Cowboy Bebop 1st session

Cowboy Bebop, det første show fra Bandai på DVD i vesten, viser med stor tydelighed hvad vi kan forvente fra Bandai fremover. Lige fra den indledende Dolby Digital trailer oser skiven af kvalitet med en krystalklar overførsel og et cool menusystem, designet efter den comlog Jet bruger i serien. Gennemført.

Ex-strisseren Jet Black (dyb stemme af Unshou Ishizuka, der også lagde stemme til Guld i Macross Plus) og ex-forbryderen Spike Spiegel arbejder som bounty hunters med base på det gode skib Bebop. Jet bruger sine kontakter i politiet til at skaffe spor på de forbrydere, der bliver efterlyst i Bounty Hunter TV-showet “Big Shot”. Med hele solsystemet sammenkædet af hyperspaceporte er der mange steder at gemme sig.

De første fire afsnit bruges på at introducere universet og karaktererne. Undervejs teamer Spike og Jet op med en meget klog hund og den eftersøgte stor-spiller Faye Valentine (stemme af Megumi Hayashibara). Karaktererne i Cowboy Bebop er meget karismatiske – ingen helium-stemmer her, men modne mennesker og afslappede holdninger. Alle har de naturligvis en fortid (det ér jo anime), der tjener at til holde os interesseret.

Min interesse var i hvert fald fænget. De første fire episoder er ikke specielt handlingsmættede, da de har et andet formål, men i episode fem skifter serien fuldstændig gear. Vicious, en mørk bid af Spikes fortid dukker op, og pludselig bryder helvede løs omkring den ellers så rolige og nonchalante Spike.

At producere original og populær anime er en stor udfordring, og sætter designere og forfattere på en hård prøve. Men når designer Shouji Kawamori (Macross Plus, Escaflowne) og instruktør Shinichiro Watanabe (Macross Plus) arbejder sammen, er det svært at ramme ved siden af. Cowboy Bebop er i den samme nye Space Western-genre som Trigun, men stilen beskrives bedst som futuristisk Science Fiction med retro-look. Coveret på DVD’en ligner en LP (illusionen virkede selvfølgelig bedre på de japanske Laserdisc-udgivelser) og selve skivens tryk får den til at ligne en 45-single. Det vidunderlige soundtrack af Yoko Kanno (der også leverede musikken til Macross Plus) er kraftigt inspireret af Bebop-genren og 70’ernes agentserier – titelsangen Tank! lyder som åbningstemaet fra Mission: Impossible. Resultatet er, at Cowboy Bebop er et kærkomment pust af frisk luft mellem lidt for mange plagiater og sequels.

Animationsstilen er også et brud med traditioner. Selve animationen er meget hurtig, der er hurtige sceneskift og stor detaljegrad i næsten alle billeder. Det giver en skæg cocktail med de meget tilbagelænede og rolige hovedkarakterer, men det giver også meget at følge med i – for meget fra tid til anden, hvor man lige må spole tilbage fordi man koncentrerede sig om dialogen, en del af baggrunden eller omvendt.

Der er meget humor i Cowboy Bebop men det leveres som punch-lines med glimt i øjet og ikke af Super Deforme karakterer, der tæver løs på hinanden med møblementet. Cowboy Bebop med dens høje produktionsværdier er rettet mod et modent publikum, der sætter pris på intelligent underholdning og det er præcis, hvad man får. Det er ikke længere pinligt at se tegnefilm når man er på den anden side af 30.

Det er unfair at udgive Cowboy Bebop, når jeg lige har udråbt Trigun til den mest lovende serie i lang tid. Cowboy Bebop er lige så værdig til den plads, så du kan godt begynde at varme kreditkortet op. Bandai er dog så flinke at udgive de 26 episoder på kun 6 DVD’er, så denne serie bliver billigere end vi et vant til.

Emily’s Cowboy Bebop site har alt ønskværdig info om serien.