Ghostbusters

For mange år siden, tilbage i 1984, så jeg Ghostbusters i biografen. Det var den gang, hvor man så filmanmeldelser på tv, og jeg husker stadig min begejstring af de fede special effects – f.eks. i scenen med det mintgrønne, kugleformede spøgelse, som grådigt raserer en room service-vogn fyldt med mad.

Det er mere end 30 år siden, men filmen er stadig god, selvom effekterne er knap så imponerende længere. Det samme kan ikke siges om toeren, der formentlig er hovedårsagen til, at der aldrig kom flere film. Ikke før nu, i hvert fald, for Ghostbusters er netop blevet rebooted, som det hedder nu til dags.

Det har i mange år været sådan, at når man ikke kunne finde på noget nyt, så kunne man altid genindspille en gammel film – eller lave en fortsættelse. Det er dog ikke ufarligt at genoplive en gammel film, for den nye vil uvægeligt blive sammenlignet med originalen, der ofte er forbundet med både nostalgiske og irrationelle følelser hos en masse mennesker.

Det kan næsten kun gå galt, og uanset hvad vil der altid være vrede fans, der synes det oprindelige værk er blevet skamferet. Det er også tilfældet her, og internettet er fyldt med hadefulde kommentarer rettet mod både Sony Pictures og instruktøren Paul Feig.

Ghostbusters er som sagt i kategorien reboot – dvs. en nyfortolkning af den oprindelige film og historie, og som noget nyt er alle hovedpersonerne denne gang kvinder. Erin (Kristen Wilg) og Abby (Melissa McCarthy) skrev en bog om genfær og øvrige overnaturlige fænomener, da de studerede på universitet, men efterfølgende har Erin forfulgt en akademisk karriere inden for kvantefysik på Colombia-universitet, mens Abby har fortsat sine studier udi det paranormale.

Deres veje mødes igen, da bogen pludselig dukker op på Amazon og skaber et værre postyr hos rektoren, der ikke mener, det er foreneligt at være professor på hans universitet og have skrevet en bog om spøgelser. De to slår sig sammen, med først Abbys assistent Jillian (Kate McKinnon), og kort tid efter den sorte og ret højtrystede metroekspedient Patty (Leslie Jones), for at undersøge nogle underlige hændelser i New York. Og så ved vi jo godt, hvad klokken har slået.

Jeg kan overordnet set godt lide filmen, men det er primært pga. gode skuespilpræstationer af Kristen Wilg og Melissa McCarthy. Det er dem, der bærer filmen, hvorimod de to andre hovedpersoner støjer mere end de underholder.

Poul Feig udtaler i et interview, at det var hans valg at gøre filmen “all female” som en modreaktion mod den (efter hans mening) meget udbredte misogynisme. Det har jeg sådan set intet problem med, og helt fint at alle hovedpersoner er kvinder, men jeg synes, han laver et selvmål ved at gøre filmen til en feministisk krigserklæring, hvor alle mænd uden undtagelse enten er afsindigt usympatiske eller dumme som snot.

Ghostbusters 1

Der er masser af finurlige referencer til den originale film, og både Bill Murray, Dan Aykroyd og Sigourney Weaver har fået små cameo-roller. Som når Dan Aykroyd som sur cabbie udtaler: “I don’t go to Chinatown, I don’t drive wackos, and I ain’t afraid of no ghosts!”. Marshmallow-manden er også med, denne gang i en oppustelig version, og så er der glædeligt genhør med Ray Parker Jr.’s ikoniske titelsang – i en, lad os blot sige, ret moderne fortolkning af Fall Out Boy ft. Missy Elliot.

Filmen er blevet kritiseret for dårlige special effects, som primært er produceret af australske Iloura, men det synes jeg er ufortjent. Jo, de er karikerede, overdrevne og neonfarvede, men det passer fint til filmens i øvrigt komplet skøre og løsslupne univers. Jeg er klar til en toer, men det er nok tvivlsomt, om den kommer, eftersom filmen indtil videre ikke har været en stor kommerciel succes.

