GoldenEye 007
Et af de 5 bedste FPS’er, Christian nogensinde har spillet – og han har fået spillet en del. Med 3 år på bagen holder det sig forbavsende godt og gør stadig mange spil i samme genre til skamme. Det er en klassiker.
Nu hvor Perfect Dark er på gaden, kunne det være en god ide at anmelde forgængeren fra samme udvikler – spillet, som gjorde det hele muligt – GoldenEye 007 (GE).
GE var undtagelsen som brød reglen; en filmlicens, som rent faktisk blev til noget andet og større end et platformspil, a la Blues Brothers, Hudson Hawk, Aladdin, Lion King, Cliffhanger og så mange, mange andre.
I stedet fik vi et utroligt gennemarbejdet FPS, bygget over filmens plot, med et solidt gameplay og en (dengang) ganske innovativ funktion; våben med sigtekorn! Nu kunne man zoome ind på sine fjender fra laaaaaang afstand, hvorefter et enkelt skud mod hovedet “pacificerede” ham (eller hende). Animationen af kroppen som falder om bagefter var så tilpas realistisk, at min kæreste stadigvæk kan blive forarget, når jeg “nakker” en fjende (pun intended). Rekylen så også fantastisk ud, såfremt man ramte en arm eller et ben, hvilket kan føre til nogle ret langsomme og sadistiske aflivninger (allerede dengang havde GE altså “zone targetting”!). Selvom der ikke er blod i spillet, er GE altså ikke for sarte sjæle.
Men det er bl.a. ovenstående ting, som gør GE til mere end et gennemsnitligt FPS. I mange af af de ialt 18 missioner er der nemlig lagt stor vægt på, at man skal tage det roligt. Man sniger sig gennem banen og eliminerer evt. modstand uden at blive opdaget. Og løser forskellige James Bond-opgaver. Foruden et utal af våben (som også kan samles op efter de dræbte fjender), finder man nemlig også brug for “traditionelle” spion-gizmoer, såsom kamera, armbåndsure med laser eller magnet o.lign. Alt sammen i James Bonds ånd.
Missionerne er fantastisk godt opbygget, med meget diverse opgaver. Disse varierer i antal, alt efter hvilken sværhedsgrad man vælger at spille den enkelte mission i, hvilket giver spillet en stor genbrugsværdi. Ligeledes er multiplayer-delen (i splitscreen) yderst spilbar, selvom også denne (som i Perfect Dark) lider af slow-down. Dog ikke i samme grad, hvilket kun kan undre – burde udviklerne ikke være blevet bedre med tiden?
Mht. grafikken kan jeg kun sige det samme, som jeg gjorde i min anmeldelse af Wave Race 64 – den har næsten aldrig været bedre. Selvom spillet ikke drager fordel af en evt. “Ekspansion Pak”, ser GE stadig mindst lige så godt ud som Perfect Dark. Spillet understøtter også brugen af en “Rumble Pak” til god effekt.
Det lyder som en reklame, men har du endnu ikke anskaffet dig GE, så GØR DET! Det er et af de 5 bedste FPS’er, jeg nogensinde har spillet – og jeg har fået spillet en del. Med 3 år på bagen holder det sig forbavsende godt og gør stadig mange spil i samme genre til skamme. Det er en klassiker.
