Sakura Diaries Chapter 1

Urara er forelsket i Touma og Touma er forelsket i Meiko. Startskuddet er gået til en af de sjoveste og mest vovede romantiske komedier i lang tid. Lad mecha og rumskibe få en pause med denne herlige udgivelse fra ADV.

Da Touma flytter til Tokyo for at søge ind på et gymnasium, når han knapt nok at checke ind på hotellet, før en call-girl ringer på døren og kaster sig over ham. Det viser sig at være Toumas yngre kusine, der er vildt forelsket i ham, men det fatter Touma aldrig. Til gengæld falder han fuldstændig for den smukke Mieko, han møder til en optagelsesprøve.

Touma dumper alle optagelsesprøverne, men da Mieko’s drømmefyr er kommende student, må han vikle sig ind i større og større løgne for at komme i nærheden af hende. Han starter i forberedelsesskole og bliver tilbudt at bo hos sin onkel – alt ser nogenlunde fornuftigt ud i Toumas liv, indtil han opdager at onklen er Uraras far og nu bor han i lejlighed med en pige, der vil gøre stort set hvad som helst for at komme i kanen med ham.

Sakura Diaries er markedsført som ren sex med slogans som “In this school, every class is sex education” og “When it comes to sex, she wrote the book on it”. Serien er skabt af Ujin, en berygtet hentai-kunstner, der flere gange har været i mediernes søgelys med sine kontroversielle værker. Men Sakura Diaries er hverken porno eller pervers: Det vildeste “sex” er et par, der kysser.

På skiven skjuler sig en rigtig hjertevarm og god romantisk komedie – det obligatoriske trekantsdrama bygges op i løbet af 10 minutter, og så ruller lavinen med en masse forviklinger, yderligere kompliceret af Toumas net af løgne overfor Mieko. Det hele er pakket ind i humor med stærke rødder i det seksuelle spil mellem kønnene, uden at det bliver lummert.

Der er gjort et stort nummer ud af at gøre karaktererne sympatiske og memorable. Urara er en stålsat pige med en mission, overfor Touma er hun en sex-killing, men hun er kold over for alle andre. Touma kan minde lidt om Tenchi, men er heldigvis langt mere handlekraftig. Med Urara og Touma som katalysatorer for handlingen sker der rigtig meget i Sakura Diaries – skivens tre afsnit (af i alt 12) er overstået alt for hurtigt, og man vil straks have mere.

Der er ikke en mecha i sigte, ingen piger med magiske kræfter detonerer skolen, ingen rumskibe lander i Shibuya, ingen strålekanon truer med at fjerne Tokyo Tower og ingen skurk er i færd med overtage verden. Her er kun helt almindelige unge mennesker, der prøver kræfter med deres fremtidsvisioner og libido.

Hvorfor så ikke spare pengene på den dyre DVD og tænde for Melrose Place i stedet? Det handler om indlevelse. Når jeg ser et show som Melrose, kan jeg ikke leve mig ind i en flok B-skuespillere (hvis største talent er af anatomisk karakter), der hjerneløst lirer et andenrangs manuskript af. Derimod er jeg helt opslugt når Urara, selvom det volder hende stor smerte, trøster Touma fordi Mieko har leget kispus med hans følelser. Det er ægte karakterer med ægte følelser og ikke skuespillere på en scene.

Det kan lyde som indlæggelsesgrund, at jeg ser mere realisme i en tegnet pige med øjne som underkopper end i Demi Moore. Men der er vel ingen, der anfægter ægtheden af karakterer fra litteraturen som f.eks. Don Juan eller Gandalf? Dem er der ikke engang nogen, der har set, og alligevel kender vi dem, deres følelser og handlingsmønstre.

Sakura Diaries er svær at sætte i bås og endnu sværere at sammenligne med noget andet. Min parallel til Melrose Place er en hån mod showet, da den her er både varm, sjov, fræk og intelligent. Anbefales ubetinget til alle håbløse romantikere.