Tom Clancy's Rainbow Six: Rogue Spear

6 out of 6 stars
Dagen oprandt, hvor jeg modtog min US-importerede udgave, og jeg kunne ikke komme hjem med det hurtigt nok. Efter en rekordsættende emballagebrydning og installation kunne jeg komme igang.

Mine umiddelbare reaktioner var genkendelse, lettelse og glæde. Rogue Spear er en poleret udgave af Rainbow Six, men med flere missioner, flere våben og nye bevægelsesmuligheder. For en fan af min kaliber er det alt, hvad hjertet kan begære.

For de mindre velbevandrede i Tom Clancy’s spilverden, kan jeg fortælle at denne type spil hører under min hjemmelavede kategori, kaldet Stealth/Action, eller på dansk “sniger-spil”. Det er i bund og grund et FPS som Quake, men med den forskel, at listighed, årvågenhed og strategi er dyder, som erstatter den evne, jeg kalder “løbe skrigende ind i et rum og skyde vildt omkring sig”. Dette er kort sagt, den tænkende mands FPS.

Du er lederen af et antiterror-korps, som bliver indsat overalt i verden, hvor der er trusler om bombeangreb, gidseltagninger eller hvor infiltrationer skal foregå. Til din hjælp har du en håndfuld mænd og kvinder, hver med deres styrker og svagheder. De kan så inddeles i grupper og indsættes i missionsområdet, evt. præprogrammeret med hver deres mål.

For at hjælpe dig med at skabe et overblik over hver enkelt mission (som der er 18 af), starter hver mission med en planlægningsfase, der i lige så høj grad som action-delen kan være med til at gøre din indsats til en succes. Her får du en briefing af de relevante myndigheder, du kan læse om terroristernes baggrund og du kan ekvipere dine mænd med tøj, våben og udstyr modelleret efter rigtige specifikationer!

Vigtigst af alt, det er også i denne fase at du planlægger dit missionsforløb. Med et kort over hele missionsområdet, ifyldt forskellige oplysninger om hvor eventuelle gidsler befinder sig, hvor man ved at terrorister patruljerer m.v. Kortet er i flere niveauer, og man kan så programmere sine hold til at gå dér og dér hen, hvorfra de f.eks. skal gemme sig og rekognisere. Eller måske skal man placere en snigskytte et sted, hvor han/hun kan dække de resterende holds rygge. Eller man skal måske beordre et andet hold til at kaste flash-granater over en mur for at blænde en lille gruppe terrorister, således at et andet hold kan storme ind og eliminere disse med lydløse pistoler. Hvert hold kan ovenikøbet programmeres til at klare flere af disse ting under samme mission, skulle det være nødvendigt. Valget er dit.

Efter en grundig planlægningsfase er det tid til at se, hvorledes dine mænd klarer situationen. Du vælger selv dét hold du ønsker at kontrollere, vel vidende at du altid kan skifte hold og overstyre deres præprogrammerede ordrer. Missionen starter. Panik. Dine mænd er forkert udstyret og løber direkte ind i krydsild fra terrorister, som du havde overset på kortet. Efter 20 sekunder er halvdelen af dine folk døde, og de resterende gemmer sig på trappen udenfor missionens første lokation, The Met. Tilbage til tegnebordet.

Sådan går det et par gange, indtil man får justeret sig ind på det korrekte antal mænd, det korrekte udstyr og den korrekte plan. Såfremt man ikke har det store overblik selv, indeholder hver mission en standard-plan, som kan være god at støtte sig til. Man kan også tage konsekvensen (som jeg selv ofte gør) og ikke lave nogen plan. Jeg styrer alle holdene selv, hvilket giver bedre kontrol, men på bekostning af tid. Desuden er dine computerstyrede hold ganske habile skytter, så en plan er god at have. Som altid.

For en krigsliderlig søndagskriger er Rogue Spear guf af den tunge kaliber. Alle våbnene er som sagt tidligere modelleret på de virkelige ekvivalenter, hvilket altså bevirker at visse modeller larmer mere end andre, visse er semiautomatiske, visse har kikkertsigte m.v. Det rigtige valg af våben kan meget vel være med til at bibringe dig succes på din mission. Laver dit gevær meget støj, kan det alaramere terroristerne om, hvor du befinder dig. Dårlig ide. Ligeledes kan en snigskytte med den rigtige riffel eliminere terrorister på lang afstand. Med ét skud.

Rogue Spear er en perle, kort og godt. Jeg er slet ikke kommet ind på lyden, som er så realistisk at man vender sig om i stuen, når der bliver skudt bagfra. Ej heller har jeg dvælet ved lokationernes detaljegrad og diversitet (gidseltagning på en olietanker, et fly, en TV-station m.v.) eller *)multiplayer-aspektet (som jeg desværre ikke har prøvet). Muligheden for at genspille hver enkelt mission i 2 mere actionfyldte scenarior uden andre mål end overlevelse, vil jeg også kun beskrive perifert her. Jeg synes nemlig I skal prøve det selv, da hele atmosfæren omkring Rogue Spear kun kan indsnuses af spilleren selv.

Jeg er ihvertfald fanget (igen), og kan kun glæde mig til den allerede planlagte mission-pack. Selv Hidden & Dangerous er blevet lagt på hylden, mens undertegnede kaster sig over automatvåben og elektronisk legetøj og deltager i den evindelige kamp mod terrorisme.

Screenshots og FAQ kan findes på: Red Storms hjemmeside

*) Update: Nu har jeg endelig haft mulighed for at spille Rogue Spear mod menneskelige modstandere, og jeg har kun et at sige: DÉR KOM DEN 6. STJERNE! Der åbnes op for en dimension, jeg ikke vidste eksisterede, og det er så uendeligt meget sjovere end at spille mod computeren. At liste rundt i skyggerne på jagt efter modstanderne, vel vidende at de gør nøjagtig det samme, pumper adrenalinet 10 gange hurtigere rundt i kroppen på mig, end dét at skulle gennemføre en (lineær) mission mod computeren. Gå på netcafé og prøv det eller køb dig en ISDN-linie! Nu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.