Wacky Races

1 out of 6 stars

Træt af at spille Wacky Races til Dreamcast? Behov for at hovere lidt over nogle PSX-ejere? Giv dem dette spil.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal få det sagt. Jeg er faktisk mundlam (ingen kommentarer, tak). Dette underholdende spil til Dreamcast (læs anmeldelsen) er langt om længe blevet konverteret til PSX, og det enkleste af spørgsmål melder sig nu i mit hoved: Hvorfor?

Efter en ligegyldig intro og en talentløs menuskærm, kan man give sig i kast med det væsentlige: At ræse med de kendte tegneseriefigurer i et anderledes og humoristisk 3D univers. Og anderledes er så sandelig et passende ord! Humoristisk er det kun, hvis man er virkelig syg i hovedet. Spillet byder nemlig på den mest uhyggelige omgang pixelgrød, jeg længe har set – det ligner en Sega Saturn-titel fra de tidlige år. Heldigvis akkompagnerer opdateringshastigheden (på ca. 15 fps ) glimrende dette grafiske indtryk. Sammen med de utrolige clipping problemer, vel at mærke.

Men så kan man heldigvis kigge lidt i manualen istedet. Hvis man da kan se noget med tårer i øjnene. …Prøv at gætte, hvor meget jeg glæder mig til GameBoy Color-udgaven?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.