Battlefield 1
Battlefield-serien dropper moderne krigsførelse og tager os tilbage til en tid, hvor Europa stod i flammer. Tanks, flyvemaskiner, gas og pigtråd var nye tilføjelser i krige, og verden lærte for første gang hvor grim moderne krig kunne være.
Første Verdenskrig er den krig, de fleste er klar over fandt sted, men de færreste har et begreb om, hvor voldsom og grim krigen var i forhold til den næste verdenskrig, og hvor meget krigsførelse ændrede sig i den relativt korte tidsramme, hvor krigen foregik.
Udvikleren har forsøgt at ramme en balance mellem at repræsentere krigens grusomhed og at levere et spil, som er underholdende og engagerende. Et langt stykke ad vejen lykkes det. Lige fra spillets første scener, hvor man som helt almindelig fodtusse får besked om, at dette er frontkampe, og man forventes ikke at overleve. Herefter følger en serie af vignetter, hvor man hopper fra soldat til soldat på slagmarken, efterhånden som man dør. For hver død vises navnet, fødselsdato og dødsdato på soldaten, og mange af soldaterne er selvfølgelig frygteligt unge.
Efterfølgende baner introducerer forskellige aspekter af Battlefield 1, så man efterfølgende kan bevæge sig over i multiplayer-delen og deltage med en rimelig mængde erfaring. Modsat Battlefield 4, som var buggy, sjusket og endda halvgrimt på Xbox One, er Battlefield 1 teknisk set en fornøjelse. Historien er også ganske glimrende, og udviklerne har været mere eventyrlystne, end vi har set hidtil i serien. Det tager ikke frygteligt lang tid at gennemføre historiemissionerne, men de er til gengæld alle interessante og viser forskellige sider og fronter i krigen. Den mest markant anderledes historie er asien, hvor man kæmper side om side med Lawrence of Arabia.
Man vælger selv hvilken rækkefølge, man vil tackle missionerne i, når man først har spillet den indledende sekvens, og man kan når som helst starte dem igen. Det fungerer fint fordi historierne ikke er forbundet på anden måde end årstallene. Man når både at være australier, beduin, amerikaner, italiener og brite, og der er ingen af historierne eller handlingsforløbene, der ligner hinanden. Der er heller ingen, der står ud som oplevelser, man kunne være foruden. Egentlig er det største minus, at der ikke er endnu mere at opleve, for man løber tør for missioner efter 5-6 timer, men det er til gengæld nogle rigtigt underholdende timer.
Første Verdenskrig var præget af upålideligt udstyr. Fra tanks med ustabile motorer og begrænset udsyn til våben udsat for mudder. I spillets historie bliver det delvist udnyttet, men det bruges som en del af dramaet nærmere end som en del af hverdagen, som det for eksempel var tilfældet i Cinemawares Wings, hvor geværer satte ud som en naturlig del af det at være på en mission. Udstyret kan ellers sagtens se både beskidt og slidt ud, men det fungerer altid fint, når man skal bruge det. Nogle typer våben er også en smule hurtigere at bruge, end de var i virkeligheden, men i store træk er der tale om relativt moderne våben. Der er alt fra knive og pistoler til rifler og maskingeværer – blot i tidlige udgaver. Generelt er alt tidstro, men der er taget visse friheder med detaljerne for spiltempoets skyld.
Isoleret set som et stykke underholdning med en smag af Første Verdenskrig er Battlefield 1 rigtigt godt. Som et værktøj til at vise hvor skrækkelig krigen var, fejler det henholdsvis til dels og totalt. Man får ingen fornemmelse for den skala, som krigen foregik på. Mængden af civile på flugt og i skjul, bombardementerne, mængden af døde og de rædselsfulde forhold repræsenteres ikke på en tilnærmelsesvis retvisende måde. På den måde ligner Battlefield 1 i højere grad et spil om Anden Verdenskrig med ældre våben. Spørgsmålet er selvfølgelig også, om man ønsker det i et produkt, som i sidste ende er en form for underholdning.
Til gengæld byder Battlefield 1 på nogle forfriskende indslag i forhold til spil baseret på nyere krige. For eksempel er der mini-tanks, heste og bajonetter i spil. Både bajonet og sværd fra hesteryg er ekstremt effektive våben, hvis man får timet sine angreb rigtigt. Samtidig er der stadig mulighed for noget nær komplet destruktion af omgivelserne, så har man tålmodighed nok, kan man jævne en by med jorden, og dermed også fjerne fjenders skjul.
Battlefield-serien er kendt for sine storslåede multiplayer-kampe, og de åbne vidder, og det finder man stadig i denne version med op til 64 samtidige spillere. En ny tilføjelse er Conquest, som er en række kampe baseret på faktiske slag under krigen – selv om de selvfølgelig er ret frit fortolkede. Her indtager spillere de to sider og kæmper for at henholdsvis forsvare eller indtage et område. Fejler angrebet, forsøger man igen med f.eks. en zeppeliner eller tog som forstærkning. Det er ret vellykket og føles som en naturlig forlængelse af det, man har oplevet i single player. Man har adgang til alt, der er relevant, for at være konkurrencedygtig fra starten, så man ikke bliver frustreret over andet end sin egen manglende erfaring.
Jeg håber, at der kommer flere spil fra samme periode med en større fokus på at formidle nogle af de historiske baggrunde for slagene, for de er ret fascinerende. Det kunne for eksempel være interessant at opleve Tysklands tur gennem Belgien til Frankrig, som de regnede med at få fri passage gennem. I stedet viste Belgien sig at have overordentligt skarpe tænder for så lille et land, og det kostede tyske soldater dyrt. Overgangen mellem gammeldags krigsførelse i farverige uniformer og moderne uniformer kunne være interessant at se i et spil, og det ville også være spændende at have chancen for at lede den britiske landstyrke, som var lille men ekstremt erfaren.
Omgivelserne og musikken er glimrende og stemningsfulde, og jeg har ikke oplevet nogen tekniske problemer udover en hest, der parkerede sig selv med bagbenene halvanden meter oppe i luften, men det er som regel prisen for en sandkasse, hvor hvad som helst kan ske. Et af de mere morsomme øjeblikke, jeg oplevede, var da jeg faldt ud af en brændende zeppeliner, og øjeblikket efter fik jeg selvsamme fartøj i hovedet efter at være kommet til live igen på jorden. Det var i øvrigt min egen skyld, at zeppelineren var på vej ned.
Jeg har været meget positivt overrasket over underholdningsværdien i Battlefield 1, og selv om jeg ikke normalt bruger lang tid i online multiplayerspil, tror jeg, at jeg vil vende tilbage til Battlefield 1 en del i den kommende tid. Det er også yders sandsynligt, at jeg prøver flere dele af historien igen, for der er flere måder at gennemføre dele af missionerne på. Hvis man udelukkende er interesseret i at spille historien, er prisen for spillet dog lidt høj her ved lanceringen, men som en samlet pakke er der som sædvanlig mange timers underholdning for pengene, og set ud fra det perspektiv kan Battlefield 1 varmt anbefales.