Bangai-O

4 out of 6 stars

Treasure er et kendt navn i Japan, men da resten af verden efterhånden er blevet besat af 3D, kender kun de færreste dette softwarehus, der nægter at lade 2D dø. Og med deres seneste spil bekræfter de atter, at der ér kræfter tilbage i 2D.

Bangai-O er et levende bevis på, at polygoner ikke er nødvendige for at at skabe en klassiker. Sprites lever i bedste velgående, og selvom jeg ikke vil begræde at 3D har vundet slaget, er jeg altid lykkelig for at kunne spille et nyt 2D-spil.

At det så også kommer fra de regerende mestre indenfor 2D er bare et ekstra plus. Nogle af læserne vil måske nikke genkendende til spil som Gunstar Heroes (Genesis), Radiant Silvergun (Arcade/Saturn), Silhouette Mirage (PSX) eller senest Sin & Punishment (N64), der dog næppe dukker op i Europa. Det gør pseudo-3D skydespillet Silpheed (PS2) til gengæld, og det vil selvfølgelig blive anmeldt her på Geek Culture, når den tid kommer.

Men det var Bangai-O vi kom fra. Dette er et klassisk skydespil, hvor eksplosioner pryder skærmen med alarmerende korte mellemrum. Du styrer en mech, der skiftevis har piloterne Riki og Mami ved styret. De har hver deres våben og hver sin måde at affyre dette på – Riki har selvsøgende missiler, mens Mami har en laser som reflekteres på vægge m.v. De har dog begge adgang til “Super Bomb” (se medfølgende skærmbilleder). Man kan skifte pilot ved tryk på en knap, og det er ofte nødvendigt, da forskellige situationer kræver forskellige angrebsmåder. Men det mest blærede er alligevel, at man kan skyde i alle retninger, uanset hvilken vej man selv bevæger sig (a la klassikeren Robotron). Ikke alene giver det en stor frihed, det er så bestemt også hårdt tiltrængt, idet fjenderne kommer fra alle kanter, hele tiden.

Hver bane er består af et antal grotter, som man kan flyve ubesværet rundt i, mens man forsøger at skyde så meget som muligt inden tiden rinder ud. Og inden da bør man også helst have fået nedlagt den typiske mega-boss, som har en tendens til at befolke disse universer. Selvom man hurtigt kan finde denne mega-boss, er der så meget man kan sprænge i luften, at man ofte glemmer tiden, altimens bygninger, mechs o.a. eksploderer om ørerne på én. I et orgie af farver og frugter, som det sparsomme plot fortæller os, at rumpiraterne “SF Cosmo Gang” har stjålet. Et typisk sindsygt Treasure-plot.

Og mere er der egentlig ikke at sige til det – Bangai-O er så simpelt som skydespil bør være, og det fortjener ros for sin enkelthed. Derfor er dette spil så absolut også kun for folk, der har en abnorm kløe i sin skydefinger. Har man det, vil man blive tilfredsstillet til fulde af Bangai-O, der nok vil gå ind i historien som et af de mest eksplosions-intensive skydespil nogensinde. Langtidsholdbarheden er desværre hæmmet af, at man kun kan spille alene, men til gengæld kan alle baner genspilles separat, når de først er blevet gennemført én gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.