18 Wheeler: American Pro Trucker

3 out of 6 stars

Store trucks. Hvem ville ikke gerne sidde bag rattet af sådanne kolosser og lege den ukendte chauffør fra Duellen. Hvis ikke for andet, så i hvert fald for at få ram på Dennis Weaver.

Det svære for mig ved at anmelde et spil som 18 Wheeler er, at det ikke har ”wauw”-faktoren mere. Jeg har efterhånden haft rig mulighed for at prøve det i både arkade og på Dreamcast. Og nu – mere end et år efter DC-udgaven – skal jeg så se på det igen til PS2.

Hvad har Sega så brugt den mellemliggende periode til; har de tilføjet ekstra spilmuligheder, eksempelvis multiplayer? Har de lavet flere vejstrækninger gennem USA? Flere trucks?

Svaret til alle 3 spørgsmål er desværre et rungende “NEJ”. Vi har blot fået dén udgave af spillet som ser flottest ud, og som kører mest flydende. Det er ikke ringe, blot ikke helt tilfredsstillende, når der er gået så lang tid siden vi så spillet første gang. Ikke en gang et nyt omslag er det blevet til.

Derfor er der heller ingen grund til at opremse spillets indhold igen, når man lige så godt kan læse min anmeldelse af DC-udgaven. Eneste forskel er, at spillet nu understøtter Driving Force Racing Wheel fra GT3. Og det er da altid noget, hvis man vil tilnærme sig den rigtige følelse af at styre en truck.

Spillet er stadig ganske morsomt, men det er mest (kun?) rettet mod folk, som ikke har spillet det før, og slet ikke på DC. Derfor taber spillet en enkelt karakter siden sidst, idet det ER sjovt, men det kunne bare have været blevet til så meget mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.