Finding Dory

Lige siden Toy Story i 1995 har Pixar sat nye standarder for animationsfilm. Filmen var animeret på computer, hvilket på daværende tidspunkt var temmelig grænseoverskridende. Det kan være svært at forestille sig i dag, hvor alt jo er computeranimeret, men husk på det var før 3D-bølgen. Sony PlayStation var lige kommet på markedet, de hurtigste processorer havde en clockfrekvens på 100 MHz, og ingen havde hørt om 3Dfx (eller Nvidia) endnu.

Filmen var et stort hit både kommercielt og blandt publikum, for det var andet og meget mere end blot en teknologisk milepæl. Allerede den gang viste Pixar, at de som få andre kan fortælle gode historier, som vækker følelser og appellerer til både store og små.

Pixar laver ikke normalt efterfølgere til deres film, og når de alligevel gør en undtagelse, så er det helhjertede satsninger og ikke billige direkte til video-produktioner, som Disney ellers er kendt og berygtet for. Alle kan selvfølgelig huske Toy Story-trilogien, og derudover fik Cars og Monsters også toere, som dog efter min mening rangerer som Pixars to svageste udgivelser. Det var derfor ikke uden en vis bekymring i maven, at jeg begyndte at se Finding Dory.

https://youtu.be/Exm6mQmI52Y

Den bekymring viste sig dog hurtigt at være ubegrundet, for Finding Dory er på alle måder rigtig god. Historien er en slags genfortælling af Finding Nemomen med rollerne byttet om. Denne gang er det nemlig ikke Nemo, der er blevet væk, men Dory. Dory lider som bekendt af korttidshukommelsestab, hvilket i sagens natur besværliggører sammenhængende samtaler med hende, når hun ikke kan fastholde opmærksomheden på noget ret længe ad gangen.

Dory savner sine forældre, men hun kan kun huske brudstykker fra sin barndom. Noget med nogle muslingeskaller, og at de vist nok boede et sted i Californien. Hun drager afsted sammen med Nemo og Marlin (Nemos far), men det går naturligvis hverken værre eller bedre, end at de bliver skilt fra hinanden, og pludselig er Dory helt alene uden nogen erindring, om hvor hun kommer fra, eller hvor hun var på vej hen. 

Finding Dory 1

Ellen DeGeneres og Albert Brooks lægger igen stemmer til Dory og Marlin, hvorimod Nemo spilles af Hayden Rolence (Alexander Gould er jo en voksen mand nu). Ed O’Neill (Al Bundy fra Married with Children) er den introverte syvarmede blæksprutte Hank, og Idris Elba og Dominic West (begge kendt fra bl.a. The Wire) spiller de to skøre søløver, Fluke og Rudder, med stor energi og charme.

Filmen er ikke så følelsesladet som mange af Pixars andre film. Den er lys og munter, og jeg havde en rar fornemmelse i maven, efter jeg havde set den. Pixar forstår om nogen at give liv og dynamik til deres figurer, og filmen er rigtig flot selv efter Pixars egen standard. Med Finding Dory sætter Pixar en tyk streg under, at de godt kan lave gode toere, der ikke hedder Toy Story – og så er den dejligt fri for moralske dilemmaer og løftede pegefingre. Finding Dory er en hyggelig feel good-film for både børn og voksne.

4 tanker om “Finding Dory

  • 30. oktober 2016 at 11:57
    Permalink

    Jeg så først Cars 2 for nyligt, og jeg var egentlig positivt overrasket over den. Det er en helt anden genre end etteren, og det var ikke dumt at give Mater en større rolle, for han er mere underholdende end den egentlige hovedperson.

    Svar
    • 30. oktober 2016 at 12:18
      Permalink

      Det er vigtigt at pointere, at hverken Cars 2 eller Monsters University er dårlige film. De er bedre end rigtig meget der kommer fra de andre studier, men de er efter min mening blandt de svageste af Pixars 17 film til dato. Oprindeligt havde jeg skrevet noget med at Pixar ikke laver dårlige film. De laver gode, fremragende og exceptionelle film uden sidestykke. Syntes dog det blev lidt for meget glorificering, men de er godt nok i en klasse for sig selv. Tangled og Frozen fra Disney er tæt på, og det samme er et par af Dreamworks film – f.eks How to train a dragon.

      Svar
      • 30. oktober 2016 at 19:48
        Permalink

        Hvad med Big Hero 6?

        Svar
        • 30. oktober 2016 at 19:58
          Permalink

          Du har ret, den er fremragende – man skulle tro den var lavet af Pixar. Wreck-it Ralph er også okay, omend ikke helt på niveau, og så er der jo mange af de gamle klassikere, der stadig holder. Lion King, Hercules, Aladdin, Tarzan, Little Mermaid osv. Ved nærmere eftertanke har jeg vist primært tænkt på computeranimation, da jeg skrev ovenst.

          Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *