efterhånden obligatoriske non-credits openings og endings og et meget handy interaktivt forholds-diagram, der (med filmklip) viser alle karakterernes indbyrdes forhold til hinanden. Lad endelig være med at kigge på det, før du har set alle 26 episoder.

Fushigi Yûgi er et af den slags shows, der repræsenterer hele definitionen på, hvorfor jeg ser anime. Der er gode karakterer, en superb historie, der sjældent er forudsigelig og aldrig kedelig, og masser af humor og drama.

Interview med Yu Watase, skaberen af den originale Fushigi Yûgi manga.
Der er mange Links til Fushigi Yûgi, et af de bedre fansites er The Fire of Suzaku’s Wings.
På FushigiYuugi.com finder du alt om serien. Imponerende arbejde.