Picross DS

6 out of 6 stars
Jeg er færdig med Sudoku.

Lige fra jeg første gang stiftede bekendtskab med Tetris, har jeg været hooked på puzzle-genren. Jeg kaster mig velvilligt som en billig skøge over enhver puzzler, jeg møder på min vej, i håb om at den kan tilfredsstille min hungren efter hovedbrud.

Udbuddet er stort, og det er svært at skille sig ud fra mængden. Der kommer konstant nye tilbud til, og de prøver alle at skille sig ud, men størstedelen får hurtigt ridser i den fine, nye lak, og inde bag ved kan vi se de gamle travere Panel-de-pon, Tetris eller Puzzle-Bobble titte ud. Andre gange fornyer man spillene så meget, at de nærmest bliver uoverskuelige. For mange brikker og for mange muligheder ødelægger selve hjertet af pusleriet: De mest udfordrende spil er dem med de simpleste regler. Jo flere regler, jo mere tid bruger man på at arbejde med reglerne end reelt at arbejde på at løse opgaven. Skak er, som altid, et godt eksempel: Simple regler, alle kan forstå og lære på kort tid, men ingen kan nogensinde beskylde skak for at være et let spil. Havde vi samme konkurrence i skak-markedet, som vi har i puzzlere, ville vi se skakbrædder med warp-felter, dobbeltrykkende riddere og bønder med usynlighedskåber. Og ingen ville spille det, fordi det trækker fokus væk fra selve spillet: Hovedbrudet.

Det er intet under, at folk over hele verden elsker Sudoku. Reglerne kan forklares med én sætning: 1-9 i hver boks og i hver række og kolonne. Men der er ingen, der skal komme og fortælle mig at en expert level Sudoku er let. Senere er Kakuro og Futoshiki kommet til, men for mig er det stadig Sudoku, der regerer.

Indtil jeg ved et tilfælde faldt over Picross DS, og impulsivt smed det i indkøbskurven.

Reglerne for Picross er en kende mere komplekse end Sudoku, men stadig så simple at de fuldt ud forklares på forsiden af spilæsken. Det er ganske enkelt “paint by numbers”: Man skal udfylde en tegning i en kasse af f.eks. 10×10 felter, og numrene langs kanten fortæller hvordan. Står der “3” ud for en kolonne, betyder det at der skal udfyldes tre sammenhængende felter i kolonnen. Står der “224” betyder det, at der skal udfyldes tre grupper af sammenhængende felter på henholdsvis 2, 2 og 4 felter. Hele udfordringen ligger så i det enkle spørgsmål: Hvor?

Picross’ oprindelse er japansk og går helt tilbage til 1987, hvor Non Ishida designede de første af slagsen. I 1990 fik de navnet “Nonograms” efter deres japanske ophavsmand og begyndte at blive offentliggjort på ugentlig basis i The Sunday Telegraph. Herfra gik det bare slag i slag, og Nonogrammer udgives på ugentlig basis i store dele af verden. I 1995 blev Marios Picross udgivet til Gameboy, fik flere opfølgere i Japan men slog aldrig igennem i vesten, selvom det blev lanceret med heftig markedsføring i USA.

Nu prøver Nintendo så lykken igen med Picross DS, og mon ikke Sudoku har modnet vesten til denne gang at tage konceptet til sig?

Spillet byder på et utal af opgaver i forskellige sværhedsgrader, fra de super-overkommelige 5×5-nips til de hjerneimploderende 25×20-monstre. I Normal Mode fortæller spillet dig, hvis du farver et forkert felt (og giver dig en tids-straf, så din løsningstid ikke bliver særlig pæn), hvilket er givtigt for nye spillere, da man er sikker på ikke at lave fejl undervejs. I Free Mode holder spillet dig ikke i hånden, så her skal man se sig godt for undervejs. Fejl her har samme konsekvenser som i Sudoku: Når man opdager dem er det som regel for sent.

I Today’s Picross får man fem små, hurtige Picross og i bedste Brain Training-stil, holder spillet øje med, om din hjerne bliver skarpere, som dagene går. Spiller man hver dag i en uafbrudt periode, bliver der låst op for flere nye modes her, man kan hygge sig med.

