Bound

Den lesbiske Corky er netop kommet ud efter fem år i spjældet. Hun får en tjans med at restaurere en lejlighed (lesbiske piger er åbenbart altid gode med powertools). Det udvikler sig dog til mere end et lortejob, da hun møder naboen Caesar og hans kæreste Violet. Caesar er en gangster på vej op ad rangstien og Violet er den obligatoriske tomhjernede natklubdanser-kæreste, som gangstere altid er udstyret med.

Men Violet er ikke helt så tomhjernet, som folk tror; det er et forsvar for at overlevet i det hårde miljø. Hun forelsker sig bundløst i Corky ved første blik og der går ikke længe, før de ender i kanen. Skyerne er lyserøde og de beslutter sig for at stikke af og starte et nyt liv sammen. Violet ved, at Caesar opbevarer 2 millioner dollars i lejligheden, så hvorfor ikke hugge dem? Corky kan ikke se det fede i at snyde mafiaen, men Violet får hende overtalt og sammen udklækker de en plan, der ikke kan gå galt – det hele skal bare times rigtigt.

Selvfølgelig går alt galt, og man sidder hurtigt på kanten af stolen og bider negle som en skrivemaskine. Der opstår helt utroligt mange situationer, der næsten får de to pigers plan (og liv) til at gå i vasken; Caesar lugter lunten, mafiaen lugter lunten – ja, selv politiet dukker op og skal overbevises om at alt da er heeelt cool.

Bound er meget intens, og da den stort set foregår i samme lejlighed, bidrager den klaustrofobiske stemning med ekstra sved på panden hos seeren og bringer minder om Reservoir Dogs frem. Wachovski-brødrene, der begge var i 20’erne under indspilningen, premierer deres helt specielle billedlige fortællestil, der senere har gjort The Matrix til en så speciel oplevelse. Farvesætning, panoreringer, vinkler og klipning er så smukt udført at man næsten kan se filmen alene for at opleve den visuelle fest, brødrene disker op med.

Men Bound er meget mere end flotte billeder. Ceasar (Joe Pantoliano, der også spiller Cypher i The Matrix) og Corky (Gina Gershon) leverer suveræne roller – især var jeg ked af at skulle tage afsked med Corky da filmen sluttede. Violet (Jennifer Tilly) spiller også godt, men har en irriterende Melanie Griffith-stemme, der giver mig akut lyst til at stikke hende et par flade hver gang hun åbner munden.

Det lesbiske tema er interessant og sex-scenerne er forrygende, men der er alt for lidt energi mellem Corky og Violet uden for sengen. De er på et sted i deres forhold, hvor tillid er det vigtigeste for dem. Samtidig er de igang med at stjæle 2 millioner fra mafien, en plan der kræver ekstrem tillid mellem parterne, men af en eller anden grund stoler de bare blindt på hinanden. True love? Ikke i det her univers, og det tager spidsen af spændingen. Det gnidningsløse forhold og den lidt for nemme slutning hiver et par stjerner af en ellers superb film.

DVD’en tilbyder “flytbare undertekster”, således at man kan placere underteksterne i billedet (hvis man har et 16:9 fjernsyn) eller halvt udenfor. Det lyder flot, men det er et dårligt forsøg på at undskylde det faktum filmen ikke er anamorphic. Man kan heller ikke undgå at undre sig over, hvor kommentarsporet (af Wachovski-brødrene, Tilly, Gershon og Pantoliano!) fra region 1 udgivelsen er blevet af.