Metal Gear Solid

6 out of 6 stars

Endelig bliver Europa introduceret for den sejeste helt nogensinde i et computerspil – Solid Snake. Forbered jer på et action eventyr uden sidestykke og regn trygt med at sidde klistret til skærmen fra A til Z. Dette er et mesterstykke indenfor moderne computer-kunst. Let the credits roll…

Verden er af lave, men Solid Snake er ligeglad. I hvert fald indtil hans tidligere chef kidnapper ham fra Canadas skove for at kræve hans hjælp i et delikat anliggende, der for en gangs skyld involverer verdens undergang. Spøgelser fra Snakes fortid (de 2 tidligere Metal Gear spil) er dukket op og har besat en våbenbase. Herfra truer de med at sprænge ting og sager i luften, såfremt deres krav ikke bliver tilgodeset: Udleveringen af de jordiske rester af deres afdøde helt og leder Big Boss, hvilket de vil bruge til eksperimenter med gen-manipulation. Målet er at bygge en hær af elitesoldater – alle gen-manipuleret til at være de rene dræbermaskiner, ligesom Big Boss. Det var netop efter opgøret med Big Boss, at Solid Snake trak sig tilbage til Canada for at leve et liv i ensomhed, men sådan skulle det altså ikke gå…

Før du overhovedet starter spillet kan du varme op med en grundig introduktion til baggrunden for Metal Gear Solid (MGS), hvor du kan lære alt om dine modstandere og om de tidligere 2 Metal Gear spil. Dette foregår under en sammenlagt 20(!) minutter lang dialog mellem dig og din tidligere chef ombord på den u-båd, der skal transportere dig tæt nok på den hemmelige våbenbase til, at du kan infiltrere denne ubemærket. Mens du er på u-båden, kan du gennemgå en genoptræning af dine evner som elitesoldat på 10 forskellige træningsmissioner, der hjælper dig med at blive fortrolig med din forbløffende fleksibilitet som action-helt. Snake kan gå, løbe, kravle, presse sig op ad mure og lokke vagter til sig med bank på væggen. Vagterne kan han kaste, kværke, sparke og slå eller ‘bare’ skyde med et af de utallige våben han kommer i kontakt med i løbet af spillet. Det lyder besværligt, men man finder hurtigt ud af det hele. Specielt hvis man giver sig tid til at gennemføre træningsmissionerne først.

Når man er parat kan spillet starte. Efter (endnu) en introduktionssekvens, bliver du som Snake skudt ud af u-bådens torpedoluge og svømmer ind på basen via en undersøisk grotte. Vel oppe af vandet kontaktes du af dine allierede, som du via en indpodet radiosender hele tiden kan komme i kontakt med, og som meget ofte også vil kontakte dig. Dette er bl.a. grunden til, at MGS ofte er blevet sammenlignet med en film, da spillet indeholder MEGET dialog, og derudover prøver at følge et filmagtigt plot på en meget mere stringent måde end spil som f.eks. Tomb Raider-serien. Illusionen er næsten komplet, og denne anmelder har bestemt ikke set noget tidligere, der klarer dette aspekt så godt som MGS.

Din første opgave går ud på at komme op i det fri, hvor resten af basen ligger. Der er kun én elevator i grotten, hvor 3-4 vagter patruljerer flittigt – den nye leder af terroristgruppen (Liquid Snake) HAR informeret om, at basen sandsynligvis er blevet infiltreret. Men er du den eneste infiltratør, og hvorfor ligner hans navn så mistænkeligt meget dit eget?? Efterhånden som spillet skrider frem dukker der nye spørgsmål op, og svar får man få af før slutningen nærmer sig. Hvis det ikke minder lige lovlig meget om en forløbet i en god thriller, så ved jeg ikke hvad!

