Orbital: The Altogether 5.1
Orbitals første flirt med DVD-mediet byder på lidt af hvert – og meget af det gode. Fik du aldrig købt CD’en, så er der ingen undskyldninger for at forbigå denne udgivelse, som er en tur ind i det surreelle.
Den umiddelbare følelse man får, efter at have startet denne DVD op, er forvirring. Menuerne virker usammenhængende og der dukker tilsyneladende en ny menu op, uanset hvilken retningstast man trykker på. Således får jeg pludselig startet en tour af en CD-fabrik op, hvor en fortæller febrilsk prøver at finde ud af (og viderebringe os), hvad der egentlig sker på skærmen. Efter et tryk på Audio blandes hans tale med “Waving Not Drowning”, og jeg indser, at jeg må være havnet på en af skivens hemmelige sider. Beroliget læner jeg mig tilbage og lader mig suge ind i Hartnoll-brødrenes univers.
Efter et par minutter i produktionshallen (hvor CD’en ses fremstillet), beslutter jeg mig for at være mere metodisk i min fremgangsmåde. Der vinkes farvel til fabriksarbejderne og efter at have fjernet min hermetisk lukkede dragt finder jeg vej til hovedmenuen. Normalcy kicks in. Jeg ser nu på en oversigt over CD’ens numre sans “Doctor?” og “Meltdown” (i den berygtede 24 minutters live-udgave), men jeg er sikker på, at de må være her et eller andet sted. They better be – de er nemlig nævnt på omslaget.
Men alt godt kommer til den, der kan vente, så jeg beslutter mig som sagt for at gå skiven igennem fra starten. Phil og Paul har fået forskellige mennesker til at lave videoer til alle sangene, og forskelligheden fra nummer til nummer er bemærkelsesværdig. Blandingen at psykedeliske computerskabte mønstre (“Tootled”), film noir-agtige, gigantiske tegnefilmsfigurer, der hærger Paris (“Oi!” – spil også spillet, hvis du har DVD-ROM) og en flyvetur med en bunke fluer (“Shadows” – kan ses fra 3 fluers synsvinkel) efterlader mig således åndeløs. Og en anelse svimmel.
Efter at have set de fleste af de andre videoer (bl.a. en venten på en luder og en natlig ildfakkeldans), er det tid til noget HELT andet. Jeg beslutter mig for at slappe af med DVD’ens mest håndgribelige video, “Funny Break”, som også kan ses fra flere vinkler (hvis man altså kan finde dén udgave). Jeg skifter således mellem selve videoen og dens tilblivelse, og der trækkes på smilebåndet adskillige gange. Dejligt nummer, dejlig video.
Mæt af synsindtryk sætter jeg jagten ind for – i afslappet tilstand – at finde og afspille “Doctor?”. Wrong move. Atter bombarderes min nethinde af kaleidoskopiske effekter evt. mixet med billeder af rollebesætningen fra TV-serien. Jeg kender ingen på de projicerede fotografier, men nyder den fabelagtige lyd. Jeg ejer desværre ikke et anlæg, som kan klare DTS 5.1 Surround, men godt lyder det nu alligevel! Et fabelagtigt nummer.
Og endelig bliver det så tid til DVD’ens “tour dé force” – “Meltdown”! Til min store ærgelse finder jeg ud af, at de 24 minutter i selskab med skivens afslutningsnummer skal nydes uden billeder, og selvom jeg som sagt er mæt, så er jeg skuffet. Det burde have været toppen af kransekagen, men istedet får vi en statisk skærm med live-optagelsen i baggrunden. Den originale optræden blev ikke filmet, og P&P mente ikke at andre billeder kunne sættes i stedet. Det mener jeg. Ellers DVD’en er et fremragende eksempel på, hvorledes en musik-DVD bør drejes, og ingen fan bør være foruden denne “altogether” sublime DVD. Og der er flere sjove overraskelser end jeg har nævnt her, så det er bare med at komme igang med at lede.
