Fire Emblem Engage

Knap tre og et halvt år efter det sublime Fire Emblem: Three Houses er Intelligent Systems klar med et nyt spil i Fire Emblem-serien. I stedet for at forsøge at gøre Three Houses om igen, så går Fire Emblem Engage dog i en lidt anden retning.

Fire Emblem påny

Fire Emblem er en lang serie af japanske turbaserede rollespil. Serien startede i 1990, men det var først i 2004, et spil i serien skulle blive udgivet officielt her i Europa. Spillet hed bare Fire Emblem i vores region, og det blev udgivet til Game Boy Advance. Spillet fik nok opmærksomhed til, at det ikke var det sidste, der blev oversat og udgivet udenfor Japan. Det grundlæggende gameplay, hvor man som spiller flytter forskellige enheder med forskellige styrker og svagheder rundt på et kort, blev poleret yderligere fra udgivelse til udgivelse. For denne anmelders vedkommende var det omkring Fire Emblem Awakening i 2013, at serien gik fra blot at være virkelig god, til at være blandt de bedste, og grænsende til det obligatoriske.

En nærmere forklaring er muligvis overflødig, men lad os bare for god ordens skyld starte fra bunden. Fire Emblem serien foregår i et fantasy-miljø, med drager, troldmænd, krigere, bueskytter og al den slags. Historien er der tit for at give anledning til kampe, hvor spillerens udvalgte enheder – oftest omkring 8-10 stykker – skal kæmpe imod forskellige modstandere af varierende antal, størrelse, styrke og race. Krigere kan slå hårdt, men de kan måske ikke bevæge sig så langt, og de skal helt tæt på, for at angribe. Bueskytter og magikere kan give skade fra større afstande, men til gengæld er de ofte fysisk svagere. Der er flyvende enheder. Der er enheder, der kan helbrede de andre. Over årene er der kommet mange forskellige slags enheder, mange lag og mange nuancer til kampene. Enheder, der står ved siden af hinanden i kampene, begynder at knytte bånd, og kan til tider automatisk hjælpe hinanden, hvis en af enhederne bliver angrebet. Det hele er lige tilpas indviklet og lige tilpas poleret til, at jeg i hvert fald nyder kampene, også selvom det i 2023 kan føles meget tidskrævende, når man skal afsætte mellem 20 minutter og en time til bare én kamp.

Den forrige udgivelse til Switch hed Fire Emblem: Three Houses, og en stor del af spillet foregik på et kloster, Garreg Mach, der også fungerede som en officer-skole. Spilleren valgte et af de i titlen nævnte tre huse, og skulle egentlig bruge omtrent lige så meget tid på at balancere de interne forhold blandt skolekammeraterne, som på at kæmpe. For mange mennesker var det sociale aspekt i Three Houses noget af det bedste, for man lærte de mange karakterer så godt at kende. Derfor kan det godt virke lidt som et skridt tilbage, når Fire Emblem Engage fjerner fokus fra det sociale. Nu er fokus tilbage på de kampe, der altid har fungeret så godt. Jeg indrømmer gerne, at jeg selv manglede det i starten, men efter noget tid i selskab med Engage må jeg erkende, at det nok mere er et skridt til siden end egentlig tilbage. Man skal bare være forberedt på, at den sociale simulation er blevet nedprioriteret mærkbart.

Trekanten er tilbage

Mens det stadig er valgfrit, om ens enheder skal kunne dø permanent i kamp, så er våben-trekanten tilbage igen. Altså hvor nogle våbentyper er meget stærke overfor andre våbentyper. Sværd er stærke imod økser, der er stærke imod lanser og spyd, der så igen er stærke overfor sværd. Meget ligesom sten, saks og papir. Våben-trekanten var egentlig dømt ude, men gameplayet i Engage egner sig ret godt til at have den med. Denne gang kan man lave et ”break”, hvis man angriber en fjendtlig enhed med det våben, der er stærkest imod dem. Hvis man gør det, så bliver den enhed ude af stand til at lave modangreb. Det modsatte er dog også tilfældet, hvilket betyder, at ens sværd-bærende hovedperson er meget svag overfor modstanderens lanse-enheder. En lille gameplay-krølle, der er med til at gøre Engage til noget for sig.