Tilbage til spillet. Kun udstyret med en radar, den indpodede radiosender (CODEC), en pakke cigaretter og en kikkert sniger du dig afsted langs væggen for at komme uset hen til elevatoren. Men ak, en soldat ser dig og åbner ild. Et hurtigt kast pacificerer ham, men alarmen ER gået! Du løber tilbage til udgangspunktet og kravler ind under en benzintank. Efter et par sekunder glemmer vagterne dig heldigvis, og du tør igen komme frem af dit skjul. Bevidst om, at du ikke skal foretage det samme fejltrin 2 gange, presser du dig op imod en mur og venter. En vagt passerer dig, men denne gang er du forberedt. Før han når at alarmere sine venner, får du taget kvælertag på ham, hvorefter gentagne tryk på action-knappen langsomt stopper hans iltindtag. Du har nu én mindre vagt at tænke på. Bag en gaffeltruck finder du en ration, der giver dig fornyet energi. Det trængte du til, efter at du blev ramt et par gange af den første vagts kugler. Mens du venter på, at elevatoren skal komme ned, griber du atter en vagt der slentrer forbi. Men før du når at reagere, drejer en tredje vagt om hjørnet! Med den anden vagt som menneskeligt skjold undgår du dog at blive ramt af den hans kugler, og efter at denne har opgivet livsånden smider du liget og går i nærkamp med den tredje. 2 hurtige kast og et kvælertag dræber også ham, og området er lagt øde. En sidste vagt kommer ned med elevatoren, men et let bank på en container lokker ham din vej, hvorefter du løber den anden vej rundt for at undslippe, at han ser dig og alarmen går af. Elevatoren er fri og du er nu på vej op. Op til endnu mere action, dialog, film-lignende mellem-sekvenser og mareridtslignende opgør med tanks, helikoptre, usynlige ninjaer, tankelæsende vanskabninger og meget meget andet. For slet ikke at tale om selve Metal Gear! The game is afoot…

Ovenstående afsnit er denne anmelders ydmyge forsøg på at viderebringe den følelse at involvering, MGS giver spilleren. Man føler sig konstant som hovedpersonen i et puslespil, der inkluderer din person på flere måder end “bare” som helten, der er kaldt ind for at eliminere en terroristorganisation og deres håndlangere. Hvem er f.eks. de mystiske mennesker, der gentagne gange kontakter dig via CODEC? Hvorfor er din chef så tøvende, når du udspørger ham om nærmere oplysninger? Hvem kan man stole på?

Hideo Kojima, manden der har instrueret MGS, har en fortid som filminstruktør af japansk anime, (samt producent af spillene Policenauts og Snatcher), hvilket tydeligt kan mærkes under hele spillet. Han og hans team har finpudset MGS i ca. 2 år, og de har bl.a. brugt meget tid på at få kameraføringen ‘just right’. Man tænker ikke altid over det, men et godt spil kan let ødelægges af dårlig kameraføring – folk der har spillet Croc eller den japanske udgave af Tenchu ved hvad jeg snakker om. Hideo & co. Har bl.a. forsøgt det løst ved at hæve kameraet, så det ikke kommer i vejen for det vigtigste, nemlig at have det sjovt, mens man spiller.

Oftest ses MGS altså oppefra, via et frithængende kamera nogle meter over Snakes hoved. Der er dog undtagelser, bl.a. når man kravler eller benytter visse våben, hvor kameraet skifter til ‘first person’ og man kigger ud af Snakes øjne. Ligeledes er kameraet intelligent mht. at kigge ned af gangen, hvis Snake har presset sig op af væggen tæt ved et hjørne. Alt i alt frustreres man sjældent over kameraets egen vilje (uden at det dog altid er fejlfrit). Brugen af forskellige kameravinkler (og lyssætning!) er også med til at skabe den filmagtige stemning. Bl.a. detaljer som at billedet ryster når man betragter sit offer gennem et kikkertsigte (indtil man tager noget beroligende medicin) er så absolut nyskabende indenfor computerspil.

Tillæg den synlige brug af infrarøde briller til nattebrug og Thermal goggles der tillader dig at se varmekilder (deriblandt miner) og du har et visuelt orgie, der har få sammenligninger. Du efterlader oven i købet fodspor i sneen, som vagterne kan følge, hvis ikke du passer på. Alt i spillet er genereret med polygoner, så der er i sandhed tale om et ægte 3D-spil, selvom man altså ikke betragter spillet via Snakes øjne.