9 tanker om “Ghostbusters

  • 1. november 2016 at 1:40
    Permalink

    Rimeligt unødvendig film, men så er det prøvet 🙂
    Og så er det godt nok Ray Parker Jr der synger sangen, men den er efter et sagsanlæg blevet omdefineret til at være skrevet af Huey Lewis and the News (I want a new Drug).

    Svar
  • 1. november 2016 at 2:47
    Permalink

    Jeg finder også Kristen Wiig’s præstation fremragende. Hun har været en fantastisk birolle-skuespiller i en årrække, men jeg håber virkelig hun får nogle flere hovedroller, for hun har en komisk timing af en anden verden. Det synes jeg også Kate McKinnon har, så sjovt, at hun irriterer dig sådan.

    Var Slimey virkelig computeranimation i den oprindelige film? Det er jeg ret imponeret over. når man tænker på at The Last Starfighter er fra samme år og blev boostet meget pga. sine computereffekter, der var… nåja… tilstrækkelige.

    Svar
    • 1. november 2016 at 3:08
      Permalink

      Hov, du har ret – det var ikke CGI. Jeg retter det til special effects. I øvrigt hedder han ikke Slimey men Slimer.

      Leslie Jones er jo også ret anerkendt for hendes komiske talent, men hun og Kate irriterede mig bare. Ikke noget der ødelagde filmen for mig, men jeg synes de to andre gør det bedre. Jeg kommer altid til at tænke på Sookie fra Gillmore Girls, når jeg ser Melissa McCarthy.

      Svar
  • 1. november 2016 at 8:51
    Permalink

    Jeg er helt oppe på 5 stjerner. Jeg morede mig virkelig meget i løbet af filmen, og måske endda mere, end da jeg så den oprindelige Ghostbusters i biffen som 11-12-årig. Til gengæld føltes den oprindelige Ghostbusters mere spændende, eller også var det bare fordi, jeg var yngre, da jeg så den.

    Humor er jo forskellig og jeg kunne også godt lide både Bridesmaids og Spy, som jo til en vis grad har samme hold.

    Svar
    • 1. november 2016 at 13:08
      Permalink

      Du skriver på mine vegne. Er 100% enig i dit indlæg.
      Det er længe siden jeg har grint så meget i biografen som da jeg var inde og se den her.

      Jeg så den originale for kort tid siden med min datter, og jeg elsker den stadig, men denne reboot er et andet, og et noget sjovere take på idéen.

      Svar
    • 1. november 2016 at 14:51
      Permalink

      Enig. Hvad mere er: Den gamle er simpelthen pacet forkert til dette årti. Der er alt for mange lange scener, hvor heltene står stille og laver ansigter i stedet for at agere.

      Svar
      • 1. november 2016 at 15:30
        Permalink

        Det er skægt så stor spredning der er. Jeg var nu også godt underholdt, og jeg overdriver måske min irritation over de to andre hovedpersoner. Men der er altså et eller andet med Kate McKinnon som skurrede i ørerne. Måske fordi hun overspillede ret meget, men det gjorde de andre også. Til gengæld er hun fed i nogle af actionscenerne i slutningen af filmen.

        Jeg kan se kilder snakke om at den taber US$ 70 mio per august i år, så selvom Sony executives har udtalt, at de ikke kan forestille sig, at der ikke kommer en sequel, så skal man nok ikke holde vejret.

        Det er længe siden jeg har set den gamle film, men det er sikkert rigtigt nok at pacingen er skæv. Sådan er det med mange film fra den årgang. Til gengæld synes jeg faktisk at nogle af actionbragene fra slutfirserne stadig holder (Die Hard, Robocop, Terminator osv.).

        Svar
  • 1. november 2016 at 9:06
    Permalink

    Tre stjerner her. Der var morsomme øjeblikke, men der manglede lige lidt mere. Den oprindelige har brændt sig ind i hjernebarken hos mig, mens denne hurtigt var glemt. Ja, delvis fordi jeg var 10, da jeg så den første, men også fordi der bare var nogle (efter min mening) bedre skuespillere med, og nogle sjovere karakterer. Aykroyd og Murray var (er) bare en klasse bedre.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *