Lampekrigen

Hvad sker der egentlig, når en nørd finder ud af, at man kan købe lamper, som er sære, og stilfærdigt beslutter sig for, at han vil have mere sære lamper end sine kolleger, der stilfærdigt har besluttet det samme?

Det startede meget uskyldigt.

Jeg nærmede mig de 27 år, og som sædvanlig plagede min familie mig for forslag til fødselsdagsgaver, og på lige så sædvanlig vis havde jeg ingen ideer – jeg er typen, der køber de ting jeg synes, at jeg mangler, hvis de ligger indenfor de rimelige rammebeløb for fødselsdagsønsker. Og så slog det mig: Lavalamper (eller rettere “raketlamper”) var faldet en del i pris og kunne fås for 2-300 kroner. Jeg kunne ønske mig sådan en. Og et par sko. Jeg plejer at gå et par sko i stykker på et halvt år, så da min fødselsdag ligger om sommeren, ønsker jeg mig typisk sko til jul og fødselsdage.

Men tilbage til lampen, som jeg fik. Jeg tog den med på arbejde, hvor der længe havde hersket en godmodig, men ilter konkurrenceånd blandt os geeks. Pludselig var jeg populær. Folk kom konstant ind på mit kontor for at drikke deres kaffe, mens de stirrede på min lampe. (bagest i midten)

Men popularitet er en flyvsk ting, og snart fandt en af mine kolleger sine forældres gamle 60’er-lavalampe frem (Bagest til højre), og der gik ikke mange måneder før en anden kollega fik fat i en halv-defekt UFO-lampe (en af disse tingester med farvede lys og en masse lysledere stikkende ud. Halvt synlig yderst til venstre.) Den sprang snart sin halogenpære, og er derfor lidt ude af konkurrencen. Samme kollega skaffede sig til gengæld snart en lille plasmakugle og kort efter en lidt større (forrest til højre).

Den anden kollega – ham med 60’er-lampen – ville ikke stå tilbage i dette våbenkapløb og skaffede en plasmakugle med en grøn ring nederst. Ingen ved hvad den grømme ring er til, men det gælder dybest set også for resten af lampen. (Forrest til venstre)

Plasmakuglerne er meget morsomme at lave dumme tricks med. Hvis for eksempel man lægger et stykke fladkabel på tværs af sådan en og kører en finger hen over enden af kablet, kommer der en masse gnister, en lugt af stegt bacon og en masse små huller i fingeren.

Og så havde jeg fødselsdag igen. Denne gang fik jeg et par sko(!) og en lille plasmakugle. Det ville være en falliterklæring for mig, at møde op med denne på arbejdet, nu hvor to kolleger allerede har en, så jeg byttede den til en fiskelampe (Bagest til venstre). Da jeg mødte op med den (efter at have været udenlands i halvanden uge) så min chef – der har fulgt kampen fra sidelinien – på mig og sagde med et svedent grin “Kom lige med herind” og trak mig med ind på 60’er-lampe-kollegaens kontor. Han havde købt en fiskelampe dagen før. Det var et hårdt slag for mig. Og nu er det så jeg har en efterlysning til læserne af Geek Culture: Har nogen af jer forslag til nye lamper, der kan bringe mig foran i dette håbløse våbenkapløb, eller har I forslag til nye områder, som kampen kan kæmpes på? (Og lad være med at foreslå bolde, sære dukker, snurretoppe, der kan stables eller oppustelige globusser. De kampe er allerede kæmpet til ende.)