South Park: Bigger, Longer, Uncut


Oh my God! They killed Kenny! You bastards!!

Drengene fra South Park, Stan, Kyle, Cartman og Kenny er her nu i deres helt egen film. Filmatiseringer af tvserier er et fænomen vi efterhånden ser mere og mere til (Wild Wild West, X-Files) og ret ofte er resultatet en flad affære, hvor filmmagerne enten har overdrevet det eller bare lavet en film, der mest af alt minder om et ekstra langt afsnit af serien. Heldigvis passer ingen af disse beskrivelser på “South Park”-filmatiseringen.

“You donkey-raping shit-eater!”

De 4 drenge, Stan, Kyle, Cartman og Kenny, har været i biografen, for at se den nye film “Asses of Fire” med deres idoler Terrance & Phillip. Filmen er fuld af nye og spændende bandeord, som drengene straks tager til sig som en fast del af deres ordforråd. Det får selvfølgelig deres forældre til at ryge i luften, med stuearrest til følge. Drengenes mødre mener imidlertid ikke, at det er nok, så de arresterer Terrance & Phillip og får den amerikanske regering til, at erklære krig mod Canada. I Helvede lurer Satan og hans elsker Saddam Hussein, som planlægger at overtage magten oppe på Jorden. En ganske normal handling for en film, ikke sandt?


Cartman: “Kyle, all those times I said you were a big dumb Jew — I didn’t mean it. You’re not a Jew.”
Kyle: “Yes I am! I am a Jew Cartman!”
Cartman: “No, no, Kyle. Don’t be so hard on yourself.”

Er man ikke bekendt med “South Park”-serien vil man nok ryste på hovedet over plottet og mene, at det er fuldstændig sindsygt. Det er der heller ikke nogen, der vil give en uret i. Det ER sindsygt og det er netop derfor at det fungerer. Humoren er grov. Til tider meget grov og derfor vil folk typisk enten elske eller hade den. Syntes man om serien, er der dog ingen tvivl om at man vil nyde filmen, for den er alt andet end bare et langt afsnit.

Noget af det bedste i filmen er sangene. Serien havde af og til sange, men filmen næsten flyder over af dem. Der er 10 i alt (er det mon rekord for en tegnefilm?) og de er alle morsomme. Det ville måske have været for mange, hvis det ikke var fordi, at de rent musikalsk også er ret gode. Man griber næsten sig selv i at side og nynne med på “Uncle Fucker” og man hikster på det nærmeste af grin, når man hører “It’s Easy, Mmmkay”.

Flere af sangene er tydeligvis parodier på de typiske disneysange. Indledningsnummeret “Mountain Town” minder MEGET om de klassiske startnumre, der kendes fra f.eks. “Den Lille Havfrue” og “Skønheden og Udyret”. Det siger sig selv, at teksten til sangene er alt andet end disneyagtig! Ingen ringere end Satan selv har en sang, der er så disneyagtig at det er genialt!

Sheila Broflowski: “Remember what the MPAA says. Horrific and deplorable violence is okay as long as people don’t say any naughty words.”

Selve filmens plot er også en lille genistreg. Den er en bidende kommentar til den åndsvage filmcensur i USA. Ydermere er den også utrolig ironisk overfor sig selv. Se engang på plottet: En canadisk tvserie filmatiseres og får børn til at gå i biografen, hvorefter børnene bruger bandeordene fra filmen til deres forældres forfærdelse. “South Park”-tvserien er jo også canadisk, børn i USA gik også ind og så den, hvorefter de brugte filmens bandeord. Der var også mange forældre, der gerne ville forbyde filmen (dog ikke nogen, der ville erklære Canada krig). Simpelthen genialt fundet på! Filmens (og seriens) store force er, at den tager pis på alt!

Filmen har også en masse herlige andre gags og andet, der parodieres: Bill Gates/Win98, Brooke Shields, Baldwin brødrene, canadisk accent, filmens animation og selv en lille “Phantom Menace”- hentydning er det blevet til. Filmens gran finale går endda over til en tegnestil, der tydeligvis gør grin med animé/Pokemon. Det er altsammen med til at gøre filmen meget underholdende.

Animationen er stort set ligeså god som i serien. Med andre ord: Den stinker. Det skal ikke tages som kritik. Den dårlige animation er med til at gøre South Park til det den er og medmindre man aldrig har set serien, vil man ikke finde noget mærkeligt ved den. Der er dog på nogle få punkter, at filmen adskiller sig markant fra serien. Der er en enkelt scene, hvor filmen gør brug af en avanceret gang 3D-computergrafik, der overgår næsten alle andre tegnefilm på markedet. Scenen adskiller sig virkelig fra resten af filmen, men passer glimrende til lejligheden.

Sangtekst: “You’re a ball-sucking ass-licking uncle fucker/You don’t eat or sleep or mow the lawn/you just fuck your uncle all day long.”

Den anamorfiske overførsel er som den skal være. P.g.a. den primitive animation lægger man hverken mærke til om overførselen er god eller dårlig. Den fungerer og mere kan man ikke forlange. Det ser i hvert fald bedre ud end i serien på tv.

Paramount har været lidt fedtede med ekstramaterialet. 3 trailere er alt hvad det blev til. Lidt skuffende, men trailerne er dog ret sjove.

Kender du ikke serien, bør du nok få set et par afsnit, før du overvejer at købe filmen. Kender du allerede serien og dens humor, og synes du den er sjov, så kan jeg kun anbefale dig at købe denne film.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.