Alienation

4 out of 6 stars

Dead Nation møder X-COM.

Foruden at være berømte for de velsmurte eksplosionsorgier, Super Stardust og Resogun, har Housemarque også haft god succes med zombieskydegalleriet Dead Nation, der både er udkommet til PS3 og PS4. Spillet er af mange at betragte som et af de bedre, digitale multiplayer-spil til Sonys platform, og derfor kom det ikke som en stor overraskelse, at en efterfølger ville dukke op på et tidspunkt. Det overordnede gameplay og spilstruktur – en isometrisk twin-stick shooter med online co-op og globale leaderboards – er derfor blevet løftet direkte over i denne spirituelle efterfølger, hvor zombier er blevet skiftet ud med aliens, der har invaderet vores klode.

På den grafiske side er der også sket fremskridt, og gennem 20 missioner strækker varierede miljøer sig fra isnende tundra i Alaska over industrielt reaktorområde i Ukraine til tropisk jungle i Brasilien – og mon ikke også vi får besøgt et rumskib – og alle er de poleret til fingerspidserne med en utrolig høj detaljegrad. Samtidig har udviklerne også udvidet kernekonceptet på et par områder. I co-op kan man nu være op til fire spillere, og har man gjort sit spil åbent for fremmede, kan de dukke op i ens spil på ethvert givent tidspunkt. Desværre er lokal co-op ikke implementeret endnu – men det kommer, udtaler Housemarque! – så man kan altså kun spille med folk over nettet i spillets nuværende form, hvilket min karakter afspejler. Det er en ærgerlig mangel, da jeg netop spillede Dead Nation lokalt en del med både min svoger og mine sønner, men på den positive side betyder det dog, at hver spiller kun kan se/indsamle sine egne opgraderinger, så der er altså ingen intern konkurrence i den henseende. Der er kun hjælp at hente ved at være flere afsted sammen, uanset hvor opgraderet de enkelte spillere på holdet end måtte være, og det er især sandt, når vi taler om en anden strukturel ændring; våbnene.

Hele strukturen omkring ens karakter og våbnenes opgradering er nemlig blevet revideret, så den passer bedre til loot-kulturen anno 2016. Overalt i landskaberne gemmer der sig kister med ammo, helse og nye våben, og når man nedlægger større fjender eller bosser, belønnes man ligeledes med våben og udstyr. I bedste MMORPG-stil rangerer våben fra almindelige til legendariske, og alt efter den valgte sværhedsgrad dukker der færre/flere af de kraftigere våben op, som kan opgraderes (eller sælges). De kan desuden opgraderes på flere fronter med krystaller i flere styrker, som man enten har indsamlet eller sammensat af mindre kraftige krystaller, og man kan let bruge mange minutter mellem missioner på at sidde og lege med de forskellige opgraderingsmuligheder.

Så langt, så godt, men efter at have gennemført spillet mestendels alene, har jeg således måttet konstatere, at mine våben stadig ikke er synderligt gode, og jeg har ikke fundet ét eneste legendarisk våben endnu. Eneste mulighed for at opleve den slags arsenal er åbenbart at genspille banerne i en højere sværhedsgrad sammen med andre spillere, og selvom det jo ikke er en dårlig ting, så vil det ikke tiltale alle at skulle slide og slæbe sig til kraftigere våben online.

Samtidig lyder de 20 missioner heller ikke af så meget, når de som regel kan gennemføres på under en halv time, men det er jo netop fordi, der er lagt så meget vægt på opgradering af både ens karakter og våben. Men har man et par venner at spille med, som alle finder det sjovt at udforske områderne i jagten på sjældne våben, så er der mange timers underholdning forude. Alt imens man altså kan more sig gevaldigt med at dræbe aliens til den store guldmedalje, idet Housemarque til alle tider har haft styr på at kreere fængende gameplay med fantastiske eksplosioner.

Min karakter afspejler således både den generelle underholdningsværdi til en relativt lav pris men desværre også dets fokus på repetition – som man kynisk set kan kalde lidt af en grind. Selvfølgelig skifter omgivelserne udseende, og man introduceres for et mindre antal nye fjender, men foruden opgraderingen af ens våben er Alienation en “one-trick pony”, hvor det primært gælder om at skyde alt, hvad der rører sig. Det er ikke umuligt at spille taktisk fra tid til anden, men når fjenderne kommer fra alle kanter, tæller kun én ting: Kvaliteten af ens våben. Er man derfor mest interesseret i at spille med sig selv, så kan det godt føles en smule monotont efter få timers spil, mens spillet altså læner sig op ad en femte stjerne, når man er online med et fuldt firemandshold – eller ved udsigten til lokal co-op, hvornår den mulighed så end dukker op.

Nedenstående skærmbilleder er taget fra Sonys hjemmeside for spillet, hvorfra man også kan gå direkte i PSN Store og erhverve sig hele herligheden for den yderst acceptable sum af 150 kroner.

One thought on “Alienation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.