Trigun vol. 1: The $$60,000,000,000 Man

Vash the Stampede er en eftersøgt revolvermand; hver by han besøger efterlades i ruiner, men mærkeligt nok er der aldrig nogen døde. Vash’s destruktive færd har skaffet ham en $$ 60 mia dusør på hovedet og naturligvis er enhver bounty hunter med selvrespekten intakt på jagt efter ham.

Bernadelli Forsikring, der har måttet betale de fleste af de skader Vash har forårsaget har sendt to forsikringsagenter, Meryll og Millie, ud for at finde Vash og få ham stoppet.

Problemet er ikke at finde Vash – det gør de allesammen hele tiden. Problemet er, at ingen tror på at den klodsede, ranglede piveskid virkelig er den legendariske Vash the Stampede.

Trigun, produceret af Madhouse på baggrund af Shirow Nightow’s manga, er fascinerende på mange planer. Karaktererne er alle så mærkelige at man dybt i maven har en fornemmelse af, at de skjuler mere end de viser. Vash selv tager prisen som en af de mest gådefulde karakterer i anime overhovedet; han er ultra-cool gunslinger, mand med vision og sandsynligvis mission, redder tusindvis af liv og forhindrer mord og bankrøverier. Men på den anden side besvimer han ved synet af blod, brækker sig når han drikker, løber fra enhver kamp, savler over alle kvinder og stjæler Meryls kager.

Universet er svært at type-bestemme. I starten tror man det er klassisk 1800-tals Western i Amerika, når Vash sidder i en Saloon og nyder et glas whisky. Men når Saloonen få sekunder senere jævnes med jorden af de særeste (og meget futuristiske) våben endnu set, bliver man i tvivl. Efterhånden som episoderne går, bliver vi introduceret til mere og mere isenkram, der hiver Trigun over i Science Fiction-kassen. Da én af karaktererne længselsfuldt kigger mod stjernerne og snakker om at tage hjem, hinter serien om at vi slet ikke er på jorden, og at vi kommer til at se flere planeter end denne.

Våbnene i serien har fået utrolig meget opmærksomhed fra designerne. De er alle skydevåben med rødder i den klassiske western, men modificeret på de mest sindrige måder. De er tegnet og animeret med næsten pervers detaljerigdom – hver en skrue er præcist placeret. Våbnenes størrelse går lige fra Merylls små pistoler til Millies absurd store gatling gun og deres funktioner er lige så mangfoldige – ikke alle skyder med kugler. Som om der ikke var kælet nok for våbnene, har man på forunderlig vis fået dem til at lyde tunge og truende, også når folk bare står med dem i hånden.

Musikken er fokuseret på elektrisk guitar (instruktøren er stor fan af Led Zeppelin), og Vash med sin modificerede revolver akkompagneret af et råt guitar-riff når ret højt op på den åbne coolness-skala. Åbnings- og afslutningsnumrene er ganske gode og seriens mange forskellige elementer giver god plads til musik af forskellige stilarter.

Trigun er en helt unik blanding af Western, Science Fiction og humor. Man fornemmer en langt større dybde i universet, karaktererne og deres handlinger og dermed hele serien. Trigun starter let og sjovt, men jeg tror kun det er for at interessere os i karaktererne og kridte banen op til et langt dybere show.

Det har indtil videre været et tamt år for anime på DVD – med mange middelmådige releases, har der ikke været vilde jubelråb fra min side siden Fushigi Yûgi. Med Pioneers udgivelse af Trigun ser det ud til, at jeg snart skal finde kompressorhorn, serpentiner og klaphat frem igen – helt klart den mest lovende serie i meget lang tid.

På ex.org har de en monster feature om serien, der absolut er værd at læse. Pas dog på spoilerne.