Sick Of It All: Yours Truly

5 out of 6 stars

Godfathers of NYHC. Sådan bør Sick Of It All retmæssigt adresseres, og det er i dyb respekt at jeg kun kan underbygge dette, idet deres nyeste pladeudspil har kørt næsten uafbrudt på anlægget i en uge.

New York Hardcore (NYHC)-udgivelser har været en blandet oplevelse de sidste par år, og specielt Sick Of It All leverede noget lidt tvivlsomt materiale i denne periode.

Siden deres begyndelse i slutningen af firserne, har bandet plantet et solidt fundament i benhård gasbeton, og derved lagt en firsporet motorvej åben for mindre hardcorebands. Med 8 album-udgivelser i ryggen og ligeså mange mindre udgydelser siden 1984, har hardcore blomstret næsten eksponentielt med Sick Of It All’s popularitet – Og siden opdagelsen af det hårde gennembrudsalbum “Scratch The Surface” fra 1994, har jeg næsten ugentligt skullet fodres intravenøst med bandets grumme bastoner. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er mere end almindeligt glad for sjæletilstanden i hardcore, og specielt i disse halvklynkende selvretfærdigssøgende introverte nymetal-tider, er det skønt at kunne vende næsen mod den søde duft af ren testosteron-pumpet oprør.

Efter det forrige album “Call To Arms”, som mange, inklusive undertegnede, fandt for monotont, hurtigt, metal-præget og hjerteløst, er bandet nu igen for alvor i trukket i det kampklare antræk, og entusiasmen er tilbage på det rette sted. Fremadrettede og positive tekster har altid været kendetegnet for Hardcore (og punk for den sags skyld), og netop derfor er metal og hardcore uforeneligt. Lad det endelig forblive sådan.

Vokalen bliver stadig trofast leveret af Lou Koller, som så vidt jeg kan høre, stadig spiser grus til morgenmad. Hans vinkelsliber-stemmebånd og arrigskab har altid været drivkraften bag min fascination for bandets stil, og han skuffer absolut ikke på “Yours Truly”.

Hvor “Built To Last”-albummet fra sidste år forfulgte et farligt melodisk stilskift for bandet, som mange troede var ved at blive bløde på deres gamle dage, har det nye album den hårde usødede vi-bremser-ikke-for-nogen karakter, mens den stadig giver plads til et meget bredere musikalsk spektrum.

Dette gøres, ulig Built To Last, meget mere subtilt på Yours Truly. Man fornemmer i langt højere grad en helhed i albummet, selvom der er temmelig mange numre som står frem.

Specielt nummeret America, er en fantastisk tur tilbage til punken, hvor man for alvor kan høre hvad wannabe-punkpop opkomlinge som Offspring, Blink182 osv. aldrig nogensinde kan formå at genskabe. Dette nummer skal spilles så højt at ørene bløder, for at få det maksimale udbytte. Af andre upbeat-numre i mellemvægts-klassen kan nævnes No Apologies og Disco Suck F**k Everything. I den tunge og buldrende ende har vi numre som Nails og Cry For Help.

Det er næsten umuligt at båssætte numrene, for modsat Sick Of It All’s tidligere plader er grænsen mellem up- og downbeat numre blevet udviskede, og det har hjulpet meget på alsidigheden.

Der er dog stadig en sund overvægt af typiske Sick Of It All numre som This Day And Age, Hands Tied Eyes Closed og Broke Dick, der stadig er helt i HYHC’s ånd.

Hvis man er ubekendt med hardcore, eller Sick Of It All, er Yours Truly et rigtigt godt sted at begynde. Med Yours Truly får man ikke en helt så hurtig, stenhård og usødet oplevelse som Scratch The Surface, der i øvrigt stadig holder mig på mærkerne, som kun en god hudafskrabning kan gøre det. Til gengæld får man en smule mere varieret udgivelse som stadig formår at cementere et solidt indtryk af hvad det er bandet står for, og hvad hardcore handler om. Bandet har med dette album formået at bibeholde trofaste fans og overraske dem positivt gennem fornyelse, og samtidigt genoplive rødderne i punken. Et fantastisk stykke arbejde som kun kan høste min ydmyge respekt og værdsættelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.