Gladiator
Anno Domini 180 er Det Romerske Imperie på sit højeste. Det gigantiske rige strækker sig helt op til Syd-England og datidens Germanien. Den aldrende Kejser Marcus Aurelius (Richard Harris) er taget sammen med sin hærfører General Maximus (Russell Crowe) og hans 5000 mænd for at nedkæmpe den sidste del af den Germanske hær i de tætte skove i Germanien. Samtidig har han sendt bud efter hans søn, Commodus (Joaquin Phoenix) og datter, Lucilla (danske Connie Nielsen) og alle regner med at han vil annoncere Commodus som hans efterfølger. Maximus vil bare tilbage til sin kone og søn som han ikke har set i 2 år og 264 dage, men Cæsar Marcus Aurelius har andre planer. Han vil indsætte ham som kejser og protektor for Rom, som han mener er ved at bryde sammen pga. interne stridigheder i Senatet. Desværre dør Marcus Aurelius før hans dekret er blevet bekendtgjort og den forsmåede søn Commodus indsættes som ny Cæsar og hans første handling er at skaffe sig af med Maximus og hans familie.
Maximus undslipper Cæsars’ præfekter men bliver taget til fange af en slavehandler og ført til en gladiator arena i Afrika, hvor han bliver den ultimative Gladiator. Imens pønser Kejser Commodus på en plan der skal underminere Senatet, nemlig ved at distrahere dem med genindførelsen af Gladiator kampe i Colloseum, som ellers var blevet forbudt fem år tidligere af hans egen far. Maximus’ ejer, Proximo, vil tage ham og hans Gladiator slæng med til Colloseum for at vise hvad de kan. Maximus har kun et mål og det er at dræbe Commodus. For at nå det mål bliver han nød til at vinde publikum’s gunst.
Man kan ikke se Gladiator uden på et eller andet plan at sammenligne den med Ben Hur og Spartacus. De har begge Det Romerske Imperie som et essentielt element og Ben Hur’s gladiator kampe med stridsvognene (der døde faktisk en person under optagelserne til de scener) rammer meget tæt på Gladiator. Alligevel formår Gladiator at distancere sig væsentligt fra begge reference rammer på mange punkter. Den gennemgående nedtonede farve på alt gør sit til at give filmen et mere dystert præg (selv i Afrika er der overskyet!) og kampscenerne er langt flottere og mere medrivende. Mester instruktøren Ridley Scott har forstået at når man har med Det Romerske Rige at gøre så drejer det sig om Store Scener Med Rigtig Mange Statister og det gør Gladiator sig rigtigt godt i. Hvor Braveheart fokuserede på blodet og de grusomme detaljer, har Ridley Scott klogeligt valgt en langt mere slørret billedstil i kampscenerne, men det virker perfekt. Dem glæder jeg mig til at gense på DVD! Teknisk er filmen helt i top.
Skuespillerne derimod veksler mellem geniale og direkte latterlige. Lille Danmark kan brøste sig med at have to skuespillere med i filmen, omend den ene, Sven-Ole Thorsen, kun ytrer en replik som til gengæld er på så dårligt engelsk som kun en dansker kan udtale det. Go home Schwarzenegger, Sven-Ole Thorsen is here! Derimod gør Connie Nielsen (Mission to Mars) som Commodus’ søster Lucilla det kanon flot. Det er imponerende at hun er med i to store film så kort efter hinanden. Derek Jakobi som Senatsmedlem Gracchus er meget overbevisende, men har desværre ikke særligt mange scener. Joaquin Phoenix der spiller Kejser Commodus er nok den person der har de største følelsesmæssige udsving og (nu får jeg tæsk fra Lars) jeg synes det er en styrke at han spiller sin karakter så svag. Mange vil mene at han er pisseirriterende med alt hans: “jeg er aldrig blevet elsket” pjat, men den svage karakter er en integreret del af plottet. Russell Crowe skifter stort set ikke ansigtsudtryk hele filmen igennem – jeg husker kun at han smiler en enkelt gang – men General Maximus har heller ikke meget at være glad for. I starten fremtræder Gen. Maximus som den ultimative helt, men man erfarer henad vejen at han ikke er helt pletfri og det formår Russell Crowe at spille uden at man på noget tidspunkt keder sig. Selv i action-sløve perioder er man grebet af stemningen.
Gladiator er måske en halv time for lang og slutningen en smule søgt, men udover Sven-Ole Thorsen er der ikke særligt meget negativt jeg kan sige om den. Russell Crowe, der brillerede i den hårde Australske 1991 film Romper Stomper, kan sagtens hamle op med både Kirk Douglas og Charlton Heston. Derudover er det meget positivt at Universal sammen med DreamWorks har valgt at udsende den kun 14 dage efter den amerikanske premiere. Det er en trend vi gerne vil se mere af i fremtiden!