Google Drive

Den teknologiske udvikling på lyd og billed raser. Især på billedsiden er der sket ting og sager i de seneste år, og 4K tv er nærmest blevet normalen i 2017. Ultra HD (2160p) indeholder fire gange så mange pixels som Fuld HD (1080p), og derudover øger teknologier som HDR og 3D også mængden af data. Og vi har slet ikke set enden endnu. 8K kan allerede skimtes i horisonten, og på et tidspunkt begynder vi nok også at se film og tvserier i 60 fps istedet for de normale 24 eller 30 fps.

Derudover producerer vi data som aldrig før. I Internettets barndom var man primært forbruger af data, men med den digitale udvikling og de sociale mediers popularitet, så genererer vi enorme mængder data i form af billeder og videoer. Uanset om man gemmer det lokalt eller direkte ude i skyen, så har man brug for en eller anden form for lagerkapacitet. Jeg har allerede kigget på Amazon Drive, og i denne artikel vil jeg gå lidt mere i dybden med det mest relevante alternativ: Google Drive.

RAID er ikke backup

Harddiske er blevet større og billigere, og for ca. 15.000 kr. kan man købe en NAS med 40 TB rå lagerkapacitet. Det svarer til 40 tusind gigabytes eller ca. 4.700 DVD’er (hvis vi tager udgangspunkt i DVD9-formatets kapacitet på 8,5 GB). Med den slags datamængder har man brug for backup, og det er blevet dyrt og besværligt at lagre det lokalt. Man er nødt til at have den dobbelt kapacitet, og den skal være online eller på anden vis meget let tilgængeligt, for at det ikke bliver så pokkers besværligt, at man helt lader være.

RAID er en beskyttelse mod hardwarefejl – det er en form for fejltolerans, der øger tilgængeligheden af data. Det er en udbredt misforståelse, at det er backup, men det er ikke korrekt. RAID beskytter ikke mod, at diskene går i stykker på samme tid, NAS’en bryder ned, eller at data bliver korrumperet eller slettet utilsigtet. Det beskytter heller ikke mod kryptolockers, hvor ens data bliver taget som gidsler, og man er nødt til at betale en løsesum til skruppelløse hackere for at få en dekrypteringsnøgle.

Da jeg startede med at arbejde med it for mange år siden, havde vi et skægt ordsprog: “Rigtige mænd tager ikke backup. Rigtige mænd græder rigtig meget.” Det er så sandt, som det er sagt. Hvis man har data, som har en eller anden form for monetær eller affektionsværdi, så skal man tage backup. Denne backup bør ideelt set være et andet fysisk sted for at beskytte mod f.eks. indbrud eller brand, og således at det oplagt at lægge det i skyen.

Amazon Drive er den letteste og billigste måde at få ubegrænset plads på. Det er dog ikke den bedste, og der er nogle problemstillinger ved at bruge Amazon. Hvis vi ser bort fra nogle uheldige nedbrud på deres datacentre, så er der en del, der oplever store udsving på hastigheden. De bruger bandwidth throttling, og man skal være meget heldig for at se mere end 6-8 MB/s per operation.

Amazon Drive kan derudover ikke håndtere filer på mere end 50 GB, hvilket kan være et problem, hvis man vil have backup af lange videostreams eller sine Ultra HD Blu-ray-skiver. Slutteligt går der relativt lang tid, efter man har uploadet en fil, til man kan se den på drevet. Tiden afhænger af filens størrelse, og med store filer er det et reelt problem, idet programmer som rclone ikke kan bekræfte filen og derfor begynder at kopiere hele filen igen, hvis ikke man instruerer dem i at vente eller droppe checket. 

Det er ingen show stopper, men det er heller ikke optimalt.

Google Drive

Med Google Drive er der ingen throttling, og den kan håndtere filer på op til 5 TB. De første 15 GB er gratis, men herefter skal man have pungen op ad lommen. 100 GB koster 17 kr./mdr, 1 TB koster 79 kr./mdr og 10 TB koster svimlende 799 kr./mdr. Dvs. 9.588 kr./år for 10 TB – og pludselig ser Amazon Drives $60 per år for ubegrænset plads slet ikke så ringe ud på trods af dens fejl og mangler.