Bevæger vi os over på lydsiden kan man så absolut glæde sig over, at Sony besluttede sig for et CD-medie frem for kassetter (som N64). At have den mængde dataplads gør, at al dialog er indtalt – ovenikøbet af nogle ganske habile voice-actors. Ligeledes spiller musikken en stor rolle, når man bevæger sig rundt i ukendt territorium. Som i en god film ved man altid at der er fare på færde, når musikken dæmpes, og man stilles overfor den hvislende lyd af vinden der fejer hen over klipperne i det sneklædte landskab. I næste nu skrues der op på fuldt blus for det næsten orkestrale soundtrack, samtidig med at en enorm tank tordner ind på skærmen. Pheew, for et chok! Så er det med at søge dækning!

Lyden når Snake løber over forskelligt terræn, samt når han benytter sine våben er tilpasset MGS med stor sans for realisme. Få steder tænker man på, at der ikke er tale om rigtige lyde, hvilket må være det ultimative mål med at inkludere lydeffekter i et spil i det hele taget. Ladegreb og patronhylstre som rammer gulvet, er heller ikke blevet glemt. Man kan heller ikke nævne lyden uden at nævne, hvor tæt kontakt effekterne har til Sonys Dual Shock Analog Joypad. Uden at skulle gøre unødvendig reklame for Sony, vil jeg vove at påstå, at man ikke får den fulde effekt af MGS uden et sådant joypad. Hideo’s team har benyttet enhver lejlighed til at bruge rysteeffekten, og sjældent har det fungeret så godt som her. I begge rystehastigheder selvfølgelig. Svag rysten forekommer f.eks. når du ser en helikopter lette, hvorefter rystelserne tager til, når helikopteren flyver henover hovedet på dig. Virkelig en detalje, der skal opleves. Der er flere af sådanne øjeblikke, og alle er de med til at skabe den fuldkomne illusion, som undertegnede helt klart føler, at MGS er.

Jeg vil ikke ødelægge den spænding, det er selv at opdage og benytte de forskellige våben – men blot nævne, at man har behov for noget seriøs ildkraft, når ens modstander befinder sig i en helikopter! Af defensive ‘våben’ kan nævnes chaff og stun grenades; d.v.s. granater som paralyserer overvågningskameraer og fjender i et par sekunder, en minesøger, snuble-miner, C4-stænger m.v. Der er nok legetøj her til selv den mest krigshungrende weekendkriger.

Man kan gemme sit spil overalt, og MGS kræver kun en enkel fri plads på et memory-card. Der er mulighed for at finde et kamera i spillet, hvorefter man så også kan gemme billeder man selv har taget, (kræver dog 2 frie pladser pr. billede). Sød detalje. Et yderligere plus er det, at der rent faktisk er 2 slutninger i spillet. Jeg vil ikke fortælle, nøjagtig hvor historien deler sig, men folk med en stor smertetærskel finder nok ud af det af sig selv. Normale mennesker vil kunne gennemføre spillet på ca. 10 timer (første gang), og det har været noget af den kritik MGS har modtaget ude i verden. En stor del af tiden forekommer der også dialog og/eller mellemsekvenser (udført med polygoner for at passe bedre ind i helheden), hvilket er inkluderet i de ca. 10 timer. Personligt synes jeg dog ikke, at MGS kan kaldes et kort spil – Resident Evil 2 kunne gennemføres på kun 5-6 timer for normale mennesker. Alligevel bør jeg nævne at MGS fænger SÅ meget, at tiden kan føles meget kort. En god eller dårlig ting? Døm selv.

Konklusionen er stadig så sikker som Amen i kirken: MGS er et af de absolut bedste spil til PlayStation, og det bør dele hyldeplads med spil som Gran Turismo, Resident Evil 2 og Final Fantasy VII hos enhver seriøs PlayStation-ejer. Det har ovenikøbet skabt sin helt egen genre! Der er så mange detaljer ved MGS, som jeg slet ikke har kommet ind på her – og heller ikke vil komme ind på, da de bør opleves selv – hvilket gør MGS til en helt usædvanlig oplevelse.

Famous last words: Har man kun råd til at købe ét spil i år, så må det blive Metal Gear Solid. Alt andet er vanvid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.