Fire Emblem Gold

Umiddelbart synes jeg personligt, at historien i Engage er mangelfuld, måske endda en anelse svag. Du vågner fra en årtusindlang søvn som Den Udvalgte™, og kun du kan redde verden fra De Onde™, der er ude på at genoplive en ond drage et sted. Du kan naturligvis intet huske – en bivirkning ved den årtusindlange søvn – men du møder venskabelige folk, der kan opridse historien for både dig som spiller, og for Alear, som er navnet på hovedpersonen. Alear er vist også en drage, men altså, ikke en ond drage. En guddommelig drage, derimod. Spilleren kan selv få lov at vælge, om Alear skal være mand eller kvinde, og egentlig kan spilleren også selv sætte navn på, men som udgangspunkt hedder de Alear. For at besejre eller måske undgå den onde drage skal Alear rejse rundt i hele kongeriget, og finde forskellige ringe. Som sagt er jeg ikke helt vild med handlingen, men det virker heller ikke så nødvendigt at have en fed historie lige denne gang. Fire Emblem Engage fungerer nemlig en smule som en slags Greatest Hits for hele franchisen. Lad mig uddybe.

Alear starter spillet med en Emblem Ring, altså ligesom dem, han skal finde et antal af. Den ring repræsenterer helten Marth, der har været hovedperson i flere tidligere Fire Emblem-spil. Alear kan midlertidigt knytte sig til Marth, ved at vælge ”Engage” fra menuen i kamp. Det betyder, at han i nogle få ture har adgang til særlige Marth-egenskaber og angreb. Man kan sige, han fusionerer med Marth igennem ringen. Disse ringe findes der mange af, ligesom der findes mange forskellige enheder at kombinere dem med, og alle Emblem ringene kan på den måde bruges til at hidkalde karakterer fra tidligere spil. Som spiller er man ikke sat helt af, hvis man ikke har spillet tidligere spil i serien, men fans af serien kan nok få lidt ekstra ud af de mange referencer.

Udover de obligatoriske ringe, der refererer til tidligere spil, så støder man i løbet af spillet på nogle valgfrie missioner, der bliver kaldt paralogues. Disse sidemissioner kan godt være kraftigt inspireret af missioner fra tidligere spil, helt ned til musikken. Jeg vil være helt ærlig og indrømme, at jeg ikke selv var stor nok fan til at fange denne detalje med musikken, men jeg har læst mig frem til det. For mig har det bare været gode missioner.

Grafisk vil jeg placere Engage blandt de flotteste spil på Switch, i hvert fald rent teknisk. Alear har et rødt øje og et blåt øje, og hår i begge farver, og det kan godt lede tankerne hen på tandpastaen Aquafresh. Det look falder ikke specielt meget i min smag, men det udnytter hardwaren ret godt. Angrebene er dynamiske og godt animerede. Jeg har kun pæne ting at sige om det tekniske her. Spillet skulle efter sigende også være det første i serien, der er bygget i Unity. Karakterdesignet er også virkelig godt, som altid.

Set isoleret er Fire Emblem Engage et produkt, der både kan fungere som et godt startpunkt for nye spillere, fordi det lidt er et tværsnit af hele serien, men samtidig er det også et must for fans af serien. Hvis det får en hårdere modtagelse end Three Houses gjorde, så er det måske fordi det ikke blot skal konkurrere imod Three Houses, men også fordi der på det seneste har været lidt et boom indenfor genren. Spil som Triangle Strategy, Tactics Ogre: Reborn, Mario + Rabbids: Sparks of Hope og Marvel’s Midnight Suns er alle ret nye, og alle værd at spille.

Skulle Fire Emblem Engage dog være spillet, der ender på lige netop DIN hylde, så bliver du ikke skuffet. Du får et poleret, farvestrålende, velfungerende spil, der kan være lige så udfordrende, som du måtte lyste. Velbekomme!