Men der er en anden måde at få Google Drive på, og det er via Google G Suite – det som tidligere var kendt som Google Apps for Work. Det er en service, der er rettet mod erhvervslivet, men det kræver ikke, at man er momsregistreret. Det eneste, man skal bruge, er et domæne.

G Suiten findes i tre udgaver: Basic, Business og Enterprise. Sidstnævnte er for store virksomheder, så det er ikke relevant i denne kontekst. Med Basic får man grundfunktionalitet og 30 GB for 4 € per måned, og det er for dyrt, hvis det er lagerpladsen, man går efter. Business er sweet spottet mellem pris og funktionalitet. Man får den fulde programpakke og ubegrænset plads for 8 € om måneden.

Alle officielle produktinformationer siger, at man først får ubegrænset plads, når man har mindst fem brugere. Det er også det svar, man får, hvis man kontakter deres support. Det er dog en offentlig hemmelighed, at de ikke håndhæver det, og jeg kan bekræfte at min egen konto er ubegrænset, selv om jeg kun betaler for 1 bruger. De første 14 dage er gratis, så det er risikofrit at afprøve det.

Det kræver som sagt et domæne, men hos f.eks. webhosting.dk ¹ kan man købe og få hosted et domæne for 44 kr./år, og i modsætning til mange andre, kræver de ikke, at man er momsregistreret. Du kan naturligvis også bruge din egen DNS-server, men når DK Hostmaster tager 45 kr./år for et domæne, så er der ikke penge at spare ved den metode.

Efter du har bestilt domænet, skal du bekræfte det hos DK Hostmaster. Loven kræver, at alle ejere af dk-domæner skal kontrolleres med enten CPR eller CVR. Det gøres dog let ved at logge på med sit NemID og knytte det til den registrant, som automatisk blev oprettet ifm. bestilingen af domænet. Processen er fuldt automatiseret, så der går ikke lang tid før domænet er aktivt og i brug.

Når domænet er i drift (du kan tjekke det med f.eks. nslookup eller Mx Toolbox), kan du bestille G Suite Business. Du bliver nænsomt guidet gennem hele processen på dansk, herunder hvordan du beviser, at du ejer domænet, og tilknytter det til G Suiten.

Der gik samlet set et par timer, fra jeg bestilte domænet, til jeg var oppe at køre på Google G Suite. Herefter aktiverede jeg to-faktor validering, og begyndte at kopiere data med rclone.

Google Dive versus Amazon Drive

Hvis man indregner prisen for domænet, så er ubegrænset Google Drive ca. dobbelt så dyrt som Amazon Drive. Jeg ved godt, at det er lidt som at sammenligne æbler med bananer, idet Google G Suite indeholder mange andre ting. Men i det tilfælde at use casen alene er cloud storage, så taler vi om en fordobling af prisen.

Google forbeholder sig åbenlyst retten til at håndhæve reglen om antal brugere på et tidspunkt, men der er ingen tegn på, at det er på vej eller kommer til at ske foreløbigt. Personligt tror jeg de er ligeglade, så længe man opfører sig pænt. Deres infrastruktur er bygget til det, og de giver i forvejen ubegrænset plads til alle studerende.

Worst case-scenariet er, at man skal betale for 5 brugere, hvilket øger prisen til 3.200 kr/år. Det er stadig kun en tredjedel af prisen for 10 TB ved ren Google Drive, og synes man trods alt det er for dyrt, så kan man på det tidspunkt flytte sine data til Amazon.

Et andet argument for Google G Suite er, at det er et professionelt produkt, hvor du beholder ejerskabet af de data, du uploader. Det betyder, at Google lover, at de ikke kigger med – dvs. de bruger det ikke til datamining, og du møder ingen reklamer. Det er selvfølgelig rigtig fint, men det ændrer ikke ved, at man altid bør kryptere sine backups.

Google Drive er hurtigere end Amazon Drive, mine rclone-scripts kører som en drøm, og jeg har ikke oplevet andet end maksimal hastighed både op og ned. Det er noget dyrere end Amazon, men produktet er også tilsvarende bedre. Det er efter min mening alle pengene værd, hvis man arbejder med store filer og har en hurtig internetforbindelse.