Uncharted: The Lost Legacy

Uncharted: The Lost Legacy

Nathan Drake er næsten allerede et minde blot, men derfor behøver vi jo ikke at sige farvel til Uncharted-universet. Naughty Dog er således klar med sin første skattejagt med en ny hovedperson, og valget er faldet på Chloe Frazer, som vi mødte første gang i toeren, Among Thieves. Hun er en kapabel kvinde, der bestemt ikke står tilbage for at dele øretæver ud, og det får hun gevaldigt brug for i The Lost Legacy, hvor hun allierer sig med en tidligere konkurrent for at finde et mytisk elfenben i Indien.

Historien om skatten er glimrende skrevet, og som sædvanlig er den baseret på både facts og religionshistorie, tilsat et gran fiction, hvor det har været nødvendigt. Derudover er selve eventyret godt skruet sammen, dialogen er atter både velskrevet og veludført og vores hovedaktører har en dybde og personlighed, som man kan relatere til. Uncharted er selvfølgelig ikke den eneste spilserie med en eller flere af disse kvaliteter, men fælles for denne series spil er, at de konsekvent slår kraftigt ud på alle parametre samtidig.

På den tekniske og grafiske front er der heller ikke de store anker denne gang, og Naughty Dog har selvfølgelig konstrueret et (primært) indisk junglemiljø, der fuldt ud lever op den sydamerikanske natur, vi så en del til i Nathans fjerde eventyr. Der er imponerende landskaber, grandiøse vistaer og fantastiske ruiner, som vores hovedpersoner selvfølgelig skal klatre på og svinge sig fra, altimens horder af lejesoldater skal decimeres med både våben og hænder. Det er et gnidningsløst gameplay, der er blevet raffineret over seriens levetid, og designarbejdet har bestemt båret frugt. Det samme kan siges om den imponerende detaljegrad i omgivelserne, men vi forventer jo heller intet mindre fra Naughty Dogs’ hånd!

Med sine 10-12 timers spiltid er TLL en kortere oplevelse end vi er vant til, men prisen er også sat derefter, og der er bestemt ikke sparet på noget i forhold til at give spillerne fuld valuta for pengene. Godt halvvejs inde i spillet er der ovenikøbet blevet plads til en ganske fornøjelig meta-mission, som de ivrigste skattejægere iblandt os bestemt bør gennemføre – og så har jeg ikke sagt for meget. Foruden de mange, mindre skatte, der sædvanligvis gemmer sig i universet, er der også inkluderet opgaver med at få taget fotos med Chloes mobiltelefon samt indgå i dialog med sine rejsefæller undervejs for yderligere snak om dette og hint. Sammenholdt med nogle fantasifulde trophies og den traditionelle mulitplayer-del er det desuden let at bruge mange flere timer i selskab med Chloe, hvad enten man spiller alene eller online.

Hvis det er en anke, at vi har set det meste før, så er The Lost Legacy bestemt skyldig. For undertegnede har det dog aldrig været et kritikpunkt, for jeg kan simpelthen ikke få nok af det miks af udforskning, action og velskrevet historie, som serien har haft fokus på siden første spil. For fans af serien er der desuden inkluderet mange referencer til personer fra de tidligere spil, så man føler sig helt som en af gutterne i selskab med Chloe et al, når hun snakker med (og om) fælles venner og bekendte.

Således vil nogle kunne argumentere for, at min karakter er lige høj nok, når der er tale om mere af det samme, blot viklet ind i en ny skattejagt. Men da der ikke var ét sekund, hvor jeg var træt af at guide Chloe tættere på sit mål, bliver jeg simpelthen nødt til at aflevere topkarakter igen. Nathan Drake er muligvis stadig seriens ubestridte helt, men Chloe sætter sit eget præg på fornøjelserne, og det har været en fornøjelse at lære hende bedre at kende.

Leave a Reply

Vær den første til at kommentere!

Fortæl mig om
avatar
wpDiscuz