I My Picross kan man selv designe sine puslespil, enten ved blot at lave en frihåndstegning, som maskinen så genererer en pixeleret Picross-udgave af, eller selv prikke i felterne. Kreationerne kan navngives og naturligvis deles med andre spillere enten i samme rum eller via Internettet.

Får man udtømt spillets store udbud af Picross, er man langt fra færdig med at spille, som den lille, blå “Nintendo Wi-Fi Connection”-etiket på forsiden diskret antyder. Går man online, skal man gøre sig klar til noget af en overraskelse: Det virker gnidningsløst, og der er masser af indhold. Man kan naturligvis spille mod andre mennesker, og selvom de besværlige Friend Codes stadig er med, er der også – endelig – en Quick Match, der i løbet af få sekunder kaster dig ud i en live Picross-kamp med et tilfældigt individ på nettet. Man dyster på tid, og et par progress-bars afslører tydeligt, hvem der ligger i førertrøjen. Udfylder man et forkert felt, får man en 5-sekunders straf, hvor man ikke kan foretage sig andet end at sidde og stirre på modstanderens støtte fremgang. Hvem havde troet på online-kamp i puslespil? Ikke mig, men det virker over al forventning i Picross DS.

Man kan udveksle sine egne Picross med andre spillere og sidst, men absolut ikke mindst, kan man downloade nye Picross. Nintendo har ugentligt udgivet klassiske Picross fra de gamle spil og indtil videre er der 500 Picross til helt gratis download, kategoriseret og fordelt i overskuelige pakker à 10 styk.

Er man samlet nogle stykker (op til fem) i stuen, kan man spille Picross med og mod hinanden via Download Play og Multicard Play. Har man kun ét spil, er der overraskende mange modes at hygge sig med i Download Play – blandt andet den samme multiplayer-kamp, der er tilgængelig på Internettet. Man kan også designe en Picross i farten, skyde den afsted til andre spillere og lade dem løse den. Hvis man keder sig undervejs, kan man over WiFi tegne på deres skærme, mens de sidder og grubler: Skilsmissen lurer lige om hjørnet. Har man flere spil, kan man også muntre sig med at designe og udveksle baner sammen.

Selvom konceptet er nok så forjættende, kan et dårligt interface hurtigt få boblen til at briste. Her har Jupiter dog ingenlunde sovet i timen. Alt er delt op i overskuelige menuer og der er solide tutorials til at hjælpe spilleren i gang med både Picross-konceptet og spillets brugerflade. Man kan vælge enten at spille med stylus eller knapper, og selvom jeg fra tid til anden får straftid for en skæv bevægelse, spiller jeg udelukkende med stylusen. Inden jeg startede på denne artikel, troede jeg faktisk at Picross-puslerierne var udviklet specifikt til Nintendo DS, fordi løsningen af dem passer perfekt til stylus’en. Nu er jeg blevet klogere, og så kan jeg blot konstatere at stylus-interfacet virker præcis, som det skal.

Spillets indbyggede Picross er fordelt på emner (frugt, dyr osv), og man kan vælge at spille med de passende skins på baggrund, brikker og sågar lydeffekter, eller bare bruge standard-udseendet. De forskellige skins er sjove nok til at man bruger lidt tid med dem, men jeg fandt ofte mig selv vendende tilbage til det kedelige, blå udseende, fordi det er mere overskueligt. At man har valget er en lille sejr for brugerfladen i sig selv. Ligeledes kan man vælge mellem forskellige – og overraskende gode – musikstykker til at ledsage puslerierne; eller bare slå musikken helt fra. Brugeroplevelsen er meget lækker, og man føler altid at man kan få det, præcis som man vil have det.

Picross DS er ganske simpelt den bedste puzzler, jeg har prøvet i årevis. Et suverænt eksempel på “let at lære, svært at mestre”-spilmekanikken, som er så pokkers svær at ramme for de fleste. Spillet byder på tonsvis af udfordringer, både off- og on-line, og et væld af spilmuligheder sætter single-player-oplevelsen i højsædet i en genre, der tit forfalder til at lade underholdningen komme fra andre spillere. Er du til puzzle-spil og kan du lide at løse Sudoku, vil Picross DS gøre dig til et lykkeligt menneske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.