Duke Nukem

Det tog næsten to år, men så kom det endelig til PSX. Er det så pengene værd, eller er det et spørgsmål om “too little, too late”??

Lad os slå det fast med det samme: Duke Nukem til PSX er en kvalificeret konvertering, og et af de bedste eksempler på Doom-genren til den lille grå!

For de uvidende må jeg hellere lige give en kort karakteristik af spillet. Dette er et 3D action-spil, set gennem Duke’s øjne, hvor du i løbet af 4 “episoder” (forskellige universer, den 4. er PSX-only!) forsøger at udrydde alskens monstre og bæster på uhyrlige måder; med pistoler, (maskin-)geværer, granatkastere, miner, infrarøde “snubletråde” m.v. Du kan hoppe, svømme, flyve, samt kigge op og ned for bedre at kunne få ram på modstanderne – til tider er det ligefrem nødvendigt for at gennemføre banen! Der er (såvidt jeg ved) mellem 6 og 10 baner i hver episode, hvilket giver ca. 30 baner i alt.

Grafikken er okay – mere funktionel end pæn – men det hele kører utroligt hurtigt, og det er vigtigere for spillet end en høj detaljegrad. Specielt i link-mode! Ja, jeg sagde link-mode: Du kan nu sætte 2 PSX’er sammen og banke r*v og nøgler ud af din bedste ven. Eller omvendt.

Duke Nukem formår at skabe en næsten panisk stemning, når man pisker rundt efter hinanden altimens kuglerne flyver om ørerne på én og miner sprænger til højre og venstre. Desuden kan man projicere en holografisk kopi af sig selv frem på banen, hvilket kan snyde modstanderen til at tro at du står på dét (forkerte) sted. Superbt.

Dermed ikke sagt, at der ikke er panikstemning, når man spiller alene, det skal de mange (forskellige) omgivelser nok hjælpe til med. Spillet foregår bl.a. både i storbyen, ombord på rumskibe, nede i bjerggrotter og mange flere steder. Duke Nukem tillader også, at man gemmer sit spil midt på en bane – bestemt et trin op i forhold til Doom, hvor man kun kunne gemme mellem hver bane. Dette er ligeledes med til at formindske spillets levetid men er alligevel en god ting i længden – der er mange svære passager, hvor et fejlslagent hop kan betyde døden.

MEN: Når spillet er overstået, så er det link-muligheden man vender tilbage til. Jer, der har spillet Doom i link, ved hvad jeg snakker om. Bortset fra, at Duke Nukem så absolut tager prisen for bedste PSX-Doom-klon-link-mode-spil. Nyt ord.

Af andre tekniske “nytænkninger” kan nævnes, at det understøtter det nye, analoge joypad. Dog uden at man kan bruge det ene joystick til at se op og ned med – til trods for at det står i manualen, hmmmm – farvel 6-tal. Desuden kan man slå et filter til, således at spillet ser mindre grovkornet ud. Samme effekt kan opnås med fedtede briller, så man undlader som regel at benytte det. Dog har programmørerne fået afskaffet “warping” (skævt perspektiv på polygoner tæt på skærmkanten), hvilket de skal have meget ros for. Folkene bag Exhumed bør tage ved lære her!

Duke’s smarte bemærkninger i løbet af spillet er heldigivs intakte, og der er intet der slår hans kommentarer i en presset situation; “I ain’t got time to play with myself!” Musikken er hård rock og passer fint til stemningen. Effekterne ligeså.

Konklusion: En kompetent Doom-klon er endelig landet til vores kære grå, dog med de samme begrænsninger (grovkornede omgivelser, 2D-modstandere (sprites)), som den originale udgave bød på. Glimrende action, specielt i link-mode. “Let’s rock!”