Dinosaur

3 out of 6 stars
Dinosaurer har altid været et oplagt emne for film og det overrasker da heller ikke, at Disney er hoppet med på vognen og her kommer med en animeret film om de store fortidsøgler.

Men vent, sagde jeg animeret? Det er ikke helt korrekt. Øglerne er computeranimerede til den store guldmedalje, ingen tvivl om det, men alle scenerierne i filmen er realfilm. Forestil dig Jurassic Park uden de hysteriske mennesker og indhegningerne, så har du en idé om hvordan Dinosaur ser ud. Men hvad handler den så om? Ja, det er en typisk disneyfortælling på godt og ondt.

I filmens spektakulære forhistorie følger vi et dinosauræg, der via tilfældighedernes spil kommer vidt omkring i verden, for til sidst at havne hos en stamme af lemurer (abernes forfædre). Ægget klækkes og ud kommer en dinosaurunge, der ikke ligefrem passer ind hos de små abelignende lemurer. Efter deres umiddelbare chokreaktioner tager de ungen til sig, giver ham navnet Aladar og lader ham vokse op i stammen som en af dem. Alt er fred og idyl indtil ulykken en dag indtræffer. Et sandt inferno ødelægger Aladars og lemurernes hjem, da en meteorregn en dag falder fra himlen og de mismodige overlevende må drage ud i den ukendte verden, for at finde et nyt sted at bo. Det er ikke så let som man skulle tro, for meteorregnen har haft katastrofale følger for næsten alle egne på hele planeten, så mange førhen frodige landskaber er blevet omdannet til golde ørkener.

Efter en rum tid på farten støder de på en større flok af dinosaurer. Flokken ledes af den brutale Kron, der vil føre flokken til den legendariske ”redeplads”; en dal med vand og mad nok til dem alle. Vejen til redepladsen er imidlertid lang og farefuld og Kron pisker flokken hensynsløst frem uden at bryde sig om, at de svageste i flokken ikke kan klare det. Aladar er af den opfattelse, at de alle kan nå frem, hvis de arbejder sammen. At han tilmed går hen og forelsker sig i Krons søster viser os tydeligt hvor historien bærer hen.

[Suk…] Det er en typisk Disneyfilm af samme skuffe som altid. Tommetyk morale, comic relief gennem nuttede bifigurer (bl.a. lemurerne) og en fortællestruktur, der ikke har ændret sig synderligt gennem de sidste 10 år. For at det ikke skal være løgn, så låner plottet også en hel del fra både Junglebogen, Landet For Længe Siden og Tarzan. Virker det så? Ja, det gør det jo hver gang Disney sætter maskineriet i gang. Det er set før, men det underholder jo alligevel. Jeg synes dog det er ved at blive lidt for trivielt med den form for fortælling Disney bruger hver eneste gang. De laver ca. én animationsfilm om året, men vi har ikke set bare et halvhjertet forsøg på at forny sig siden Lion King kom i ’94 og det er synd for vi ved jo godt at de kan.

3 Stjerner skal ikke tages som, at filmen er direkte dårlig. Ser man den i en biograf, får man virkelig en oplevelse, for visuelt er den fremragende. Ikke kun pga. de computeranimerede dinosaurer, men også gennem filmningen, der er som taget ud af de flotteste naturprogrammer på Discovery. Lyden følger godt med og man føler virkelig i sædet at en flok dinosaurer drøner forbi. Det er ikke en musical, så sange er der ingen af, hvilket man ikke savner det mindste. Musikken er god, af den storladne pompøse type man forventer sig af en amerikansk film om dinoer. Fin, men ikke noget man husker bagefter. Det samme kan man sige om stemmerne. Fine, men ikke bemærkelsesværdige.

Elsker man computergrafik (og den ER virkelig flot) og kan man sætte sig ud over clichéerne så skal man gå ind og se den for den rene underholdnings skyld. Forvent dog ikke, at det bliver i samme klasse som de seneste års disneyfilm, historien er simpelthen ikke interessant nok. Det er ikke en rendyrket tegnefilm, så det var måske lidt uretfærdigt at sammenligne den med Disneys ditto. Det er nu svært at undgå, når handlingen i så høj grad ligner det sædvanlige. På et eller andet tidspunkt må selv amerikanerne blive træt af manglen på fornyelse, men hvornår det sker skal jeg ikke kunne sige.

Indtil da, må vi tage Disneys film for det de er og lade os underholde. Personligt ser jeg frem til The Emperors New Groove, der selvom den er ret inspireret af The Road to El Dorado ser lovende ud.

(Anmeldelsen henviser til originalversionen med engelske stemmer)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.