Orbital: The Altogether

Kan Hartnoll-brødrene atter sprede deres elektroniske englestøv over en verden som er blevet discoficeret? Det er 2 år siden deres sidste album udkom – kan vi kende drengene igen, eller er der gået Daft Punk-glitter i dem?

Jeg kan gladeligt berette, at Paul og Phil er nået et skridt videre, uden at have glemt, hvorfra de kom. Lad det være sagt med det samme: Er man (som jeg) stor fan af de to seneste albums, In Sides og The Middle Of Nowhere, vil man elske The Altogether.

Albummet lægger hårdt ud med “old-skool” nummeret Tension, som fans af de tidlige plader vil elske, men allerede på det andet nummer, Funny Break (det første singleudspil – videoen kan ses nu på MTV), er vi tilbage i det nyere, velkendte Orbital-terræn. Her er de melodiøse, elektroniske toner på banen for fuld udstødning med en minimalistisk vokal som perfekt understøttelse. Således belønnes vi også med numre som Pay Per View og Last Thing, hvor man genkender den nutidige lyd, som bl.a. undertegnede elsker Orbital for.

En andet absolut nævneværdigt nummer er Doctor ?, en genindspilning af det gamle “Doctor Who” TV-tema, som Orbital har haft stor succes med til deres koncerter. Det har indtil nu kun været at finde på diverse bootleg live-udgivelser, men nu har brødrene altså frigivet en studio-optagelse, hvilket alene er grund nok til at købe albummet. Et superbt nummer.

Der er også afstikkere, der atter beviser at P&P forsøger at udvide sit repertoire. En af disse er oi!, som er et up-beat nummer, der indeholder karnevalsfløjter. Det lyder bedre end det lyder, om man så må sige. Waving Not Drowning er også en nytænkning, en flirten med Beach Boys-toner og “rigtig” fløjte. Det efterfølges af Illuminate, der kunne minde en del om et R.E.M.-nummer – bare betydeligt bedre. Et af albummets mere poppede numre, men det er rart med lidt afveksling inden sidste nummer.

Pladen afsluttes nemlig af Meltdown, der på CD’en desværre “kun” varer ca. 10 minutter, mens det varer hele 24 minutter på DVD-udgivelsen! Nummeret er en typisk Orbitalsk rejse (a la The Box fra In Sides – deres bedste album iflg. undertegnede) gennem både hårde og blide toner, og det er en perfekt afslutning på en fremragende plade.