Emma vol. 1

12416321898762606043
Vi befinder os i London i slutningen af 1800-tallet. Emma lever et stille liv som stuepige, indtil hun en dag møder den unge og velhavende rigmandssøn William Jones.

Emma har en handling så simpel, at den virkelig ikke tager mere end ovenstående at opsummere. Men det samme kan man sige om Brideshead Revisited, og ingen kan hermed være i tvivl om, at der er langt mere dybde i Emma, både serien og personen, end den simple overflade hentyder til.

Emma er en langsomttalende, forsigtig, pligtopfyldende og overordentlig smuk stuepige hos en rig enke, og vi opdager langsomt, hvor dejlige mennesker både hun og enkefruen er, skønt de kommer fra helt forskellige grene af livet og har markant forskellige personligheder, med den bløde og tilgivende Emma på den ene side og den hårde og stærke Kelly på den anden. Men Kelly nærmer sig sine sidste dage, og i dette første bind koncentrerer hun sig blidt, næsten umærkeligt, om at få Emma afsat. Hun har rigmandssønnen William Jones i sigtekornet, og William selv er faldet pladask for den smukke Emma. Men så er der jo lige det med rig og fattig i datidens England. Som Williams far siger det: Jeg så helst du giftede dig med en fra dit eget land. Adskillelsen mellem rig og fattig var så stor, at man opfattede det som to forskellige folk.

Tegner og forfatter Kaoru Mori er erkendt anglofil. Hun elsker simpelthen det gamle England, og hun gendigter London i slutningen af 1800-tallet med så stor kærlighed, at man næsten kan lugte regnen på brostene og høre hestevognene klapre ned ad gaderne. Der hænger ingen tung kul-tåge over gaderne og uhumskhederne er gemt væk – det her er London, som Morten Korch ville have lavet det. Vi besøger biblioteket Mudies, hænger ud på den lille pub Loose Bear og kommer til bal. Altsammen tegnet med en elegance og kærlighed, der i sig selv er nok til at anbefale serien.

Men de smukke kulisser er kun en lille del af Emmas dragende magi. De mange personer, der befolker det genskabte London, får den virkelig til at leve. Fortællingen er simpel på den måde, at den ikke er overdramatiseret og der ikke er et åbenlyst behov for pro- og antagonister til at drive historien fremad. Læseren bliver en del af livet i den rige ende af London i 1895, og det mest dramatiske dette bind har at byde på er et besøg fra en indisk prins. Man sidder blot og nyder de herlige kulisser og den velskrevne dialog med fødderne trukket op under sig i yndlingslænestolen og en kop varm kakeo på bordet. Emma er bare råhygge.

En helt unik ting ved Emma er tegneseriemediets mulighed for at illustrere den spirende kærlighed mellem to mennesker. Det er gjort med overordentlig selvsikker hånd, med små, underfundige close-ups helt uden dialog. Mori er god til den slags, og der er flere sekvenser i serien, der fortælles helt uden ord, men hvis billedsprog taler direkte til læserens underbevidsthed og kommunikerer noget, der slet ikke kan skrives med ord. Dét er imponerende.

Moris anden store lidenskab er underligt nok stuepiger, og set i det lys var mangaen her nok uundgåelig. Og stuepigen Emma er overordentlig vellykket, for at sige det mildt. Mori nyder at give os lov til at betragte hende fra alle mulige kanter og vinkler, tæt på og langt fra, og stuepige-uniformen er mere end bare en påklædning for Emma; den har næsten sit eget liv. Det er ikke den korte, erotiske model, men den ankellange, klassiske og virkelig elegante model, som Emma trisser rundt i.

Moris tegninger er uden antydningen af den super-deforme gakkethed, som ellers kendetegner de fleste manga-udgivelser. Her er London, her er mennesker, og det hele føles så ægte, at man næsten kan smage det. Seriens realisme gav den kult-status i Japan, hvor man kunne gå på Victorian Cafe Emily i Shinjuku, og på den officielle hjemmeside kunne man købe Emmas kniplingelommetørklæde, briller og sågar stuepige-uniform.

Hvis du kan overskue – eller måske ligefrem har brug for – at geare ned i det helt langsomme tempo, så tag med Emma på en rejse tilbage til et udførligt genskabt London anno 1895, hvor en underskøn stuepige og en rigmandssøn forelsker sig. Fortællingen er udramatisk men bestemt ikke begivenhedsløs, og de flotte kulisser og herlige personer gør den svær at lægge fra sig. Kaoru Mori har et talent for det indforståede i sine utroligt flotte og detaljerede tegninger, der gengiver handlingen i et roligt og nøje afpasset tempo. Emma er en superb årgangsvin for kendere, og hun skal nydes langsomt og hyggeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *