Trigun vol. 2: Lost Past

Den første skive af Trigun udråbte jeg til en af de mest lovende serier i år. Den har lidt under en blandet modtagelse, da showet er meget tvetydigt. Mange forventer at se Vash som cool superhelt (hvilket man ikke kan fortænke dem i, når man ser seriens covers), og det skærer i øjnene når han hvert andet øjeblik går Super Deformed, brækker sig og flygter fra de slemme drenge, han skulle tæve.

Mange animeserier suger idéer og koncepter fra hinanden som parasitter. Får nogen en god idé, er den plagieret i to-tre andre serier inden længe. Jeg er ingen garvet otaku, men jeg har oplevet mange “been there, done that”-øjeblikke i anime, og derfor er det altid dejligt at se et show, der går i front i stedet for at følge efter. Dermed ikke sagt, at Trigun er det bedste siden skiveskåret franskbrød, for det er den ikke. Men med sloganet “Deep Space Planet Future Gun Action” er serien så anderledes at jeg ikke kan lade være med at holde af den.

I disse tre episoder bliver den Super Deforme humor lagt lidt på hylden og Vash får lov til at se sejere ud end hidtil. Der bliver vist nogle meget interessante ledetråde til både planetens og Vash’ fortid, og kontinuiteten mellem afsnittene etableres. Den tredie episode er et skarpt drej fra den hidtige handling og det bliver spændende at se, hvor serien tager hen herefter.

Episodiske afsnit, som seriens første fire, skal helst bruges til at introducere karakterer og univers. Derefter ser man gerne en rød handlingstråd mellem afsnittene, så serien kan blive én samlet historie. Det ser ud til at ske her – de tre afsnit på DVD’en hænger godt sammen, men om det holder stik er svært at sige.

På den ene side er Vash’s eksistens dødelig alvorlig, han har en mission på planeten og han ved mere om den Tabte Teknologi end godt er. På den anden side er han en kæmpe taber med skinger stemme, der løber som en savlende hund efter pigerne og flygter fra slagsmål. Tvetydigheden i Vash og det skæve univers med moderne teknologi i et Western-miljø bygget på Tabt Teknologi gør serien original og meget interessant. Vash er en af de mest alsidige og mystiske karakterer, jeg endnu har stødt på, og jeg glæder mig vanvittigt til at finde ud af hvem (eller hvad) han er, hvad der er sket, hvad hans mål er og hvorfor. Universet byder på lige så mange overraskelser – det bliver ikke tydeliggjort, hvor serien foregår. Man regner med det er på Jorden, men små hints hist og her tyder på noget andet. En aftenscene i en lille Westernby lægger tvivlen til side: Der er to måner i himlen. Så ud over Vash’ mysterie, er jeg nu også meget spændt på at vide, hvor vi er henne, hvorfor og hvad der måske kan være sket med Jorden.

DVD’en er af Pioneers vanlige høje standard. Menusystemet er flot lavet, med en animeret version af coveret akkompagneret af god stemningsmusik. Skivens ekstra features er et galleri af udvalgte billeder fra de tre episoder og en skitsebog over seriens mange aparte mekaniske konstruktioner. Billedet er klart med god gengivelse af de pastelagtige farver, men der optræder en hel del moiré, som regel i områder med tynde parallele streger. Med Pioneer’s normale høje billedkvalitet i hu, tror jeg de har fået en dårlig master at arbejde ud fra.

Jeg står stadig ved min udtalelse: Trigun er en af de mest lovende serieudgivelser på DVD i år. Dens tvetydighed, skæve humor og “on a need to know basis”-handling gør den måske lidt svært tilgængelig men samtidig er det netop de faktorer, der skiller serien ud fra mængden og gør den interessant i mine øjne. Jeg ville ønske at Pioneer ville inkludere mere end tre episoder pr. DVD – slutningen på serien er først i handelen d. 29. maj 2001.

En af de mere informative fansider er Make a Little Light Bulb in Your Soul.