Iskold Død

iskold død

Iskold Død er en fortælling, der desværre følger lidt i strømmen af andre, lignende krimier, hvor en masse komplicerede småfortællinger bredes ud for læseren for så til sidst at blive kogt sammen til én historie. Da jeg læste den, følte jeg, at jeg havde oplevet historien før i andre kriminalromaner. Den skorter ikke på stereotyperne, hverken den karismatiske morder, den anspændte opdager eller de førhen nævnte mange forskellige små tråde, der helst skal knyttes til et stort bånd, når bogens fortælling sluttes af.

Hovedpersonen hedder Servaz, og han er heldigvis ikke alene om at opklare den sag, der står foran ham, da han drager til et snefyldt bjergområde i Pyrenæerne, hvor en rigmands hest er fundet aflivet og ophængt på en måde, der leder tankerne hen mod pervers, moderne kunst. Servaz bistås gennem historien af forskellige kolleger, og her er altså ikke tale om en ensom ulv, der gang på gang trodser kollegers venlige forslag om hjælp og sure chefers mere koleriske ordrer om at aflevere politiskiltet og tage en orlov.

Det er ikke den slags klichéfyldte fortælling, der udgør Iskold Død, men klicheerne er der stadig. Bogen starter ellers rigtig fint. Anslaget er spændende, og jeg ville som læser rigtig gerne vide mere om den gåde, Servaz til at starte med bliver bedt om at løse. Hvem vælger dog at aflive en rigmands hest på sådan en maner, og hvordan bar vedkommende sig overhovedet afsted med det? Det var de to spørgsmål, jeg gerne ville have svar på, mens jeg bladrede mig gennem bogen, men som sidehistorierne og deraffølgende bipersoner fik mere taletid, røg den del af fortællingen hurtigt i baggrunden.

Historien igennem bliver det hele mere og mere forrykt. Den enkle, indledende gåde, er, selvfølgelig, en del af noget større, og i den henseende ender det hele egentlig også med at give mening til sidst. Der er nemlig ikke noget i vejen med det fortællemæssige håndværk. Bogens forfatter har utvivlsomt godt vidst, hvor han ville hen, da han satte sig ned for at skrive Iskold Død. Problemet for mig som læser var mere, at det hele endte med at være en alt for lang bog om en ret så enkel gåde. Ind imellem præsentationen og opklaringen af denne indledende gåde kommer der en masse andre sidehistorier, der burde have været interessante, men bare aldrig endte med at fange mig.

Står du en dag og keder dig, og savner du at have en murstenskrimi at tygge dig igennem, kan du godt kaste dig over Iskold Død. Den følger i kølvandet på den moderne krimifortælling, hvor det hele aldrig rigtigt er ligetil og enkelt, og hvor der skal være plads til et ton af sidefortællinger. På den måde får du som læser noget for dine penge. Men den gode gåde lider under det denne gang. Og det er lidt trist.

Leave a Reply

4 Kommentarer til "Iskold Død"

Fortæl mig om
avatar
Sorter efter:   nyeste | ældste | populære
Lærke Pickering Thomasen
Member

Er der pædofili involveret? Det kan ikke være en moderne krimi, hvis der ikke er pædofili involveret. Suk.
Jeg har lige læst en ellers rigtig god krimi, der foregår i Sverige i 1717, og indtil den sidste del var jeg meget begejstret… indtil jeg begyndte at få mistanke om, at årsagen til mordet igen-igen-igen havde noget med onde mænd og små piger at gøre.

Peter Paaske Juul
Admin

Frozen dead. Fnis.
Frozen dead. Fnis.

Henrik Schmidt
Redaktør

Jeg synes ikke Divine har holdt sig så godt 😉

wpDiscuz